Jeg ønsker mig børn…

..det gør han ik’! Jeg elsker ham så højt, men hvis.. ikke vi ønsker det samme for fremtiden, hvad så?

Kære Kvinderudenfilter,

Hjælp mig…. Jeg står i en situation, hvor jeg ikke ved hvad jeg skal gøre og mit hovedet er fyldt med forvirrende tanker hele tiden!

Jeg bor sammen med min helt fantastiske kæreste, som jeg virkelig elsker højt og vil tilbringe min fremtid med! Vi har været kærester i snart 3 år. Han har en søn på 9 år, som vi har hver anden weekend. Jeg er selv snart kommet til en alder hvor jeg er begyndt at tænke på børn. Jeg kan sagtens vente 2-3-4 år med at få børn, men det er et stort ønske jeg har – og det har jeg ikke lagt skjul på.

Min kæreste og jeg er ikke altid så gode til at tale om de dybere emner, så han har altid fejet det lidt af vejen når jeg har spurgt ham om vores fremtid. Jeg tog mig dog sammen for nyligt og sagde, at vi blev nødt til at tale sammen om vores fremtid og hinandens forventinger osv.Da jeg spurgte ham om han ville have flere børn svarede han, at som det så ud lige nu ville han ikke. Det skar indeni mig…Fortalte ham, at det var en vigtig ting for mig, men at det ikke behøvede at være før om nogle år. Han svarede, at han jo ikke vidste om han ville mene det samme til den tid.. Men noget i mig sagde, at han ikke ville få den lyst..Jeg spurgte ham også om grunden til det og han sagde, at han ville føle det var som at starte forfra, og han nød den frihed han havde nu.Jeg sluttede af med at bede ham om, at tænke over om han ville have flere børn i fremtiden, men at han ikke behøvede at svare mig nu.

Jeg kan ikke tænke på andet. Hvad hvis han ikke vil have flere børn? Skal jeg så gå fra ham? Det ville knuse mit hjerte at skulle forlade ham og det ville knuse mit hjerte ikke at få mine egne børn. Jeg kan mærke at jeg gå rundt i en ulykkelig tilstand.

Er der nogen, som har stået i en ligende situation? Hvad ville I gøre? Håber på råd….

Kærlig hilsen den fortvivlede tvilling.

Like & Share

Indlægget er indsendt af

Anonym Kvinde

Andre indlæg i denne kategori

Dette indlæg har 5 kommentarer

  1. Louise

    Ja jeg var præcis i samme situation for nogle år siden. Jeg har dog en dreng fra tidligere forhold, det samme har min kæreste. Kan tydeligt huske hvor ondt det gjorde da jeg endelig fik ud af ham, at han faktisk ikke ville have flere børn… Den første tanke jeg fik var: “elsker han mig ikke nok, elskede han sin eks mere siden han gerne ville have børn med hende?” Jeg var knust og det ødelagde faktisk vores forhold. Jeg flyttede men skæbnen ville, at vi ikke kunne undvære hinanden og fandt sammen igen. På det tidspunkt var jeg dog SÅ afklaret, at jeg afskrev flere børn! Tænkte at lykken ikke nødvendigvis lå i et fælles barn. Jeg fandt efterfølgende ud af, at han var bange for at miste vores kærlighed, bange for at skulle blive weekend far til ikke kun et barn men to og med 2 forskellige kvinder. Den kamp turde han ikke risikere en gang mere. Her 4 år efter… Sidder jeg nu og kigger på den smukkeste lille pige… Vores baby på snart 5 mdr. Han overkom sin frygt og kom selv og sagde at han gerne ville forsegle vores kærlighed med et ønskebarn! Mit råd til dig er… Måske skal han lige “sunde” sig, have tid til at tænke over det.. – tal med ham igen om noget tid… Hvem ved, om nogle år har du måske en smuk baby …. Trods alt <3

