​Med på UCSD.....

Mens vi er i San Diego bor vi hos vores venner Nanna og Leon.

De arbejder/forsker begge på UCSD (University of California San Diego). Nanna er igang med at skrive sin Ph.D., hvilket er årsagen til, at de flyttede til San Diego. Leon er pt. forsker på universitetet.


UCSD er nærmest en by for sig selv. Det er kæmpe stort. Der er naturligvis selve universitetbygningerne, biblioteket, sportsanlæg osv., og campus har også egne butikker, Starbucks, restauranter, caféer, facility clubs og meget andet. Jeg er vild med den amerikanske universitetskultur. De studerende bor i deres doms på campus og lever bare indenfor universitetsgrænserne. Der er en helt anden form for stemning og et andet sammenhold end man ser på de danske universiteter.

De studerende virker også til at være meget dedikerede til deres studier. Der bliver godt nok gået til den! Vi snakkede med nogle af amerikanerne, som fortalte, at der kan være mange årsager til denne tilgang. College er meget dyrt, og nogle familier har måske kun råd til at sende ét barn på uni. Her kan barnet få en høj uddannelse, som senere medfører høj løn og et godt stabilt job. Her betaler barnet ofte en del af sin løn tilbage til familien hver måned.

Andre fortalte, at det blot er et must at klare sig godt, så man kan få et godt job. I Amerika er der ikke noget system, der griber dig, hvis du falder. Hvis du falder

igennem, så er det bare ærgerligt. Uanset grunden så har jeg stor respekt for den tilgang de unge virker til at have til deres

uddannelse. Også de studerende, som er kommet ind via scholarships gennem deres sport.

Der må virkelig hvile et stort pres på deres skuldre. Måske er de ikke vanvittig stærke bogligt, men skal skabe deres karriere gennem sporten. Som elitesportsudøver ved jeg noget om, hvad der skal til på den front. Når hele deres fremtid så også lige afhænger af at de får disse scholarships, kommer ind på uni, gør det godt hele vejen igennem uni, så de kan blive opdaget af talentspejdere og derfra kan få de store karrierer - det må virkelig være et pres, og det kan snildt gå galt i form af skader og andet.

Loyaliteten til selve universitetet er enorm. I campus’ Bookstore kan du finde alle former for merchandise. Alt fra sutsko, kopper, tasker, notesbøger og morgenkåber til sweatshirts, t-shirts, hoodies, joggingbukser osv - og de studerende bruger det virkelig meget. Vi måtte naturligvis have en hoodie. Det stod ikke rigtig til diskussion, når vi var på besøg i campus flere gange.

De amerikanere som vi har snakket med er naturligvis super imponerede over det danske system.
Vi skal virkelig sætte pris på, at vi kan gå gratis til læge, får uddannelse serveret på et sølvfad og har et system, som hjælper os, hvis vi står uden job. Vi har det rigtig rigtig godt i Danmark. Så kan man sige, hvad man vil.

Fun Fact
UCSDs bibliotek hedder The Geisel Library. Biblioteket er opkaldt efter Audrey og Theodor Geisel,
og er en fantastisk og fascinerende bygning at se på og være i. En sjov detalje er, at filmen
Inception faktisk bruger bygningen i deres vinterscene. Du kan se et eksempel på disse to links:

The Geisel Library:





Inception Winter Scene: https://encrypted-tbn0.gstatic.com/images?
q=tbn:ANd9GcRH3XZark5nHOsWp2-NO3mfpuhl2qgZglf6oyuGF6ztQtjb1r4hfA

- Mai



0 0
Feed