Kost, træning og...

Jeg vil rigtig gerne dele min egen erfaring og viden omkring kost..


Mit navn er Malou og som nogen måske kan se var jeg deltager i dette års Robinson ekspedition. Jeg vil rigtig gerne dele min erfaring og viden med her omkring kost - træning og motivation. 

Disse tre ting er en super vigtig del af mig, og måske kan de også blive en del af dig.

Hvad tænker jeg når jeg snakker om kost?
Ja som vi nok ved alle sammen er kylling ris og grønsager nok det mest kendte måltid man spiser (hvis man er sund) - men er man kun sund hvis man spiser dette? Nej ikke i min verden.
En sund og varieret kost er vejen frem til livsstils ændring og god balance. Vi skal ha protein - fedt og kulhydrater for at opretholde kroppen funktioner, og der skal være plads til brun sovs og kartofler engang imellem! Så længe man tænker over mængderne og bytter lidt af sine daglige varer ud med fx mindre sukker og fedt kommer vi virkelig langt.

Kost diskuteres meget og jeg tror ikke at man kan blive enige om hvad der er rigtig og forkert. Jeg deler blot mine erfaringer for hvordan jeg holder min livsstil så jeg er glad og tilfreds.
Jeg spiser også pizza og slik engang imellem fordi jeg har lyst og fordi det gør mig glad. Husk at vi er ikke ens og fordi nogen ser ud på én måde behøver de jo nødvendigvis ikke at spise salat og grønt hverdag eller omvendt pizza og slik hver dag.

Kroppen reagerer forskelligt og hvis vi gjorde det samme, ville vores kroppe alligevel ikke blive ens, husk lige det.

Her er et eksempel på hvad min mad kan bestå af en hel dag:


Morgen: Proteinpandekager med skyr og mandler.
Formiddag snacks: Grøntsags smoothie.
Frokost: Tun grønsager pasta
Eftermiddags snack: Banan
Aftensmad: Grove mad-pandekager med skyr Creme fraice, avokado, salat, grønsager og oksekød.
Aften snack (hvis jeg har lyst): Mørk chokolade 70 % og gerne med orange - 3/4 stykker.

Husk at man siger, at omkring 70-80% er ens kost - hvor resten er træningen.

Men hvad med din træning - du træner jo meget, spørger folk..
Ja det gør jeg, jeg træner 6 gange om ugen. Jeg elsker at træne, det er min hobby. Jeg slapper af når jeg træner og jeg har det sjovt når jeg træner. Træning for mig handler om at gøre det man syness er sjovt. Så hvis styrke træning eller zumba er det du synes om, så er mit råd at du starter der.
Det skal være sjovt for dig!

Personligt kan jeg godt lide at holde min krop i form, men hvis jeg ikke får trænet én dag, så er det også okay, så gør jeg det bare imorgen.
Jeg træner 5 gange styrketræning om ugen og 1 dag med cross fit. Det er det jeg synes et sjovt. Min træning har været meget voldsom og jeg har haft svært ved at sige, at det er okay, hvis ikke jeg får trænet. Men man lærer med tiden, og jeg har endelig fundet min vej og min balance for hvad jeg kan.

Træning er en svær ting at snakke om fordi, at der er så mange meninger rundt omkring.
Start et sted og find din egen vej.

Hvordan motiverer du så dig selv til kost og motion?
Først og fremmest er det super vigtigt med god opbakning fra familie og venner. Støtte og et klap på skulderen hjælper en godt i gang!
Samtidig kan jeg også godt lide at tage billeder af mig selv, for at se fremgang. En vægt siger et tal men et billede sige meget mere. Her ser man hvor der er sket forskel, det kan man altså ikke med en badevægt (så drop den)!

Jeg gør som regel også lidt ud af anretningen af min mad - jo lækrere det ser ud - jo mere har man lyst til at spise det der er på tallerkenen.

Til sidst er en god motivation for mig, mit trænings tøj. Føler du dig godt tilpas og lækker før du smutter til træning, så giver det altså en noget selvtillid! Håber mit indlæg har givet jer lidt med på vejen, ellers er I velkomne til at kontakte mig på min Facebook side. Rigtig god dag dejlige kvinder!

Til sidst vil jeg bare sige: husk at gi dig selv nogle mål - så er du godt på vej.

Min facebookside <- Klik her. 

Min Instagram <- Klik her.

0 0
Feed