  2. Gør det!

    Du skal gå fra ham. Jeg ved du elsker ham, men har i ikke samme drømme for fremtiden kommer det ikke til at gå. Bliver i sammen og ikke får børn, vil du en dag sidde og bebrejde ham, og måske værst af alt fortryde, og så er det måske for sent. Ingen mand er værd at opgive det at få børn for. Ingen. Jeg var selv sammen med en mand der ikke ville have flere børn. Af den grund gik vi fra hinanden. Mit hjerte blødte, for jeg elskede ham og det var hårdt, men jeg kunne ikke opgive min drøm. Ikke for ham, trods han var mit livs kærlighed. Efter 3 måneder kom han tilbage. Han havde fundet ud af at han ikke kunne undvære mig, og havde derfor revurderet, og var kommet frem til at han gerne ville have et barn med mig. I dag sidder min lille søn nede på gulvet og leger mens jeg skriver det her. Tænk hvis jeg havde opgivet min drøm. Min historie endte lykkeligt, det kan jeg ikke love at din gør, men et godt råd er at aldrig opgive sine drømme. Slet ikke drømmen om at få et barn.

  3. Den selv samme følelse

    Hej dig! Jeg står i samme situation dog er vi begge “unge” endnu. Har været sammen med min kæreste i knap 5 år og han har samme holdning til at han ikke vil have børn, han vil knap nok have kæledyr. Jeg har selv haft tanken om “skal jeg gå fra ham”, men da jeg, ligesom dig godt kan vente i nogle år endnu, “planter jeg nogle frø”. Jeg ved ikke hvordan jeg ellers kan forklare det.. Jeg kommer hele tiden med små ting som: “nej hvor er den dejlig den baby, kunne det ikke være sødt at have sådan en rendende rundt i stuen engang”. Jeg tror det er en god måde at vende dem langsom til tanken om børn og andre ting. Og husk altid at gøre opmærksom på at det ikke behøves være nu men og noget tid uden at sige det direkte, for det er ikke altid mænd kan klare det direkte.. Mvh!

  4. Linda Johanne Nielsen

    Kære den fortvivlede tvilling Det er noget af et dilemma, jeg stod selv i det samme for nylig, eller jeg står vel stadig i det. Mit største ønske er også at få et barn og han har to og vil ikke have flere. Min kæreste og jeg er blevet enige om at flytte fra hinanden, for at finde ud af, om vi kan leve uden hinanden. Lige nu er vi weekend kærester, men jeg kan mærke, at han er vigtigere end et barn. Plus, jeg er så heldig, at jeg har det fantastisk med børnenes mor og børnene, at jeg er der, at jeg føler de også er mine. Mit råd vil være, flyt fra ham, find dig selv og find ud af hvad dine inderste ønsker er. Giv det et halvt år, mindre måske. Men du finder ikke ud af hvad der vigtigst, ved at gå op og ned af ham hele tiden. Håber du får det du ønsker af livet ❤ Mvh Linda

  5. Caroline Wichmand

    Jeg ser din meget svære situation. Både for dig og ham faktisk. Må indrømme at jeg ikke tror nogle kan komme og give dig svaret, og inderst inde helt nede i maven virker det (for mig) som om du allerede godt lidt ved hva du ønsker og bør gøre, men måske søger lidt bekræftigelse på at det er okay at have det sådan?!! Mine tanker omkring det er at for mig og se er han måske slet ik så rigtig for dig som i ønsker og i netop dette øjeblik føler? Du drømmer om at have dine egne børn til a løbe rundt om benene på dig, og han drømmer om feriere kun jer to og fritid med drengene. Hvis han virkelig ikk ønsker flere børn, og du ender med at sige okay til det, ville du så når du bliver 60 sidde og kikke tilbage og fortyde? ville du måske ikke komme til at bebrejde ham lidt hver dag? og hvorfor sku du gå på kompromis med dine ønsker til fordel for hans? Tanken om at du måske kunne finde en lige så dejlig mand men som også ønsker børn er denne ikke tilloggende? Men lige så, hvorfor skulle han opgive sine drømme og ønsker om frihed for at opfylde dine? Jeg tror desværre ikke han bare skal vænne sig til tanken om flere børn, da han jo som du selv beskrever har 1 og allerede ved hvad der følger med a få sådan nogle små størrelser. Der er mange spørgsmål du er nød til at søge svar på, og den eneste der rigtig kan savre på det er dig selv. Håber du finder ud af at gøre præcis hvad der gør dig lykkelig hva enten det er sammen eller hver for sig.

Skriv et svar