Andet end mor

Jeg er også en kvinde med behov og lyster..

Andet end Mor?! Igennem så mange år – så det bare dét – Så har man været Mor. Elsker den tjans – men skygge sider er der også.

Jeg synes jeg har givet mine børn kærlighed og ømhed, har været der når de har haft behov mm. Men i dag – noget ældre – står jeg tilbage med ”hva´ med mig”? Skal jeg have lov til at have et liv ”efter børn”? Gu´fanden skal jeg så – men Hold nu op – det er mega svært!!

Dejligt at man er mor(og mormor) og bliver ”tilsagt og brugt som sådan” – men jeg er altså også en kvinde med behov ud over børn. Så dejlige mine børn er, lige så egoistiske er de også – for Mor er Mor. Nej – ”Mor” har også ret til et liv, Mor har også behov – Mor har også lyster osv. ”Vi vil gerne mor – når det lige er i vores tråd og ellers når det passer os”………….. Hvornår passer det mor?

Vi mødre ofrer os (gør mændene sikkert også) 100% for vores børn – men når vi så tror vi skal have lidt igen, ja så kniber det sgu lidt! Det jeg vil sige med det her er, at jeg er en kvinde med behov og lyster – men for mine børn er jeg bare MOR og ”gammel” – men det er jeg ikke………. Jeg ser mit liv som ”Nu skal jeg leve(igen)” – (ikke negativt ment) – men for hulen………… Børnene er fra reden, og så har jeg vel lov til at være lidt ”egoist”? Eller……. Svært! Jeg ved godt, én gang børn/mor – Altid………… Men men…….. 

Er det helt forkert at have lyst til at dyrke ens eget liv – måske en enkelt gang eller to, at sige fra på børnebørn pasning mm.?

Er det forkert at have lyst til KUN at tænke på sig selv? Tænke på det liv ”der kommer tilbage” når der ikke er unger i reden? Er det? Er det egoistisk at sige at jeg kan klare mig uden børn – kan de mon klare sig uden mig? I bund og grund handler det her nok om, hvordan man får sine børn til at se på én som et menneske, en kvinde? Og ikke bare en Mor? En kvinde med behov og lyster – en kvinde som langt fra er udtjent, men også har behov som dem – at blive bekræftet som kvinde – en skønhed ?!

Jeg er en kvinde, én med behov, én med lyster, én som ikke ser sit liv slut, blot fordi jeg har passeret de 50 og har (bortfløjne)børn….. – Hvordan får jeg mine børn til at se, at jeg ikke kun er MOR?! 

Nogen der kan genkende det?