Fotoshoots gjorde mig..

..til et nyt menneske. En kvinde med selvtillid.. 


Igennem min ungdom, blev jeg mobbet rigtig meget. Jeg var godt nok heller ikke særlig "heldig".. Sammengroede øjenbryn næsten, briller - bøjle. Jooh, et rigtig nemt "offer" for mobning.

Jeg havde ikke nogle kærester i mine unge år - i min barndom. Jeg var rigtig gode venner med en del af drengene fra klassen. Det var først i 9. klasse ca., at det begyndte at ændre sig lidt. Jeg gad ikke gå med mine briller. Jeg fik taget mine togskinner af og fik dem udskiftet med en bøjle der sad bag på tænderne, den var mindre synlig. Jeg fik plukket lidt øjenbryn. Jeg fandt en gennemsigtig mascare (jeg brugte ik make up), som kunne løfte mine øjenvipper lidt.. Det hjalp, mobberierne stoppede...

Jeg fik en ny kammerat, da jeg var omkring 17-18 år gammel. 18 år nærmere. Han var inde for pornobranchen (må han jo om). På et tidspunkt blev han godt træt af at høre på mig beklage mig. Over mig selv, mit udseende. Jeg var en pige med stort set ingen selvtillid...

Fotoshoots ændrede mit syn på mig selv..
Han hev mig med til den selv samme fotograf, som havde taget billeder af ham - til forskellige film covers. Jeg startede med at få taget billeder med tøj på. Det var ret så grænseoverskridende for mig nemlig. Fotografen var en rigtig dygtig "pige-fotograf" også. Meget professionel - og jeg blev med tiden helt tryg ved at stå der. 
Jeg fik taget mange billeder ... Billeder hvor jeg startede med at have lidt tøj på, og så smed jeg mere og mere. "Pigeserier" kalder man det .. Ligesom strip - bare på et billede. Jeg brugte det ikke til noget, andet end til mig selv. At se mig selv ligge nøgen, bl.a. med et blik i øjnene, som sagde "tag mig" - gjorde også at jeg blev mere selvsikker på et seksuelt plan. Det hele hænger jo sammen.. Hun er sgu da meget fræk hende der, tænkte jeg - når jeg så billederne.

Det kan måske lyde mærkeligt.. Men det som jeg ikke kunne se i spejlet - kunne jeg se på billederne. Pludselig så jeg på mig selv, som én der ligeså godt kunne have været i et magasin. Fotoshoots gjorde mig til et nyt menneske, en kvinde med selvtillid. Det gav mig utrolig meget og jeg er så glad for, at jeg gjorde det. Jeg er ikke sikker på, at jeg havde været 'mig' idag, hvis ikke jeg havde set mig selv i et andet perspektiv.

Kvinde - har du prøvet at se dig selv, fra en anden vinkel?
Jeg sidder ikke og opfordrer alle til at få taget nøgenbilleder - det er bare vigtigt, at man engang imellem træder ud af sig selv, og ser på sig selv med andre briller.
Vores selv-opfattelse er meget ofte laaangt fra, hvordan andre ser os. At få taget et smukt billede af sig selv, bestemt også med tøj på - kan gøre rigtig meget. Min usikkerhed gik bare rigtig meget ud over det seksuelle også - derfor var den vinkel vigtig for mig.

Hvor går din usikkerhed ind og hæmmer dig?  

Vi har skabt et koncept - hvor fotografering og coaching i kombination kan få dig derhen, hvor du gerne vil være. Det kan du læse mere om her.
Onsdag d. 28. juni 2017 afholder vi et foredrag og en forestilling som hedder: Udvikling igennem billeder, se mere her.


Hvis der er nogle fotografer der læser dette - så skal I vide, at jeres arbejde nogle gange har mere betydning, end I går og tror.
Og kvinder - del rigtig gerne med os, hvordan du også evnede, at se dig selv med andre briller på.

Kærligst Rikke
0 0
Feed