Dårlig samvittighed..

..overfor ens børn... det er den værste form for dårlig samvittighed...

Hvis man selv er nede, er ked af det - så tager det utrolig meget på ens energi, ens tålmodighed bliver meget mindre og lunten rigtig kort.

Det værste er, at man får sindssyg dårlig samvittighed. Jeg ved ikke noget værre end når min samvittighed tynger mig, og jeg føler mig som verdens dårligste mor.

Øv...

Idag f.eks. Har jeg haft en helt forfærdelig dag. En af de dage hvor tårerne ikke rigtig vil tage ende - og man går og tørrer øjnene, gemmer sig en smule - lader som om man nyser og bruger det som undskyldning for at øjnene også render lidt.

Det forfærdeligt, for aller helst - vil man bare gerne være den søde, sprudlende - legesyge mor, som man ved han elsker (Min søn) ..

Og man kan bare ikke finde det frem...

Man føler sig som den værste mor i hele verden og ens samvittighed tynger så meget, at man dårlig kan stå eller gå...

Man tænker, jeg burde fanme lige kunne tage mig sammen her - jeg er den voksne!

Det er bare ikke så nemt ...

Jeg omfavner ham, kysser ham - fortæller ham, at han er det bedste i hele verden og at jeg elsker ham.. Og sådan sidder vi lidt..

En simpel ting - som når han spørger om vi ikke kan læse en bog, inden sengetid - og man kigger på klokken og ser den er blevet for mange og siger det altså må vente til imorgen - og han så får helt grådfyldte øjne - er nok til, at man nærmest ikke kan være i sig selv og igen gir sig til at kramme ham - alt imens alt for mange tårer presser på...

Det er svært, nogle gange, at være alene forælder, når man har det rigtig skidt, når man er ked af noget.. Man kan ikke bare overgive sig og græde det ud - fordi ens lille barn sidder lige der...

Øv en dag.. Og øv, hvor føler jeg mig som en dårlig mor.. Og Gud hvor jeg hader følelsen Hvor er knappen man kan trykke på?

Den der gør, man lige kan sætte hele følelsesregistret på pause, til tid og sted er til at man kan trykke start?

Hvad gør andre? Gode tricks modtages med kyshånd....

0 0
Feed