​Når romantik ender galt

Jeg kom hjem til en sød overraskelse - men så skete der noget...


Jeg havde lige været ude og optræde - og skulle bare hjem. Kl. var mange!

Da jeg træder ind af døren derhjemme, er der fyrfadslys over alt!! 
I klynger stod de smukt og lyste først entréen op, dernæst stuen - hvor min søde kæreste sad.
"Jeg har prøvet at være romantisk skat - jeg tror der er over 200 lys og jeg har næsten brændt 2 lightere af".
Nååårh! Så sødt! Det har jeg aldrig prøvet før...

Info: Så mange fyrfadslys varmer virkelig meget!

Vi kyssede og krammede... Vi snakkede om hvordan det var gået på job, og satte derefter noget serie på fjerneren.. Men vi så ikke meget serie..
Vi lå og nussede på sofaen og var kærlige.. Lige som det blev rigtig lækkert, og han lå og .. ja.. dér åbner jeg øjnene og siger "Skat - tag lige håndklædet"!

Men her da jeg åbner øjnene opdager jeg noget!

Det er sgu blevet lidt lyst? Jeg kigger over mod spisebordet - der er brand!!
Der er fanme gået brand i den klynge af fyrfadslys som stod formet som et hjerte derovre! Vi fløj op!!
Ingen tvivl om at han var 'praktikeren' med det store overblik og at jeg selv var 'handleren'.
Han skyndte sig hen og greb min lampeskærm som hang hen over spisebordet og tog den til side - således at flammerne ikke skulle få fat!
Jeg fløj ud i køkkenet og begyndte at fylde en skål med vand og råbte;
"Hvad gør vi - kyler vi vand på??"
"Lige et øjeblik", lød det - "jeg skal lige tænke", sagde han.
"Skal jeg gøre et viskestykke helt vådt og så kan vi smide det over" råbte jeg?
"Ja det bedre", lød svaret..

Da jeg kom ind med det våde viskestykke ændrede han mening. "Det er ikke stort nok"!
På dette tidspunkt var flammerne ret høje!
"Skal jeg tage badehåndklædet derhenne og gøre det vådt?" Spurgte jeg.
"Ja det gør vi - du tager lampen, så ordner jeg håndklædet", sagde han.

Kort tid efter kastede han det store våde håndklæde ud over flammerne som slukkede ret brat. Vi stod et øjeblik og holdte øje.. Jeg skyndte mig at åbne vinduerne i hver ende af lejligheden - for at få luftet ud, så al røgen kunne komme ud.
Hold nu op en forskrækkelse...

Og nu sidder i garanteret og tænker - hvad med jer? Fik i afsluttet det? Og ja. Da jeg lige havde sundet mig.. så fik vi afsluttet det.
Vi brugte dog ikke dét håndklæde! ;-)

Vi synes selv nu, at hele situationen var ret morsom. 
"Så meget for at være romantisk", sagde han afslutningsvis... haha..


0 0
Feed