Kære dagbog

I dag følte jeg mig som en rigtig mor.

Ganske vist blev jeg mor for 9 måneder siden, men man behøver ikke være mor, bare fordi man har født et barn.

Lilly lå og legede for sig selv, da hun i al ivrighed og begejstring over sommerfugle legetøjet, får knaldet plastikdimsen ned i hovedet på sig selv – AV! Nu ved vi vist godt alle sammen, hvad der efterfølgende sker. Hun bliver først chokeret over slaget. Dernæst går det op for hende at slaget gjorde ondt på kinden. Nu gråd. Masser af gråd. Jeg, som den gode mor jeg nu er, haster til hendes redning, samler hende op og tager hende helt ind til mig, samtidig med at jeg kysser hendes kind og trøster hende. En helt almindelig reaktion og måde at agere på som mor, men idet jeg står og trøster min kede datter, går det op for mig hvilken effekt, jeg som mor, har på min lille pige.

For første gang siden jeg fik hende, føler jeg mig som en mor. Ikke bare en mor i den forstand at jeg har båret hende, født hende og nu er hendes personlige lege-/madmor. Jeg er faktisk vigtig for hende på andre områder så som trøst og kærlighed. Det lyder måske åndssvagt og samtidig helt banalt på samme tid, da jeg jo godt ved at jeg er alle de ovenstående ting for hende. Der er dog forskel på at sidde 9 måneder inde med efterfødselskrop, minus på rutinekontoen og følelsen af at være mor på den almene måde og så følelsen af at gøre en forskel for den her lille pige. Jeg formåede at få et smil på hendes læber, selv i en træls situation. Det gav point på morkontoen. Den der konto, som alle mødre har – selvom de nok ikke indrømmer det – hvor der hele tiden bliver trukket point fra og til. Og det er bare lidt federe at pointene går ind i stedet for ud.

Så selvom det til tider er en anelse svært at se enden på rutiner i konstante ændringer, utallige søvnløse nætter og mange amninger, ja, så har jeg oplevelser som denne til at varme mit moderhjerte. Succesoplevelser man som mor virkelig har brug for, når det hele til tider sejler fuldstændigt!

Har du haft en succesoplevelse for nylig, som for andre måske synes helt tåbelig og valgt at sætte den på mor-/farkontoen?

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Tatjana Kristensen

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Skønt indlæg <3 Den føles du har haft der, er så skøn – og jeg kan fortælle dig, at den stadig holder også når de er voksne og man tror de ikke længere har den samme brug for en støtte og kærlighed <3 Når min søn på 20 kommer og er trist eller er blevet svigtet – eller bare har brug for et MOR-kram – så smelter mit hjerte stadig og jeg føler mig rigtig meget værdsat stadig væk <3

    1. Åh det lyder da fantastisk Charlotte! Og mange tak for ros og din lille fortælling. Dét at være mor er altså bare en gave ❤

Skriv et svar

Luk Menuen