​Tinder soldaten

Jeg husker tydeligt mit første match i Tinderland. Jeg havde været..

...online et par dage, og swipet utålmodigt mellem skræmsler og sprællemænd, da jeg pludselig så Tindersoldaten. Hold fast, tænkte jeg, nu begynder det. 


På billedet sad der en flot, charmerende gut, og smilede bredt med de hvideste tænder jeg nogensinde har set. Folk, der kender mig, ved at flotte tænder gør mig varm helt ind i knoglerne. Så jeg tøvede ikke. Jeg swipede til højre som det mest naturlige i verden. Egentlig havde jeg slet ikke forventet at Tinder kunne tilbyde mig noget, men da jeg så Tindersoldaten serveret på skærmen, smilende i ørkenuniform, ja, så kunne ikke ti vilde heste holde min tommel tilbage. Jeg følte at det smil var til mig. Og ding. Vi var et match made in Tinderheaven. Nu lå de hvide tænder i min indbakke, og jeg dansede omkring i cirkler, mens en skrivetrang kom over mig. Jeg overvejede slet ikke om jeg skulle spille kostbar, så uden at klø mig i håret først, sendte jeg en masse bogstaver afsted til Tindersoldaten. Og få sekunder efter, svarede han tilbage med en klædelig iver. Og så var eventyret skudt i gang.

Tindersoldaten var en pudsig fyr. Men han fik mig til at smile. Han var nogle år yngre end mig. På skrift virkede han selvsikker – tangerende til selvfed, men det stod hurtigt klart for mig, at han i virkeligheden nok var lidt genert og lidt uprøvet. Og det var jeg lidt vild med. Efter et par ugers intense skriverier foreslog jeg at vi mødtes. Jeg havde intet at miste. Og bolden greb han hurtigt. Vi aftalte at mødes om fredagen til en gåtur i Botanisk Have. Jeg lokkede med at lave sneengler, og han responderede ved at love mig en snevasker.


Og fredagen kom. Jeg må indrømme mine nerver sad lidt ude på tindertøjet. Jeg er normalt temmelig fremme i skoene, men noget ved Tindersoldaten gjorde mig nervøs og lettere forfjamsket. Jeg iklædte mig mit skøreste vintertøj, og trak mod Nørreport hvor han forsikrede mig om at han ville stå og vente. Og det gjorde han – med tænder siddende som perler på en snor. Hurra for Tinder og tomler der søger til højre. Nuvel. Tindersoldaten havde pyntet lidt på den personlige profil. Han havde vistnok løjet sig ti centimeter højere. Håret var uglet, og han var langt mere sjusket end den militære og stilistiske sirlighed som han havde præsenteret på sit Tinder-CV. Det lignede at han lige just var vågnet efter en årelang middagslur. Men tænderne! De sagde mere end tusinde ord. Og faktisk var jeg akut tiltrukket af hans mystik og uforudsigelig. Den betød på få sekunder pludselig mere end hans levnedsskildring. Jeg var simpelthen solgt til stanglakrids.

Tindersoldaten og jeg var en sprængfarlig bombe fra første færd. Vi havde en unægtelig kemi, og rørte ved hinanden instinktivt. Han daskede til mig, med kærlig hånd, når han mente at jeg var flabet. Og jeg forsøgte at indlejre et nyrestød, hvis han nedgjorde mig lidt rigeligt. Det var tydeligt at denne tinderaffære ville blive af ganske unik karakter. Vi vandrede stierne tynde i haven. Der var ingen sne, men til gengæld var der initiativ og seksuelle spændinger. Og midt i en snak om drømmerejser, udsendelser og samfundspolitik kyssede jeg Tindersoldaten som gjaldt det mit liv. Måske var jeg lidt frembrusende, men det blev vigtigt for mig at mærke ham helt tæt på for at vurdere om jeg havde lyst til at swipe ham til højre i den virkelige verden også. Og det havde jeg. Kysset var skønt. Der var ingen vej tilbage.


Sådan fik jeg taget hul på Tinderbylden. Jeg havde for alt i verden ikke forventet at mit første møde ville være med en sjælden genetisk godbid, som fra første øjekast fik mig til at drømme om forplantning lige midt i Botanisk Haves beplantning. Men der er jo nogle som er heldige, og ikke trækker nittelodderne i Tindertombolaen. Måske det var mig?

Kære kvinder, fortæl mig, hvordan mistede I jeres tindermødom?

0 0
Feed