Jeg tror på mig selv!

Det lå slet ikke i kortene, at jeg skulle være selvstændig

..men omstændighederne ville det anderledes.


Det lå slet ikke i kortene, at jeg skulle være selvstændig, men omstændighederne ville det anderledes. Et voldeligt forhold, alene mor til en tre måneder gammel baby, langtidssygdom med stress og depression med langtidsledighed til følge.


I seks år havde jeg været inde og ude af systemet, nede med langvarig stress og depression to gange, så jeg kom på medicin, var på fornavn med alle sagsbehandlere på kommunen og havde deltaget i et utal af praktikker og kurser, så jeg kunne skrive mit cv i søvne og sendt flere hundrede ansøgninger. Jeg havde også været til flere samtaler, hvor udfaldet var det samme. Enten var jeg overkvalificeret eller også manglede jeg kompetencer eller uddannelse. Min dagpengeret hørte op, og jeg kom til sidst på kontanthjælp. Men min tro på, at drømmejobbet nok skulle dukke op en dag, mistede jeg aldrig.


Efter at have været alene i 12 år mødte jeg mit livs kærlighed i en alder af 39. Og når ens verden bliver fyldt med en masse kærlighed, kan man overvinde mange ting. Jeg fik fornyet energi. Stress og depression var en saga blot, og der blev iværksat en plan med lægen om at trappe ud af medicinen. Nu manglede jeg bare jobbet.


Lykken smilede endelig til mig i august, knap et halvt år efter jeg havde mødt min mand. Jeg skulle være telefonsælger og sælge hjemmesider. Men lykken varede kort. Efter tre uger blev hele holdet fyret, min løn skulle jeg rykke efter, og jeg måtte tilbage på kontanthjælp. Henkastet får jeg sagt til min mand, at sådanne hjemmesider kunne jeg da også lave, og jeg kunne i det mindste skrive en ordentlig tekst. Firmaet tilbød hjemmesideløsninger med tekst skrevet af en tekstforfatter, men det var useriøst i mine øjne, når selve salgsmaterialet, jeg sad og sendte ud, var fyldt med grammatiske fejl.


Ansøgningerne røg igen afsted i en lind strøm og ved juletid var jeg desperat. Jeg var nu kommet så langt i forløbet, at fandt jeg ikke job eller praktikplads snarest, så skulle jeg sendes i nyttejob. Og jeg skulle bare ikke ud at samle hundelorte op.


Igen stod lykken mig bi. Jeg fik en praktikplads. Endda en drømme én af slagsen. Kommunikationsmedarbejder i et center, som jeg tidligere havde lavet loppemarkeder for på frivillig basis. Jeg skulle endnu en gang lave loppemarked til februar, og det kunne jeg da lige så godt lave derude. Der var aldrig job i udsigt, men tingene kan jo ændre sig meget på fire uger, så jeg levede i håbet. Det var en drømmestilling, og jeg havde søgt job og praktik flere gange, så jeg var så lykkelig, da der endelig var plads til mig. Og jeg havde det som en fisk i vandet. Elskede jobbet, elskede menneskerne derude og elskede at arbejde. Men det gik også op for mig, at det heller ikke var mit drømmejob.


Da ugerne var gået, skulle vi have ”samtalen”. Som altid var de super glade for min hjælp og indsats, men der var bare ikke penge til mig. Men hvis jeg nu startede selvstændigt, så ville de gerne købe ydelser fra mig.


Nu skulle der handles hurtigt. På den ene side havde jeg nyttejob/hundelorte, kontanthjælp indtil oktober hvor jeg skulle giftes og så ikke længere var berettiget til noget. På den anden side var retten til helt selv at bestemme arbejdstid og opgaver. Være hjemme om morgenen og eftermiddagen med min datter. En form for indtægt selvom det ikke ville være meget i starten, men i forhold til ingenting var det at foretrække.


