Drengepige, også kvinde?

Er jeg bare for krævende? Jeg er 33 år gammel, og har..

....en kæmpe bagage i rygsækken, som gør at jeg har paraderne oppe, jernskjorten knappet helt op i halsen og teflondragt udenpå.


Jeg er ene kvinde på min arbejdsplads, blandt rigtig mange mænd. Jeg er en af drengene, og jeg elsker det, men når jeg har fri trænger jeg til at være kvinde!!

Men fordi jeg er en drengepige, melder ud at jeg ikke ønsker et seriøst forhold, bare en at hygge mig med og have sex med, så bliver man proppet i en eller anden kasse.

Jeg forstår for eksempel ikke, hvordan at man kan tillade sig bare at gå ind i mit hjem, uden at banke på? Eller tilfældigt komme forbi omkring spisetid ved om aftenen, for så bikser jeg nok noget sammen. Jeg skal åbenbart også underholde mænd til kl 1-2 stykker om natten, selvom vækkeuret ringer kl 4.45 om morgen, og jeg arbejder mange dage (uger) i træk, da jeg har et såkaldt "tivoli-job".

Hvor er de mænd der måske tilbyder at ringe efter en pizza, når man kommer hjem efter en lang arbejdsdag? Eller tilbyder en massage, fremfor at forlange en? Eller spørger om ikke man trænger til en gåtur og noget frisk luft, fremfor at tænde for (mit) Netflix og se en latterlig gyser eller fantasy film?

Kan man ikke godt køre truck om dagen og blive kysset i nakken om aftenen? Hvorfor skal man vælge?

0 0
Feed