Forstyrret hjerne..

Min (lidt for) forstyrrede hjerne! På vej hjem fra arbejde..

..på cykel havde jeg følgende dialog inde i mit hoved: 


Hvis nu du træner i aften, så er du fri for at stå tidligt op i morgen?
Men mine ben er trætte!
Jamen så kan du lige hente din nøgle oppe i lejligheden og kigge om der er tid til at du kan vaske tøj i aften, så kan du sove lidt længere i morgen og stadig nå at træne inden at D. kommer.

Puuuh…

Men jeg har gået over 10.000 skridt i dag på arbejde?
Nå ja, men du skal jo mødes med din træner på mandag efter pause, så det går heller ikke at træne søndag…
Kan jeg bare springe træningen over?
Nej! For så tager du på i vægt!
Ej, men jeg kan også bare stå op kl 6 i morgen!
Jeg skal i hvert fald IKKE have andet end kaffe i morgen inden biografen!
Ej hvor er jeg træt, jeg trænger også bare til at ligge på min sofa!

Jeg har lyst til sukker!
Du spiser ikke sukker, medmindre det er planlagt!
Jeg kan også bare træne i morgen efter biograftur med B.?
Det går ikke! Så sætter dét du har spist i dag sig og du skal på vægten mandag morgen!

Men jeg har jo ikke spist noget som er helt ved siden af?
Jo der var både ost og bacon i den mad du lavede til brugerne på arbejde!
Det var en lille portion?
Du kan ikke finde ud af, at ligge på din sofa en hel aften uden at få lyst til en overspisning!
Du skal i hvert fald ikke have aftensmad!

Ej, hvor er jeg bare træt!

Så kommer jeg hjem.

Ej hvor mit køkken roder!
Jeg orker bare ikke at tage den opvask nu. Jeg har stået op næsten hele dagen.
Jeg kunne lave dadelkugler?
Ej, jeg ligger mig lige på min sofa… bare 5 min.

Du kunne også sortere vasketøj?
Jeg sætter mig lige her og kigger Facebook.
Hvor meget vasketøj er der egentlig?
Jeg må have træningstøj som er rent.

Ej, hvor er jeg træt!
Jeg har lyst til sukker.
Du er på vej til en overspisning, Heidi!
Jeg orker bare ikke at lave aftensmad.

Nå, nu må jeg hellere rejse mig.
Ej mit køkken roder!
Jeg skal også have støvsuget og vasket gulv.
Jeg tager et bad! Jeg kan ikke mærke min krop længere.
God idé! Så har du nok ro til at sidde på sofaen bagefter.

Jeg kunne også lige stige på vægten, bare sådan lige for at se om jeg har taget på siden imorges!
1,5 kg! Du skal ikke have aftensmad!
Hold op Heidi, det er forbudt at veje sig nu. Stig ned af den vægt og glem den!
Lad være med de katastrofetanker. Du har tøj på nu! Du vejede dig her til morgen uden tøj og du er holdt op med at lade din vægt bestemme, hvornår du skal spise!

Gå ned nu!

Efter badet

Ah.. Det var dejligt.
Burde du så ikke lave de dadelkugler? Du er jo ikke rigtig træt!
Jeg kan ikke lave dem, uden at jeg tager opvasken.
Jeg finder lige en opskrift på nettet på dadelkugler.

Jeg skal have ryddet op i mit kølekskab!
Årh… Det er 100 år siden jeg har ligget med min dyne på min sofa. Det blev jeg lige mindet om den anden dag, da jeg læste Nannas blogindlæg: http://www.kvinderudenfilter.dk/b/kender-i-den-her...

Årh, hvor er jeg træt!

Nu laver du de dadelkugler!
Du kunne jo også lige tage opvasken, mens de skal stå på køl en times tid?
Jeg rydder op og så er dét det!
Jeg rydder også lige op i køleskabet.
Ej, jeg sætter mig lige og ryger en cigaret først.

Jeg burde tage den opvask!
Ej, hvor er jeg bare træt.
Nu rydder jeg op i køleskabet.
Så! Nu sætter du dig ind i din sofa!
Ja men.. Jeg kunne også lige tage opvasken?

Hold kæft!

Jeg burde skrive et blogindlæg om det her. Om hvordan min hjerne indimellem fungerer. Hmm.. Er det overhovedet sjovt?
Om ikke andet kan det minde dig om, at dine usunde tanker vender tilbage når du ikke lytter til, at din krop er træt!

Jeg har ikke lyst til aftensmad. Men jeg tager nogen grøntsager med ind på sofaen og så et par dadelkugler, når jeg har rullet dem om et par timer.
Det kan du ikke styre! Så spiser du mere end et par! Overspisning, du er godt på vej - jeg sir det bare!

Hold kæft, trætte forstyrrede hjerne!

Og nu henter jeg min dyne! Tak Nanna, for dét indlæg! ☺

Jeg håber I har en dejlig weekend!

Kærligst Heidi

0 0
Feed