​Fotoshoot event 14.01.17

Endnu et event er overstået - og det gik simpelthen så godt..



Kvinderudenfilter.dk holdte endnu et event her igår, lørdag d. 14. januar 2017. Denne gang var det et fotoshoot event.
Forberedelserne til dette event var knapt så stort som til det forrige.
Men naturligvis sætter det en masse sparring, tanker og energi igang.

Vigtigst af alt, er det vigtigt at de som kommer - som man ikke har mødt før, og som måske endda skal stå foran et kamera på den måde for første gang - får en kanon oplevelse.
De skal gå derfra med en skøn følelse og ikke mindst nogle flotte billeder af sig selv.

Jeg kan ikke være mere glad, for hvordan dagen forløb.
Vi mødte nogle super åbne og søde kvinder - og de var en fornøjelse at have på besøg.
Jeg fik lov at være kreativ og ordne makeup og ordne hår på et par af dem - og den del er også bare så hyggelig.

Med hver især, var min fornemmelse at de viiirkelig var glade for deres nye billeder.
Vi kiggede dem kort igennem sammen bagefter - imens computeren var ved at sende dem alle deres billeder. De fik hver og et!
Og ord som “Wauw - jeg kan slet ikke forstå at det er mig”, el. “Kan det også de sådan ud” osv. fløj gennem luften.

Jeg er simpelthen så glad for det udfald - da jeg selv sad sådan de første gange jeg var foran et kamera. Som nogen af jer måske allerede har læst om i mit indlæg: Fotoshoot gjorde mig til et nyt menneske - så havde jeg rigtig dårlig selvtillid engang.
Det at se mig selv i en ny vinkel - på et billede, hjalp mig til at se det smukke i mig selv.

En kæmpe tak til den selv samme fotograf som gav mig selvtilliden igen dengang jeg startede med at blive fotograferet - for igår at gøre et kæmpe flot stykke arbejde.
Han var med til at få hver en kvinde til at føle sig godt tilpas, han instruerede dem og hjalp dem på settet. Hasse har en fantastisk positiv indstilling til livet og et dejligt humør - han pryder altid med sin gode humor - og han tog virkelig nogle kanon flotte billeder af alle der stod foran det kamera igår!

En kæmpe tak til min veninde Katja, som også er en del af holdet bag Kvinderudenfilter - hvilket hun fik taget billeder til igår, således at hun kan komme ind under ‘om holdet’ på Kvinderudenfilter.dk. Katja støtter mig altid 100%. Hun var med fra da jeg hentede hende lidt før kl. 9 om morgenen - og til vi var færdige 12 timer senere henne i studiet.
Hun tog godt imod de der kom, hvis jeg lige var optaget af makeup billeder eller andet - hun sørgede for at folk fik noget at drikke - at der var nødder i skålene og alle de her små ting, som virkelig betyder meget på sådan en dag.

Intet mindre end 1556 billeder kunne vi tælle ved enden af dagen.
Heriblandt en masse smukke!

Jeg selv fik taget nogle kanonflotte billeder som jeg er stolt af - og som jeg glææææder mig til at vise Jer løbende, koblet på mine indlæg - på min instagram osv.

Vi kunne mærke igår, os bag - at det her kommer vi til at gøre igen, flere gange.
Flere gode photoshoots - med få pladser - så vi virkelig kan tage os tid til den enkelte og skabe magi! Vi håber og satser på, at der bliver rift om pladserne!

Kærligst Rikke

0 0
Feed