blogindlæg, rikkes blog, rikke ganer-tolsøe, at være mor, mor blogger, blogger mor, forældreskab, at være forælder, delebørn, delebarn, skilsmisse, når man skal dele sit barn, delebarn, børn, kvinderudenfilter

​Hvad ved dit dele-barn?

Hvordan vi håndterer vores følelser overfor vores børn, er altafgørende.

Især når vores følelser er negative over for barnets anden forælder.

Jeg er én af dem, som ikke er sammen med faren til min søn. Jeg er tilmed én af dem, hvor det "gik galt" ret tidligt. Vores søn var ca. 16 mdr. da vi splittede...
Den slags er der mange meninger omkring - og man kan ikke undgå at nogen tænker sit når snakken kommer omkring bordet.

Men når nu det er sådan - så vil jeg sige at vi har "løst det" med 'bravour'.
Vores søn blev aldrig mærket af vores brud. Det er først her hvor at han er blevet ældre og mere bevidst, at de naturlige spørgsmål er dukket op til overfladen. Ét af dem har været;
"Mor, hvorfor er dig og far ikke kærester"?

Hvis man spørger min søn idag, hvorfor hans far og jeg ikke er sammen, så ville han svare, at det er fordi at vi besluttede, at vi ville være bedre som gode venner.
Det var tilmed det svar hans venner fra børnehaven fik da de spurgte.
Barne logikken trådte ind, og Oliver blev mødt med;
"Hvis dine forældre er skilt - så må de være uvenner, for det er man når man bliver skilt"
Logikken fejler jo i princippet ikke noget. Jeg er kæmpe fan af børne-logik. Så uskyldigt!
Heldigvis kunne han svare som nævnt før, og 'nedbryde myten'.

Jeg priser mig lykkelig for, at vi altid har formået at vise vores søn, at alt er okay, lige præcis som det er. At han ved, at hans mor og far er gode venner. Det er mere værd end at have to forældre som bor sammen, men som ikke kan sammen.

Min søn ved, at vi var forelskede da vi fik ham. At han kom ud af kærlighed. Han hører ikke mig sige ét ondt ord om hans far - og omvendt heller ikke den anden vej.

Så ville jeg have haft tingene anderledes?
Ja - jeg ville da ønske at jeg kunne have givet mit barn hans mor far hver dag. Jeg ville ønske at han kunne have taget os begge i hånden, og slentre afsted - for han lyser op de gange det sker.
Men sandheden er, at mor og far i hver sin hånd, ikke ville være de samme, hvis de stadig var sammen.
For os virker  dét her!

Forældre der bruger deres børn som talerør - de skal stoppe det! 
De skal ordne deres "voksne sager" selv, uden om barnet - og smile og nikke når barnet kigger på.
Det kan være hårdt, det kan være surt - men det er det eneste rigtige at gøre!

Vores børn ved det vi har fortalt, eller det de hører og mærker ikke mindst. Så lad det nu være det rigtige som de hører og mærker....

0 0
Feed