Jeg lever i et muslimsk…

… ægteskab.. Hvor langt er det okay at gå for manden man elsker?

Kære Kvinderudenfilter,

Jeg lever i et muslimsk ægteskab med en mand jeg elsker meget højt. Selv er jeg en dansk pige på 28 år, og det her er mit første ægteskab. Man vælger ikke altid hvem man falder for, og de kulturelle forskelle er konsekvent en udfordring for mig. Derfor søger jeg råd og vejledning..

Der er mange ting som islam forbyder kvinder, mange ting som jeg har accepteret. Nogle af eksemplerne er at jeg ikke må fysisk berøre muslimske mænd andet end mit sædvanlige kram når jeg siger hej. Ofte bliver der stillet spørgsmålstegn ved de mænd som er mine venner uanset deres parfholdsstatus. Jeg tænker ofte over hvad min mand tænker når jeg taler med folk, hvad er ok og hvad er ikke ok at gøre. Jeg spørger ofte mig selv, hvor langt jeg vil gå for manden jeg elsker?

Det er det samme spørgsmål som falder mig ind hver eneste gang vi har en uenighed om påklædning, opførsel, venskaber osv.

Der er mange ting han ikke ønsker jeg skal, ofte af hensyn til islam eller af hensyn til at han vil passe på mig.. Jeg må ikke få besøg af mandlige venner, eller besøge dem uden følgeskab af en veninde. Jeg må ikke have noget nedringet på, da min mand ikke ønsker andre mænd skal se til min side. Bikini og badedragt er udelukket. De er for afslørende. Badedragt med ben til knæet og t-shirt er okay..Jeg må ikke spise svin, må ikke sms’e med mænd, og nogen gange når mine kunder sms’er til mig fra mit arbejde, sletter jeg alt bagefter i frygt for hans reaktion. Jeg har selv valgt at være her, og jeg ved jeg elsker ham dybt.Men hvor langt er for langt at gå, for manden man elsker? Hvornår ved man at man har nået grænsen?

Er det når man vælger at skrive til en anonym brevkasse da man er underlagt forbud om at tale privat med andre?

Jeg ved at mine kommende børn skal leve muslimsk, opvokse muslimsk – i så fald at vi skal have en familie. Det siger koranen, og det har jeg accepteret. Jeg synes ikke at islam er dårlig, da det jo ofte er et spørgsmål om at beskytte mig, at min mand stiller en masse restriktioner op. Jeg ved bare ikke hvor langt jeg vil gå? Hvornår har jeg gået langt nok?

Han truer mig ofte med skilsmisse, med at vi ikke skal have børn, at jeg skal finde mig en anden mand.. Det gør han, når han føler at jeg ikke forstår hans hensigter. Jeg spørger mig selv ofte, hvorfor han vil være sammen med mig, og ikke en muslimsk kvinde som kan give ham et problemfrit liv på samme vilkår som det han ønsker.Svaret kender jeg ikke..

Jeg ved bare at jeg elsker ham højt.. Og på så mange andre områder i min hverdag – er han den der løfter mig op, når jeg ikke selv kan stå..

Like & Share

Indlægget er indsendt af

Anonym Kvinde

Andre indlæg i denne kategori

This Post Has 2 Comments

  1. Kære dig Jeg er slev i et islamisk ægteskab. Vi havde også problemer i flere år, jeg mistede mig selv og kunne lige pludselig ikke Genkende mig . Problemet var jeg prøvede at være noget som han ville have, og det var helt forkert. Vi havde aldrig forventningsafstemt hvad vi begge ville. Vi endte med at blive skilt og finde sammen igen, dog med professionel hjælp 🙂 det er det bedste der er sket for os. Har i afstemt forventninger ? Kan du se dig selv i øjnene og sige du er den samme som før? Jeg håber i finder ud af det sammen <3 Kærlige hilsener N

  2. Kære dig
    Det er et rigtigt godt spørgsmål du stiller dig selv. Du er ved at opdage at noget i dit liv strider imod dine holdninger/din opdragelse.
    Spørg dig selv om du ville blive i sådan et kontrolleret forhold med en mand med danske rødder?
    Jeg har selv (og mange andre kvinder) været i et forhold med en kristen dansk mand, som var kontrollerende, styrende, mistroisk osv. Hvilket netop gjorde at jeg mistede mig selv, følte mig ikke autentisk og var inderst inde dybt ulykkelig. Han havde ikke en tro bag sig, til at gøre det legalt at styre en kvindes liv på den måde. Jeg var gudskelov ‘kun’ 5 år om at opdage det og komme ud af det.
    Du har valgt at indgå ægteskab på disse vilkår og har dermed også valgt at ville leve under disse vilkår. Overvej om det er din ‘opgave’ i dit enestående liv, at skulle leve som du gør nu.
    Forelskelse er farlig og kan få enhver til at gå på med på alverdens kompromiser. Hvad er det du elsker ved ham? Det hele eller kun noget? Er det, det værd? Forestil dig fremtiden! Fremtiden med børn? Stil dig selv spørgsmålet ‘hvad vil jeg gerne opnå i mit liv’ – kan jeg det på disse vilkår’?
    Jeg er rystet når du skriver, at han er den der løfter dig op, når du ikke selv kan stå. Søde pige, du skal til enhver tid kunne stå selv og ansvaret for at opnå dette er din egen og ikke din mands eller nogen andres. Der er kun dig til at skabe DIT liv og til at gøre dig lykkelig. Ikke før du er lykkelig kan du glæde andre.
    Kærlighed til en mand er ikke alt og er ikke ‘livet’. Du har kun et liv, som kun du kan skabe ud fra de beslutninger og retninger du tager. Gør hvad der er bedst for DIG!
    Held og lykke til dig.

Skriv et svar

Luk Menuen