​Større ændringer og store beslutninger

Den slags kan godt gøre mig eftertænksom og jeg panikker måske ligefrem.



Når jeg beslutter mig for større ændringer ved min krop eller når jeg bruger mange penge eksempelvis, så kan jeg godt 'panikke'. Og hvordan panikke tænker I så. Og det er egentlig ikke nemt at forklare, men jeg vil forsøge alligevel.

Jeg fik for ca. 10 år siden lavet min første store tatovering. Det var på indersiden af venstre underarm. Jeg havde ikke haft synderlig lang betænkningstid - men jeg var fast besluttet. Det var I bulgarien og både min storesøster og jeg skulle have den 'samme' lavet. Altså en tus magen til hinanden. Dog havde snakken gået på et lille symbol - som skulle vise vores gode og dårlige sider. Evt. noget engel og djævel.
Vi gav tatovøren lov til at tegne lidt og vendte så tilbage. Her ventede sig ikke et lille symbol, men en større meget smuk fortolkning af vores ønske. Vi blev enige - 'vi gør det' sagde vi i kor.
Det gjorde ondt.. jeg sad i næsten 5 timer. Jeg var den første..
Da jeg var færdig kiggede alle på den og var imponeret. Ham tatovøren er sindssyg dygtig. En frihåndstegner - og en virkelig talentfuld én af slagsen. Han rejser rundt i hele verden og gæstetatoverer i andre shops og har også sin egen i Tyskland.

Men så skete der noget.
Hen ad aftenen begyndte jeg at 'fotryde'. Fuck! Jeg kiggede ned af mig selv, af min arm og tænkte; Nej nej nej Rikke, hvad har du gjort?
Jeg var ude af den. Mega ked af det.. Tænkte altverdens tanker. Følte mig helt forkert.
Sådan havde jeg det i 2 dage....
På 3. dagen elskede jeg den! Jep - jeg ved godt at det lyder helt tosset. Men jeg elskede den og jeg har været vild med den ligesiden. Endda udbyggede jeg den, da jeg fik min dejlige søn - og nu har min arm en helt special betydning helt fra håndledet og op til armhulen næsten....


Storre_aendringer_ved_kroppen_rikkes_blog_kvinderudenfilter


Jeg oplevede lidt det samme for ganske kort tid siden.
Jeg sagde ja til at få lidt fylde i min overlæbe - som nogle af Jer nok ved.
Jeg har det egentlig ret godt med mig selv. Vi har selvfølgelig alle sammen nogle ting, som vi synes ser mega godt ud - og hvor vi ville ønske at vi selv havde lidt mere eller mindre af det. Jeg har læææænge gerne ville have lidt mere fylde i overlæben - ganske enkelt fordi at jeg synes at det er skide flot. Jeg har derfor makeuppet mig til det look jeg synes passede mig, iht. læberne, og nu skulle det være.

Jeg var ret glad den første aften jeg kom hjem. De var jo lidt hævet, men ikke sådan voldsomt. De var flotte og fyldige og jeg var spændt.
Senere samme aften gik jeg ud og så mig selv i spejlet. Jeg gik helt tæt på og studerede, og rørte lidt ved dét der godt kan føles som nogle 'kugler' inde i læben lige efter (det skal lige have lov at falde til jo) - og så blev jeg fanme helt dårlig.
Den var hævet læben, den begyndte at blive lidt blå (hvilket alt sammen er helt normalt) og det føltes pludselig anderledes. Jeg havde fået noget ind i mig, som jo ikke hørte til normalt.
Jeg gik i seng.. Næste dag tog jeg afsted til mine gøremål og havde det egentlig fint. Også på trods af en hævet overlæbe. Og vupti - pludselig blev jeg dårlig igen...
Koldsved. ubehag, svimmel - rigtig skidt.
Jeg blev helt nervøs for om jeg kunne have fået infektion og jeg ringede til lægen som havde givet mig denne kosmetiske behandling. Han tilså mig med det samme og kunne fortælle mig at alt var fint...
Han sagde, Jeg tror evt. at der er sket det, at du lige har fået kørt dig selv lidt op, da det er nyt for dig - og så er dit blodtryk faldet - og det kan man altså godt få det skidt af.

Siden da har der intet været og jeg er super spændt på når det falder 100% til og jeg glad for at jeg gjorde det... 


rikkes_ganer_tolsoe_fylde_i_overlaebe_klinik_city_care


Men som I kan høre kan jeg godt lige blive sådan helt ååååeeeh nej agtig. Var det nu smart osv. Eftertænksom på et lidt dumt niveau nok.
Det samme sker hvis jeg bruger mange penge. Køber noget dyrt, eller noget meget forpligtende (Som et dyr eller lign) .. Jeg kan være nok så sikker, og alligevel bliver jeg ofte ramt af den her 'panik' - som så forsvinder lige så hurtigt igen...
Og så er alt godt....
Så er alt, altid godt..

Tosset ik'?

0 0
Feed