Min mand og jeg snakkede længe. Hans klare holdning var, han kunne ikke forstå, at jeg ikke var startet op tilbage i august, da jeg blev fyret og havde nævnt det første gang. Jeg havde helt glemt, at jeg havde sagt det. Beslutningen blev taget. Jeg ville starte op for mig selv. Min mavefornemmelse sagde mig, at dette var den helt rigtige beslutning. Nu skulle jeg skabe mit drømmejob.


Stress havde naturligvis været oppe og vende i beslutningsprocessen, men jeg havde det fantastisk, og jeg også var blevet medicinfri. At være medicinfri var også en betingelse for, at min mand og jeg kunne få et barn sammen. Da vi havde alle odds imod os, blev vi enige om, at vi lige så godt kunne komme i gang, da vi forventede, vi skulle bruge lang tid på det.


Den 1. marts 2014 var jeg 40 år og startede egen virksomhed, hvor jeg tilbød alt inden for mine kompetencer. Den 1. april stod jeg med en positiv graviditetstest. I maj blev min datter konfirmeret, og i oktober blev jeg gift. To måneder efter i december kom min søn til verden. Det var et vanvittigt år, og året efter blev lige så vanvittig. En baby med kolik og en mor på deltidsarbejde, da firmaet også skulle passes. Hvordan jeg klarede det, har jeg faktisk ingen idé om. Men ind i mellem tog jeg nogle hele uger på barsel, hvor jeg kun koncentrerede mig om babyen, ellers arbejdede jeg deltid. Men der var ingen løn til mig. Og når jeg arbejde havde jeg dårlig samvittighed over for babyen, og når jeg var sammen med baby følte jeg, at jeg syltede mit arbejde. Jeg gik i tænkeboks. Der måtte udvikles i firmaet.


“Hedensted Events så dagens lys den 1. januar i år.”


I november 2015 stod jeg bag et stort julemarked for centret, men ikke mange vidste, det var mig, der havde arrangeret det. En veninde foreslog, at jeg kun fokuserede på eventdelen. Indrømmer at jeg tilbød for mange ting i mit lille firma, og hjemmesiden var en stor rodebunke.


Hedensted Events så dagens lys den 1. januar i år. Jeg laver events for andre og arrangerer også selv nogen. Når jeg laver events for andre, er jeg med fra start med idéudvikling, tilmelding, pr op til eventen på sociale medier, skrivning af pressemeddelelser og udsendelse af disse til udførelse på selve dagen, såfremt kunden ønsker alle disse ting, og det er mig muligt.


Med eventbureauet har jeg også lavet en tilhørende eventkalender, som er gratis for alle at bruge. Borgere kan tilmelde sig et nyhedsbrev, som sendes ud hver mandag med ugens events, og ønsker brugeren at få skrevet lidt tekst om eventen, så kan det købes for en favorabel pris.


Som noget nyt er jeg netop nu ved at lancere et nyt koncept under navnet ”Kom godt i gang”, hvor jeg skriver e-bøger til ”gør det selv folket”. E-bøgerne kan kombineres med events, hvor den tilmeldte får e-bogen gratis efterfølgende. Den første e-bog er næsten klar til salg og den næste er godt på vej.


Så det første halve år har været travlt, og det næste bliver endnu mere travlt, men det er skønt for jeg elsker mit arbejde. Ikke et sekund har jeg fortrudt at starte op som selvstændig. Der er stadig tid til at være mor, hvor jeg lukker computeren, og så bliver der arbejdet igen om aftenen. Er min søn syg, så kan jeg tage en ”sygedag” med ham uden dårlig samvittighed over for en chef eller kollegaer. Jeg mistede aldrig troen på mig selv. Mit lille firma er i rivende udvikling, der bliver lavet nye aftaler med samarbejdspartnere hele tiden til både events, kalender og e-bøger. Jeg har skabt mit drømmejob. Pengene er små, men jeg tror på, at de nok skal komme. Livet er skønt, og jeg er lykkelig. Hver dag.


"Livet er skønt, og jeg er lykkelig. Hver dag!"

0 0
Feed