​Mit år 2016 - et skønt år!

Det har været fantastisk! Der er sket mange ting…



Det har været et år hvor jeg har hørt denne sætning: ”Hold da op hvor har du gang i meget – hvordan finder du tid til alt det?” – rigtig mange gange.

Det har været et år hvor jeg har været ude og optræde, ude og synge for utrolig mange skønne mennesker – som alle, hver og én, tog godt imod mig.
Jeg nød hvert et øjeblik, og var altid nervøs lige inden jeg skulle på, og SÅ glad da jeg kørte derfra og det var gået perfekt.
Jeg har sunget til velgørenhedsarrangement, konfirmationer, fødselsdage, bryllupper, bryllupsdage, begravelse og endda til en børnefødselsdag.
Jeg er kommet i flere kirker, end jeg har besøgt hele mit nu 30 årige liv, for at synge de smukkeste brude op ad gulvet til deres kommende elskede for resten af livet.

Den sang jeg har lavet i år, samt video, som jeg er gladest for, og mest stol af - er Danser for mig selv. Min danske version af Dancing on my own.

-----------


Det har også været endnu et år, hvor jeg igen fik mulighed for at lære endnu mere om mig selv. Fordi jeg stadig bare er mig.
Jeg har datet, forskellige sødemænd – men jeg er efterhånden blevet så bevidst omkring hvem jeg er og hvad jeg søger i en kommende mand, og så tager det altså bare lige lidt tid,
at finde det/den helt rigtige.

Så blev det året hvor alle mine 4 x-kærester alle sammen annoncerede, at de venter barn med deres nuværende kærester. Og det er inkl. faren til mit barn – hvilket betyder,
at min dejlige søn skal være storebror i år 2017! Alle 4 – stort set på samme tidspunkt, det da alligevel utroligt, ikke?

Det blev faktisk også året, hvor jeg rigtig fik kontakt til min søns kammeraters forældre. Søde mennesker som jeg faktisk ville have ønsket jeg havde talt med længe før!
Vi har hygget i have, til koncert, til sankt hans, til halloween og haft skønne legeaftaler! Bare skønt!

-----------

Det har været et år hvor Kvinderudenfilter.dk har fyldt rigtig meget, hver dag stort set. Jeg har brugt utallige timer på at idéudvikle, sparring – og på at skrive, markedsføre m.m.
Det blev et år hvor jeg kunne gå ud næsten præcis ét år efter siden gik i luften, endda lidt før, med et endnu federe design – et langt federe look, en mere overskuelige og gennemskuelig platform.

Det har været et år hvor jeg har holdt møder med spændende mennesker, som jeg tror på kommer til at spille en rolle iht. Kvinderudenfilter.dk i 2017.
Jeg kan i hvert fald afsløre at jeg er MEGA spændt på hvad fremtiden bringer – og alt det gode ligger slet ikke så langt væk.
Der kom nyt til siden. Mænd vil vide. Del din viden. Vores bloggere. Tak til Nanna og Heidi for allerede at have bidraget med ærlige indlæg, uden filter!

Det indlæg som er blevet læst mest i hele år 2016 er et humoristisk indslag omkring forskellen på mænd og kvinder under sex! Læs: Så kom dog!

Vi afholdte også vores første kvinde event, hvilket var første gang jeg kastede mig ud i den slags – og det gik simpelthen så godt og var virkelig hyggeligt!
Kvinder er fantastiske! ♡

-----------



År 2016 blev året hvor kom i gang med træningen – og jeg elskede det imens jeg var i gang! Jeg forsømte den også lidt igen – men jeg håber på, at få endnu mere
plads til træning i år 2017. Jeg har ikke de store mål, jeg skal ikke stille op eller andet. Jeg skal bare blive en sundere udgave af mig selv.

Dette år blev også året hvor jeg igen blev beriget med en title - nemlig FASTER! Faster til skønne lille Melina, med den mest fantastiske hårpragt, som min skønne lillebror og hans smukke kæreste bragte til verden.
Jeg er nu: Datter, Lillesøster, Storesøster, Moster, Faster, Barnebarn, Niece og MOR!

Jeg blev også 30 år sgu!
Og hvor er det bare helt okay.. Jeg har ikke manden, huset og volvoen – men jeg har en dejlig dreng og jeg har hunden! Hvem har fundet på opskriften på det perfekte liv?
Den findes ikke!
Vi har ansvar på at skabe vores egen lykke, forfølge vores egne drømme – og selvom de ikke altid udarter sig, som vi så det først – så betyder det ikke at det bliver dårligere af den grund.  
Det bliver bare noget nyt!

Iht. De sociale medier – så sker der jo også hele tiden noget. Og i år 2016 er det blevet rigtig populært at live-streame via Facebook her i Danmark.
Det har jeg derfor taget til mig og begyndte derfor at lave ’live-koncerter’ i min opgang, som jeg stadig passer med min sang i ny og næ.
Det var trods alt i min opgang det hele startede, min musik, Rikke musik.

Jeg skrev min søn op til skole. Og allerede nu, er jeg begyndt at tage tilløb til at skulle være mor, til et skolebarn.

Tiden går og kl. slår – godt jeg har masser af tid endnu! ♡


Godt nytår til alle!


Og hvor ville det være fantastisk med nogle kommentarer fra nogle af alle de fantastiske mennesker jeg har mødt igennem min musik, igennem Kvinderudenfilter.dk,
igennem min søn og alle jeg ellers har hængt med og hilst på.  



Jeg har vedhæftet lidt billeder fra skønne øjeblikke i mit år 2016.


Kærligst Rikke

0 0
Feed