Hvordan har din dag

..været? Det her var min dag.. Første "blog-spot"

... og jeg sidder her og prøver at komme i tanker om hvad der kunne ramme Jer derude - dig lige nu, som sidder og læser med.

Jeg vælger fluks at smide det til højre - da det er umuligt at vide hvad der skal til. I stedet for vil jeg vælge frit fra hjertet, at dele mig. Min dag - og derefter spørge til din dag!
Husker I det? At spørge til hinandens dag derhjemme i husene? Og virkelig give den anden tid til at fortælle, slå bremsen i og bare lytte?
Det er vigtigt, tror jeg...

Jeg har ik nogen at komme hjem til, ikke en kæreste at dele min dag med. Det er noget af det jeg godt kan savne - og som blandt andet har været i mine tanker idag...
Jeg har naturligvis mine venner, min familie m.m. som jeg ringer til, når jeg har noget at fortælle og det gør jeg meget.
Det fik mig til at tænke på, at jeg er en af de - der har mobilen skruet alt for godt fast i hånden - og egentlig vil jeg gerne lidt ud af min "afhængighed". Jeg sætter ordet 'afhængighed' i anførelsestegn for, at det for Jer ikke skal lyde så slemt - men sandheden er, at det i virkeligheden er ret slemt!
I stedet for at sidde på pc'en og skrive dette indlæg - sidder jeg f.eks. og skriver på mobilen!

Idag .. Idag har været en dag som så mange - en hverdag.. op og få barn i tøj og i børnehave - på job og hente barn igen.. Idag skulle vi så til min søster (én af dem) og svoger.
Min søster holder flittigt øje med Kvinderudenfilter.dk - hun støtter mig 110% og korrekturlæser alt der kommer ind af indlæg til bloggen og brevkassen - også det jeg sidder og skriver. ;-)
Idag skulle hun introduceres lidt mere for 'værktøjet' bag Kvinderudenfilter.dk - for evt. at kunne træde til som støtte her også.. Jeg er super taknemmelig!

Min søn fik lov at bestemme aftensmaden - så jeg er bobbet op på friture - fiskefiletter - pommes og remo'! Jeg ligger her på sofaen med maven skudt godt i vejret! :-D

Jeg vil lige indskyde en god idé til andre forældre - en leg min søn og jeg laver - som bl.a. også var det sidste vi foretog os, inden han forsvandt ind i drømmeland her til aften."Gæt et dyr" kalder vi den.. Så jeg siger; Den lever i jorden, og kommer bl.a. frem når det regner" - Han siger: EN REGNORM, og blir' så stolt.. Og så skifter vi... (Han er 5 år lige om lidt) Prøv det!

Idag har jeg valgt at tilføje "Rikkes blog" til bloggen. Her opsamler jeg de indlæg i bloggen som er skrevet af mig - samt laver den her "hygge hverdags blog", som jeg håber er velset. Jeg har stiftet en blog, en brevkasse - hvor jeg opfordrer kvinder til at dele og give af sig selv, så det vil jeg også gerne. Det gør jeg på den her måde...

Egentlig er vi generelt ikke så gode til folk der træder frem! "Tror hun virkelig så meget på sig selv"? -sagt (nok nærmere tænkt) med lidt forarg - overdrivelse fremmer forståelse. Men der er knap så meget støtte til de der kaster sig ud i ting og tror på dem selv. Lidt en ærgerlig tendens...
Jeg er sådan en der ofte kaster mig ud - uden at vide hvad grund jeg lander på.. Det kan godt gøre ondt - det kan jo virkelig være hårdt som sten - men nogle gange er det også bare blødt.. Som i "Hey - fedt at nogen lige havde opstillet en hoppepude for min skyld der", eller noget ... Hoppepuden valgte jeg nøje som eksempel, da jeg sjældent står stille - jeg hopper hurtigt videre..


Sandheden er, at jeg ikke altid tror på mig selv, tror på at jeg kan - men jeg gør det bare, og først bagefter tænker - oh shit! :-P
Jeg glæder mig meget til udviklingen af Kvinderudenfilter.dk. Jeg glæder mig til at udvikle projektet, idéen og jeg glæder mig til at dele det hele med dig, med Jer!
Hen ad vejen vil I opdage, at jeg er lidt flyvsk når jeg skriver og fortæller - det er et ret godt billede af mig, for jeg har så meget at fortælle..
Så imens jeg er igang med at fortælle/skrive om det ene - kommer jeg i tanker om noget andet - Kender I det?

Men nu til det spændende, hvordan har din dag været?
Vil du dele den med mig? :-)

Kærligst Rikke

0 0
Feed