​Når kærligheden bliver sat på prøve

En hyldest til min kære mand Jakob, men samtidig også en fandens masse brok.

Før Jakob og jeg fik Lilly, levede vi i boblen. I ved, den der skide lyserøde boble, hvor alt er og bliver perfekt og man kan alt sammen selvom at der nu var en lille lige om lidt. Troede vi. Det der rent faktisk skete, da Lilly kom til verden og stadig sker 9 ud af 10 gange er, at jeg har for høje forventninger til min mand og hans måde at være far på, og han blev MEGET overrasket over hvordan farrollen blev med en nyfødt der intet kunne selv.


Hvorfor er det at mænd tror der kommer en tumling ud, som de kan lege og være vilde med? Ud kom der jo faktisk en lille bitte pige på 2355g og 48cm, som absolut intet kunne til stor overraskelse for især Jakob. Jeg var da også en smule overrasket over størrelsen, men altså vidste sgu da godt at hun intet kunne. Nu er Lilly næsten 3 måneder og trives bedre end nogensinde og giver meget mere igen med smil, latter og pludren. Med andre ord – hun er begyndt at blive lidt sjovere for faren. Dog sker der så også andre ting med de kære mænd, når de blandt andet begynder på arbejde eller finder ud af, at amning af et barn tager mange timer ud af et døgn og derfor er mor jo egentlig bare bedst – eller er hun?

Herhjemme er der de sædvanlige diskussioner, som hvem der skal skifte den lorteble hun producerer hver anden til tredje dag, hvorfor Jakob ikke tager hende mere, hvorfor han ikke stopper med at gå hans lange ture (læs rygning), om han hader at være sammen med os og når den er helt slem, hvorfor er vi gift?

Så ja, hvorfor er vi egentlig gift, hvis livet sammen er så forfærdeligt og hårdt efter Lilly kom til verden? Det korte svar – vi elsker hinanden så ufatteligt højt!

Selvom han til tider kan få mig til at sprænge 25 sikringer og bringe det værste frem i mig, så er han sjovt nok også den person, der kan bringe alt det gode frem i mig. Jeg kan bruge meget tid på at skælde ud, rette ham, forsøge at kontrollere ham (fordi man kan jo godt kontrollere andre mennesker ik’? – NEJ!), snerre af ham og listen af grimme ting kunne fortsætte, men selvom jeg kan være en strid kælling og lidt af et momster, så er jeg stadig taknemmelig for at have ham i mit liv og være så heldig at dele det hele med ham.

Uden hans tålmodige væsen, havde jeg nok ikke lært hvad anger management var og skidt højt og helligt på de principper. Jeg havde nok heller ikke vidst hvad kærligheden gør ved én i gode og dårlige perioder. Heller ikke om jeg havde mærket hvad tryghed i et andet menneske var eller hvordan tosomheden føles.

Så kære mænd, hvis koner/kærester er nogle stride kællinger med tendens til at brokke sig lidt for meget eller skælde ud foran vennerne – de gør det kun fordi de elsker jer.

Jakob. Selvom vores liv indtil videre og sikkert også fremadrettet har været som en rutsjebanetur, så vid at din psykopat af en kone elsker dig og kun mener det godt, når der bliver råbt og skreget.

0 0
Feed