Rutine-tjek i nedre region

Først åh nej, så lidt panik – herefter virkelig travlt – og Så lidt ‘åh nej’ igen, og så ro på. Jeg stod her den anden morgen og blev ramt af ‘åeh nej’! 

Jeg var faktisk i tvivl om, om jeg skulle dele det her med Jer – men jeg tror faktisk at der er masser som har det som jeg.

Udover det – så gav det mig selv et godt grin – og hvis det kan give et smil på andres læber, then – why not!

Here we go.

Omtalte morgen kører jeg den normale rutine. Min søn skulle vækkes – have tøj på og få sin morgenmad, som han sidder og hygger med, imens han ser lidt tegnefilm og lige vågner op.

Herefter gør jeg mig klar – går tur med hunden, og så plejer det at være sådan at vi skal ud af døren. Min søn skal jo i skole – og jeg skal på arbejde.

Men her, pludselig som jeg står her med sko og overtøj på – lige kommet op fra min tur med hunden slår det mig!

Jeg skal jo til lægen! Det er tid til ‘rutine tjekket’ i den nedre region.

Hvilket i øvrigt er en vigtig ting, at få kigget på engang imellem – og ikke kun af ens partner. 😉

Men åååeh nej – og her kommer det så. Jeg kom i tanke om, at i og med at jeg bare er mig og jeg i øvrigt har skide travlt – så har jeg ligesom ikke sørget for at, ja hvad skal man sige – gøre mig ‘pæn’ dernede.

Shiit tænker jeg så. Jeg lyner op og kigger engang – og det ligner jo ærlig talt at missen er faret vild i skoven! Det dur ik’!

Jeg ved godt at det bare er lægen – og det er endda en kvinde. Men det må være sådan en kvindeting – at man alligevel gerne vil have at der ser ordentligt ud, når nogen skal derned og lure, så at sige.

Og jeg plejer jo bestemt at se anderledes ud i den region. Så paniiiiik!

Mig ud og hive bukserne ned om anklerne – og ligge et håndklæde henover dernede – og så ellers igang med at bekæmpe det bevoksede areal. Lorte tidspunkt – når man egentlig har travlt.

Og så op med bukserne – som i øvrigt havde fået store våde pletter over det hele. Godt min jakke er lang tænkte jeg.

Afsted med min søn til skole, vi nåede det lige – og så afsted til lægen.

Og lige inden jeg går ind af døren hos lægen, når jeg lige at tænke – åh nej – bare jeg fik børstet alle de løse…. væk!

Det gik. Jeg havde det bedre med at ligge der – og desuden var alt i sin skønneste orden. 

Husk jeres ‘rutine-tjek’ de damer!

Indlægget er skrevet af

Rikke Ganer Tolsøe

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Skriv et svar

Luk Menuen