Jeg forstår ikke mænd!

.. og jeg bliver så frustreret!

Hvorfor er det, at mænd og kvinder tænker så anderledes? Jeg forstår simpelthen ikke mænd, og det frustrerer mig.


Jeg matchede med den her nogenlunde jævnaldrene mand på Tinder, og forventede virkelig ikke ret meget af det match. Det viste sig dog ret hurtigt, at vi havde en del at snakke om, og han var virkelig engageret og virkede oprigtigt interesseret. Han gjorde det klart fra starten af, at han var på udkig efter kvinden i hans liv, og at han ikke ville spilde sin tid på fjolleri. Det passede mig perfekt, da jeg for længst har rendt hornene af mig, og nu er klar til at finde min bedste ven og elsker for resten af livet.


Vi skrev sammen om alt mellem himmel og jord i en lille uges tid. Han meldte så ud, at han bare var nødt til at mødes med mig, fordi han virkelig følte, at jeg havde hele den ’pakke’, han søgte. Jeg blev smigret og glad over hans beskeder, og kunne godt mærke, at det ville være virkelig dejligt endelig at møde ham.Vi mødtes derfor en fredag aften i januar. Jeg havde frygtet lidt mødet, men blev virkelig positivt overrasket bl.a. over, hvor flot han var. Vi gik først en lang tur, hvor vi snakkede om alt muligt. Det viste sig hurtigt, at vi havde ret god kemi – det var som om, vi havde kendt hinanden i flere år.Han var virkelig charmerende og behagelig at være sammen med, så vi besluttede at tage et glas vin på den lokale vinbar. Her flød samtalen fortsat virkelig godt. Jeg blev snart klar over, at han var en meget eftertænksom type, der måske tænkte og analyserede lidt rigeligt på alting, men jeg tog det som noget positivt, og syntes at det gav ham en visdybde, som jeg ikke før havde oplevet hos en mand.


Da vi sagde godnat omkring midnat, var det med sommerfugle i maven og jeg var efterladt med et meget godt indtryk af ham. Da han var kommet hjem, sendte han en lang sms, hvor han fortalte, hvor fantastisk han synes det hele havde været, og jeg blev helt varm indeni. Dagen efter spurgte han, om ikke vi skulle mødes igen: ’’Jeg har ingen planer fra nu af, og du må godt sige ja’’, skrev han. Jeg var frisk, og glædede mig vildt til at se ham igen. Han inviterede mig på middag hjemme hos ham, og igen var det bare så hyggeligt og behageligt at være i hans selskab.


I løbet af aftenen kom han selv ind på ret seriøse emner som børn, fremtid og livet generelt. Jeg husker, at jeg tænkte for mig selv, at han var noget mere seriøs omkring vores ret nye bekendtskab i forhold til mig – jeg var stadig lidt afventende og tænkte, at vi jo ikke havde travlt. Og imens han sad der og fortalte, at han sagtens kunne se os bo sammen og skabe et liv sammen, fik jeg lyst til at kysse ham og trække ham lidt tilbage til nuet. Så det gjorde jeg. Han blev lidt overrasket, men fangede hurtigt tråden igen, og i næste nu sad jeg overskrævs på ham i sofaen. Hans hænder var oppe under min kjole, og han holdt bare om mig, mens vi kyssede, småsnakkede og grinte lidt over os selv, og at det hele var lidt pjattet.


Jeg var dog nødt til at tage hjem igen den aften, og vi sagde inderligt farvel, hvorefter jeg kørte hjemad. De efterfølgende dage virkede han lidt mindre interesseret, det er svært at sætte en finger på, men han svarede ikke så hurtigt på sms’erne og han spurgte ikke, hvornår vi skulle ses igen. Jeg tænkte, at jeg ville spørge, om vi skulle ses igen, og vi blev enige om en dag, så det var fint nok.


