kvinde blog, kvinde univers, kvinde deler, han vil ikke have børn, hvad gør jeg, kvinde, blog

Han vil stadig ikke have børn

Sidste år skrev jeg ind til jeres brevkasse om en meget svær situation for mig.


Kære kvinderudenfilter

Sidste år skrev jeg ind til jeres brevkasse om en meget svær situation for mig.
Det handlede om, at jeg havde taget snakken op omkring børn med min kæreste igennem næsten 3 år. På det tidspunkt ville han ikke have børn og jeg var dybt ulykkelig. Derfor synes jeg at jeg vil skrive en "opdatering".


Efter vores snak sidste år blev min kæreste stressramt. Han var sygemeldt næsten et halvt år og det var hårdt for os begge to. Han havde rigtig svært ved at overskue noget som helst - ikke engang sex! Derfor var det heller ikke det rette tidspunkt at bringe børn på tale.
Det tog os begge langt tid at erkende og acceptere, men vi kom igennem det sammen og blev stærkere i vores forhold.
Han skiftede job d. 1. december, hvilket var rigtig godt for ham og han kom på rette køl. Vi havde det igen godt sammen og i starten af i år kiggede vi på hus. Vi fandt vores drømmehus, men havde desværre ikke finansering til det og jeg opdagede også, at han havde mere gæld end hvad jeg lige gik og regnede med. Dette tog jeg stille og roligt, selvom han havde meget skyldfølelse og var ked af at sætte en stopper for vores drømme.

Jeg gik i stedet i gang med at forny vores soveværelse. Her ville han ikke rigtig hjælpe med noget og for at være helt ærlig var jeg heller ikke god til at inddrage ham i processen - jeg gjorde det bare. Samtidig ville han overhovedet ikke hjælpe med at male og jeg fik nogle venner til at hjælpe mig med det, mens han tog ud og lavede noget andet. Det fik mig til at tænke på om han ville bidrage til hvis vi fik hus eller børn og jeg vidste at tiden var inde til at tage snakken om børn op igen.

En dag sidst i april tog jeg mig sammen til at tage snakken. Jeg fortalte ham at det var vigtigt for mig, at vide at vi ville det sammen i vores fremtid. Og så lagde jeg den på bordet og sagde, at jeg gerne ville have børn om 1-2 år. Allerede inden snakken gik han i forsvarsposition og ville ikke rigtig snakke. Han var nærmest sur, men dette pga. udfaldet. Han vidste godt var svaret var. Han ville ikke have flere børn! (Han har en dreng på snart 11 fra tidligere forhold). Han fortalte at efter hans sygdomsperiode kunne han simpelthen ikke overskue det og han havde ikke lyst til at få flere børn. Det skar i mit hjerte og det skar i hans.

Vi ville rigtig gerne hinanden og alt hvad der høre dertil, bare ikke børn. Jeg måtte træffe den svære beslutning og sige at det ikke kunne forsætte. Jeg ville have børn og det kunne jeg ikke gå på kompromis med. Vi var ulykkelige! Dybt ulykkelige!


Jeg flyttede fra lejligheden og månederne efter har ikke været sjove. Han har være sort/hvid i hans beskeder og har haft rigtig svært ved at håndtere hele situationen, hvor jeg har prøvet at komme langsomt videre. Men på intet tidspunkt har nogen af os bøjet os for hinandens drømme. Det er for stor en ting.


Så nu sidder jeg her, næsten 3 måneder efter. 28 år og single. Skal snart flytte i en ny lejlighed og starte helt forfra. Det har været hårdt og er det stadigvæk, men det bliver langsomt bedre. Jeg ved at det var den rigtige beslutning selvom det ikke var det jeg drømte om. Det er ben hårdt at se alle ens veninde have børn, være gift og have købt hus. Og så sidder man alene for sig selv og tænker.. Hvorfor er det ikke mig? Samtidigt er jeg ikke en person der kan være ligeglad med mennesker og selvom min x har gjort og sagt nogle dumme ting efter vi er gået fra hinanden er jeg ikke ligeglad med ham. Det gør rent faktisk ondt på mig, at han har det sådan. Det gør ondt på mig, at se en person man elsker have det dårligt og ikke kan passe på sig selv.
Vi ønskede bare hinanden - jeg ønskede også bare en familie. Og det får jeg, en dag! 


Kærlig hilsen den fortvivlede tvilling - som er på vej videre!


Læs denne anonyme kvindes indlæg, som hun skrev til vores brevkasse sidste år, her.


0 0
Feed