Jeg lever i et muslimsk...

... ægteskab.. Hvor langt er det okay at gå for manden man elsker?

Kære Kvinderudenfilter,


Jeg lever i et muslimsk ægteskab med en mand jeg elsker meget højt. Selv er jeg en dansk pige på 28 år, og det her er mit første ægteskab. Man vælger ikke altid hvem man falder for, og de kulturelle forskelle er konsekvent en udfordring for mig. Derfor søger jeg råd og vejledning..


Der er mange ting som islam forbyder kvinder, mange ting som jeg har accepteret. Nogle af eksemplerne er at jeg ikke må fysisk berøre muslimske mænd andet end mit sædvanlige kram når jeg siger hej. Ofte bliver der stillet spørgsmålstegn ved de mænd som er mine venner uanset deres parfholdsstatus. Jeg tænker ofte over hvad min mand tænker når jeg taler med folk, hvad er ok og hvad er ikke ok at gøre. Jeg spørger ofte mig selv, hvor langt jeg vil gå for manden jeg elsker?


Det er det samme spørgsmål som falder mig ind hver eneste gang vi har en uenighed om påklædning, opførsel, venskaber osv.


Der er mange ting han ikke ønsker jeg skal, ofte af hensyn til islam eller af hensyn til at han vil passe på mig.. Jeg må ikke få besøg af mandlige venner, eller besøge dem uden følgeskab af en veninde. Jeg må ikke have noget nedringet på, da min mand ikke ønsker andre mænd skal se til min side. Bikini og badedragt er udelukket. De er for afslørende. Badedragt med ben til knæet og t-shirt er okay..Jeg må ikke spise svin, må ikke sms'e med mænd, og nogen gange når mine kunder sms'er til mig fra mit arbejde, sletter jeg alt bagefter i frygt for hans reaktion. Jeg har selv valgt at være her, og jeg ved jeg elsker ham dybt.Men hvor langt er for langt at gå, for manden man elsker? Hvornår ved man at man har nået grænsen?


Er det når man vælger at skrive til en anonym brevkasse da man er underlagt forbud om at tale privat med andre?


Jeg ved at mine kommende børn skal leve muslimsk, opvokse muslimsk - i så fald at vi skal have en familie. Det siger koranen, og det har jeg accepteret. Jeg synes ikke at islam er dårlig, da det jo ofte er et spørgsmål om at beskytte mig, at min mand stiller en masse restriktioner op. Jeg ved bare ikke hvor langt jeg vil gå? Hvornår har jeg gået langt nok?


Han truer mig ofte med skilsmisse, med at vi ikke skal have børn, at jeg skal finde mig en anden mand.. Det gør han, når han føler at jeg ikke forstår hans hensigter. Jeg spørger mig selv ofte, hvorfor han vil være sammen med mig, og ikke en muslimsk kvinde som kan give ham et problemfrit liv på samme vilkår som det han ønsker.Svaret kender jeg ikke..


Jeg ved bare at jeg elsker ham højt.. Og på så mange andre områder i min hverdag - er han den der løfter mig op, når jeg ikke selv kan stå..

0 0
Feed