​Der er ikke plads mere!

Enten skrumper mine bukser i tørretumbleren eller også er min mås blevet større. (med galleri)


Men jeg tænker, at når nu at det er alle mine bukser på én gang, som lidt er blevet en kamp at få op over måsen, så er det nok ikke tørretumbleren.
Heldigvis lykkes det dog endnu - hver gang, at få den i. Så jeg tillader mig selv lidt endnu at spise som jeg har lyst og være 'kæreste-blød'..

Sandheden er at jeg kun for meget korte perioder af gangen kan finde ud af at tage mig sammen omkring kosten. Jeg har ingen rygrad lige på det punkt!
Jeg elsker 'fed' mad (det lyder ikke særlig pænt - men det gør jeg!).. Og slik - mest chokolade.

Og det sker tit ik'? At når man får en kæreste, så tager man lige lidt på? Jeg tror at det hele lige bliver hyggeligt for en stund.. Man skipper træningen for at putte sammen i sofaen. Man skal måske imponere hinanden med en masse gode madkundskaber - og manden er sød og betænksom ved at huske, at tage lidt chokolade med hjem. Ja, så skal det jo ske...

Jeg sidder og generaliserer en smule med ovenstående eksempler, udelukkende fordi at jeg håber, at det ikke kun er mig. Jeg synes nemlig at jeg har hørt det før fra andre. Men årsagerne kan jo variere.

Jeg fortæller mig selv de fleste morgener når jeg står op og står foran spejlet (det er dér man vejer mindst og ikke er oppustet - og så falder lyset i øvrigt også rigtig); "Ej, det ser sgu fint ud Rikke! Det er bare helt okay det der ... spis du bare videre og hyg dig!"

For at toppe den vender jeg nogle gange tilbage til det der virkede for mig som ung, nemlig at få taget billeder. De billeder bekræfter mig ofte i, at det er helt okay som det nu engang ser ud. Man bliver vel heller ikke yngre. Så, så længe jeg stadig er i stand til at vinkle kroppen på en måde, som gør at jeg synes at det ser godt ud - så kører jeg nok videre lidt endnu, som 'kæreste blød'.
Igår fik jeg taget billeder ved stranden - i bikini blandt andet, og det er længe siden at jeg har prøvet at få taget den slags billeder. Jeg kunne godt li' det!
Vigtigst er jo stadig charmen, glimtet i øjet og ej at forglemme - det rigtige lys ;-) 

Jeg vil gerne indskyde, at jeg synes at det er mega vigtigt, at man giver sig selv lov.
Alt med måde, har jeg hørt engang - og dernæst altid holdt fast i. Med måde er alt godt.

Se lidt af mine billeder herunder.

Kh Rikke
 

0 0
Feed