Igen kom jeg hjem til ham, og vi havde ikke planlagt andet end at se en god film og hygge os. Og det var virkelig hyggeligt, han var lidt tilbageholden i starten. Derfor var det igen mig, der tog initiativet til et kys og lidt krammen i sofaen. Han var dog med på den, og jeg følte, at vi ret hurtigt fandt hinanden i det hele. Denne gang virkede han lidt mere ivrig og snart havde han en hånd i mine bukser, og min bluse var kommet af. Jeg spurgte, om jeg skulle blive og sove, og han tøvede lidt over det, men sagde så, at det ville han gerne. Vi gik i seng, og jeg var mildest talt ret opstemt og forventningsfuld, for jeg var egentlig blevet ret vild med ham.Vi nussede og krammede nøgne under dynen og det hele tog stille og roligt fart. Han var meget blid under hele forspillet, og jeg blev mere og mere ophidset efter at mærke ham inden i mig. Men da vi endelig kom til, at det skulle være nu, så lykkedes det ham kun meget kort at trænge ind, han mistede simpelthen pusten og blev helt slap. Det var ikke rigtig til at få liv i ham igen, og jeg prøvede bare at tage det helt roligt og bare give udtryk for, at det var i orden og det jo er helt almindeligt, at det kan ske.


Vi lagde os til at sove, selvom jeg ikke lukkede et øje den nat, og næsten morgen sagde vi pænt farvel med et kys, inden vi hver især drønede på arbejde. Jeg sad i bilen på vejen og tænkte, at det var lidt uheldigt at natten var endt sådan og vidste ikke helt med mig selv, hvad jeg egentlig skulle mene. Han skrev dog en sms senere på formiddagen, og der fik jeg alligevel lidt sommerfugle i maven, og vi skrev sammen de næste par dage om stort og småt. Men så ebbede hans sms’er lidt ud, og han var flere dage om at svare. Jeg besluttede, at sende en besked, hvor jeg fik sagt, at vi havde lovet at være ærlige over for hinanden, og at jeg gerne så, at han meldte klart ud, hvis han havde mistet interessen.


Jeg fik ret hurtigt et svar fra ham om, at han havde givet sig selv lidt tænkepause, fordi han synes, det var gået for stærkt mellem os. Han troede, at han kunne håndtere min direkte attitude, men den havde skræmt ham. Han synes stadig, at jeg var dejlig ogfantastisk, men han synes ikke vores sidste møde havde gjort noget godt for hans syn på vores forhold. Jeg var noget rystet. Men skrev, at jeg ikke havde til hensigt at presse ham til noget, men at jeg håbede, at han ville være med til at bygge videre på vores relation. Han skrev, at han havde brug for tid, og det gav jeg ham.Jeg besluttede ikke at skrive til ham, medmindre at han skrev til mig, og på den måde give ham plads. Jeg hørte fra ham i ny og næ de næste par uger, og jeg begyndte at forberede mig på, at han ville afslutte det.


Det gjorde han så. Jeg fik en lang sms en eftermiddag, hvori han skrev, at han var ked af at det hele havde taget en sådan drejning, men han havde vendt og drejet situationen i sit hoved, og kunne ikke komme frem til noget konstruktivt. Så fik jeg også smøren om, at jeg ikke fortjente at gå og vente på ham osv., derfor ville han afslutte vores bekendtskab der. Jeg blev ret paf og skrev bare tilbage, at det var i orden, hvad skulle jeg ellers sige?


Nu står jeg her en uge efter den sms og synes egentlig ikke, at jeg helt kan forstå, hvad der skete. Hvorfor gik det, som det gik? Var jeg bare ikke interessant længere fra den ene dag til den anden? Eller havde han så store komplekser over ikke at kunne præstere den første aften, at han nu bare ikke kunne udholde tanken om at se mig i øjnene igen? I så fald synes jeg, at det er at skabe et drama ud af en meget lille ting. Og så er det i øvrigt voldsomt svært at vide, hvornår man skal lægge op til sex, jeg har aldrig mødt en mand før, der synes jeg havde en direkte attitude og overskred hans grænser så meget, som ham her tilsyneladende følte, jeg gjorde. Hvad er forventningerne egentlig til kvinder?


Jeg er efterladt med en lidt ked og led fornemmelse, og kan slet ikke forstå, at det her bekendtskab skulle ende så brat, når der var så tydeligt meget kemi imellem os.


De bedste hilsner fra en uforstående kvinde, 26 år

0 0
Feed