​Søvn - en by i Rusland?

Det der med at tælle får virker da i hvert fald ikke.. 1 får, 2 får..


Er søvn virkelig en by i Rusland? Det har jeg engang hørt.....


Jeg prøvede endda at tage mig et glas vin inden jeg skulle i seng igår - imens jeg sad og lagde indlæg ind på Kvinderudenfilter. Det plejer at gøre mig lidt små træt ... Vinen altså! 

Nu er det to dage i træk, at jeg vågner kl 04:00 og selvom jeg er mega træt - så kan jeg bare ikke sove!
Det er til at få pip af....

Jeg kigger på telefonen for at se hvad klokken er. Jeg kan se at der er kommet nogle spørgsmål på vores Instagram (Kvinderudenfilter's) - så jeg svarer dem lige.

Jeg ligger og vender og drejer mig, alt imens tankerne kører rundt i hovedet på mig..
Når jeg nu det - og det - og måske jeg lige skulle få gjort det, og neej - min søn skal hjem til sin far fra imorgen, han glæder sig sådan da far har været ude og rejse i 14 dage. Det er dejligt..

Hvad med de der får.. Jeg har hørt at det virker at tælle får. 1 får, 2 får, 3 får - 100 får - okay det virkede ikke!

Kigger på min søn - han ligger ved siden af og sover så sødt. Vi har den aftale - at han får lov at sove inde hos mig, sidste dag han er hos mig...
Gad vide hvad der kommer ud af de spørgsmål på Instagram.. fik jeg nu svaret dem godt nok, så det var til at forstå?
Jeg må lige ind og kigge igen...

Nå, de får der.. det kan ikke være rigtigt..
101 får, 102 får, 103 får - og faktisk er det slet ikke nemt når man er oppe i så mange får, at tælle flydende og glidende.. jeg roder rundt i de får.. 200 får..

Tja .. jeg blev ikke mere søvnig af den grund - men jeg er imponeret over min evne til at multitaske! Tæller får til den store guldmedalje - alt imens jeg får vendt verdenssituationen - og tænker på de gøremål jeg har de næste par dage. Bilen der skal til mekaniker imorgen da den skal synes..

Okay - får, vi prøver igen..
Det er vigtigt du fokuserer på de får Rikke - kun tænk på fåååååret.....!
201 får, 203 får, 204 får - shit der mangler et får! Forfra; 201 får, 202 får, 203 får - 250 FÅR! Årh jeg gider ikke de lorte får, det virker ikke!

Skulle jeg mon bare stå op? Kunne gå ind og skrive et indlæg om får - manglende søvn og Rusland..
Eller træne?

251 får - ha!! Så kan de lære det de lorte får - sådan at lande på et ulige tal..
ja.. nemlig!

Gad vide om bilen går igennem syn..
Eii, nu skriver jeg det indlæg - det er nu det hele er frisk i hukommelsen.
Ei, det dur jo ik' - kom nu Rikke du kan godt sove!! Du skal - din dag imorgen bliver så hård og du bliver den trætteste i verden!
Hunden ligger og snorker .. jeg plejer godt at kunne ligge og døse mig selv hen, ved at lytte til det ... men ik nu!

Årrrh det et også de skide får! Ulige tal mig i....... øj!
252 får, 253 får .... 300 lorte får og det hjalp ik en dyt!!

Nogen der kender det?

Hvis I har nogle fantastiske råd til hvordan jeg får min søvn igen - hører jeg dem meget gerne i kommentar feltet herunder!




Kærligst Rikke

0 0
Feed