​Luk op og luk ind

Det er noget som jeg aldrig har været bange for at gøre..


Men der har da været tidspunkter hvor jeg ikke har været klar til det - hvilket er noget andet. Men jeg har det bedst når jeg får lov at lukke op..
Jeg bryder mig ikke om ikke at få taletid, for at sige det som det er…
Jeg er en følsom pige - stærk på samme tid, men fuld af eftertænksomme tanker som jeg godt kan lide at få afløb for.
Jeg er nok det man vil kalde en kvinde med stort K. Og det har både sin charme, og mangel på samme...

Det kan godt være en udfordring når man står overfor en mand, en partner.
'Åh gud - vil hun nu tale igen’, tænker han. Er der nogle af jer der nogensinde har tænkt sådan?
Men ja - det vil hun.. og faktisk sover hun af helvedes til, hvis ikke hun får lov… hvis jeg ikke får lov.

Hvis han siger det højt ’Så nu vil du tale om det?' med rullende øjne, så sårer han mig. Han får mig til at føle mig som det mest irriterende kvindemenneske i hele verden som kun er til for at pisse ham af… Og sådan er det jo slet ikke.. Jeg kan føle det noget så uretfærdigt, og uretfærdighed kan i den grad gøre mig ked og gal.

I virkeligheden handler det for mig om gennemsigtighed..
Jeg vil ikke have at man er i tvivl om hvad jeg tænker eller hvordan jeg føler - og jeg er ikke særlig god til at være i tvivl den anden vej..

  • Jeg synes at gennemsigtighed i et forhold er rigtig vigtigt. 
    Det kan afværge tvivl, forkerte konklusioner, utryghed m.m. Hvad mener I?

Gættelege har jeg altid været dårlig til, og endnu mere i mit voksne liv, altså når det ikke handler om at vende kort og finde et ens motiv. Jeg gider det simpelthen ikke.

Jeg er sådan én der mærker når folk er kede, sure, irritable, glade osv. Det ligger aller højst på min talentliste. Jeg har været til kursus og er blevet screenet ud fra 500 spørgsmål som jeg skulle svare på. Det var til Iris Isabellas ‘Sæt dit talent i spil’ som i øvrigt er helt fantastisk. Mine største talenter er at jeg er indlevende, idérig og retfærdig.

Og i og med at netop de talenter ligger højst på min liste - så er det noget jeg dyrker meget og det er derfor at jeg er god til det. Og alle der er tæt på mig bliver nød til at acceptere det, da det ikke er noget jeg bare kan skrue ned for. Heller ej har jeg lyst til det - for det har rigtig mange gode ting i sig også. Jeg er opmærksom, jeg er omsorgsfuld, jeg er nærværende, beskyttende, jeg er kærlig og ærlig. Jeg er helt okay med mig!


  • Det et barskt statement at komme med, at nogle bare skal acceptere mig som jeg er, det er jeg ganske klar over. Men det kan jeg tillade mig at skrive/sige, fordi jeg udmærket også ved hvad jeg skal arbejde på som er mindre flatterende.
    Jeg har altid et modargument. Jeg er rigtig glad for at få det sidste ord. Jeg er stædig som bar' pokker og jeg mener ofte, (for det meste) at jeg har ret.
    Kender du dig selv godt nok? 

Jeg har fået masser af slag igennem mit kærlighedsliv. Og selvom at jeg nogle gange har grædt mig i søvn i perioder, og er blevet trådt på - så har jeg aldrig være bange for at byde kærligheden velkommen igen.
Min tanke har altid været - at en dag møder jeg nok en hvor vi taler samme sprog, og så når kærligheden nye højder. Og hvis ikke vi taler samme sprog, så vil vi i det mindste være villige til at lære hinandens sprog og vise forståelse og accept for hinanden gloser.
Og det er i virkeligheden nok dér jeg er nu i mit liv, i denne læringsproces...



  • Jeg ville ikke være mig, hvis jeg lukkede ned. Og jeg er nu ret glad for mig.
    Det er vigtigt at man er bevidst om hvem man er - og hvad der ved én selv, gør at man er tilfreds med sig selv. For det starter med dig. Det starter med én selv.
    Er du tilfred med dig? 


Jeg siger i hvert fald; Luk op og luk ind...



0 0
Feed