Længes efter - men frygter også.

Jeg vil gerne dele min ensomhed og følelsen af at være utaknemmelig..

..samtidig med at jeg kan alt og har præsteret mere end jeg selv turde håbe.

Mit liv startede i 1977 på en lidt uheldig måde. Mine forældre, specielt min far, var ikke særlig ansvarlig og som 4 årig blev jeg glemt og efterladt alene i flere dage.
Jeg har arbejdet med alt hvad det har givet af mén gennem mit liv.

I 2017 bestod jeg min svendeprøve. Jeg burde være stolt og det lader jeg også som om at jeg er. Men når sandheden skal frem, er der ik' noget at prale af.

I min længsel efter at blive elsket, faldt jeg for en yderst lækker lærer. Det viste sig at han var en smule ekstrem seksuelt og at han havde flere/mange kvinder han sås med.
Det gjorde så ondt, men jeg var fanget i orkanens øje og det er jeg nok stadigvæk efter 2 år med den mand i mit liv.

For ganske få måneder siden fandt han tilbage til sin eks og for få uger siden var han her med blomster og inviterede mig ud at spise. Efter det møde havde jeg det som så mange gange før. Jeg var lettet og klar over at jeg aldrig kunne leve med ham og alligevel kan jeg ik' få nok. Jeg hader at se, at han får hvad han vil i hans spind af løgne og falsk hengivenhed. Jeg har alt dokumentation for at smadre hans liv og karriere, men der lader jeg englene om at dømme retfærdighed.

Nu sidder jeg så alene på 9. år som single fuldtids mor og længes efter, samt frygter kærlighed til en mand. Når alt dette så er fortalt, har jeg det skønneste job, kollegaer, en enkelt veninde, børn, familie, god økonomi og masser af muligheder. Alligevel føler jeg mig ikke i stand til at være mig. Jeg holder kun i ganske få dage som mig og så falder jeg tilbage i et depressions agtigt hul...

Jeg kunne godt tænke mig en fotosession  - det lyder spændende. Kan det fås i Frederikshavn...?

Knus til alle i skønne kvinder. 
Jeg håber at jeg en dag finder min indre kvinde og får hende ud i lyset

0 0
Feed