At elske er ikke nok.

Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Det lyder mærkeligt ikke? Det at elske burde da være rigeligt? Men det er det ikke. 


Af respekt for A, familie m.m. har jeg ventet med at poste dette indlæg, som er skrevet for lidt siden. Jeg vælger først at poste det nu, da det skulle nå ud til de nærmeste først- og visse ting skulle afklares.

Det er tilmed første gang at jeg sådan rigtig har været udfordret som blogger ‘offentlig person’. Dette fordi, at jeg altid helst har villet fjerne ‘kæreste-statussen’ uden at nogen opdagede det. Ikke alle de spørgsmål, ‘ej hvad skete der’ – ‘er du okay’ osv. osv. Men nu er sagen den at jeg blogger om mig, mit liv – mine tanker og følelser. Og flere steder har A optrådt i disse blogindlæg – og det kommer han så ikke til at gøre mere. Så på den måde, har jeg været udfordret – for nu føler jeg mig ‘tvunget’ til at sige, nu er jeg alene! Single, igen!
For hvad nu, når single-indlæggene begynder at tikke ind igen? Så ville I nok undre jer, hvis ikke I havde fået dette med.

Jeg har selv valgt det, det at blogge – og jeg er glad for det jeg laver – men nu mærkede jeg det lige på en lidt anden måde. Det er ikke den sjove del, at ‘annoncere’ et brud. Så jeg har lige skulle tage tilløb til at poste dette indlæg.

Nå, men here it goes..


A kom ind i mit liv med storm! 
Og han fyldte hurtigt meget….. bestemt på godt, med dernæst også ondt. 
Ikke fordi at Han var ond, eller fordi at han er et dårligt menneske – slet ikke. 
Jeg holder faktisk utrolig meget af ham – og omvendt – men leve sammen, det kunne vi ikke. 
Jeg havde godt hørt det engang.. “Det er ikke nok bare at elske”, var der nogen der sagde..
Men min romantiske tankegang har aldrig kunne forstå det rigtigt. For hvis man elsker – så elsker man jo! Klarer man så ikke alt? 
Men nej.. det gør man ikke. 

Man kan sagtens møde én og forelske sig i “brudstykker” – uden at man ved det, og blive betaget, samt revet med..
Men så begynder forskellighederne at vise sig.. Forskellighederne i hvordan man ser tingene – hvordan man tænker osv. 
Og for vores vedkommende kunne vi bare ikke mødes i dette tankespind.

Vi fik en lidt hård start på det hele – hvor at spirrende forelskelse – dates og nysgerrighed blev byttet ud med sygdom, praktik omkring børn m.m. Og vi stod hurtigt i noget, som slet ikke burde opstå i en spæde start på noget nyt og spændende. 
Vi mistede os selv i det. 
Vi kom til at trække hinanden ned i stedet for at få hinanden til at blomstre.Og øv hvor er det ærgerligt.. Det er ærgerligt når man er vild med det gode – at det dårlige så begynder at skygge for det. Ligesom en stor dum sky, foran solen på en fin sommerdag.
Gid man kunne ligge alt det dårlige tilbage på hylden – bare returnere det og sige; “Det her har jeg ikke brug for alligevel”

Det skal ikke lyde som om, at alt skal være godt. For der må gerne være lidt gnideri. Der må gerne diskuteres og skændes – hvis man bare kan håndtere det. Og sammen helst.
Det må ikke blive til gyngende grund hver gang.. og for vores vedkommende var der desværre ligefrem jordskælv hver gang.

Nå, men her står man så.. Med en følelse af tomhed. Som altid er den værste følelse efter et brud. Man havde lige vænnet sig til dette menneske i ens liv, lukket én ind igen, den daglige kontakt osv.

Men som altid går livet videre, for det skal det jo… det tager bare lige lidt tid… 
Jeg ønsker A alt det bedste.

Jeg kan afsløre, at jeg dagen efter vores brud, skulle stå og synge til et bryllup. Et smukt udendørs bryllup, hvor jeg skulle synge bruden op ad ‘gulvet’ (jorden) – og igen da det lykkelige par havde sagt ja til hinanden. Indimellem sad jeg og lyttede til præstens ord, om denne her fantastiske kærlighed det er, når 2 mennesker siger ja til at elske hinanden for altid. Og så må jeg endnu engang bare tilføje, at ens job ikke altid er lige nemt. For her sad jeg. Mit forhold var lige gået i smadder. Endnu engang, viste det sig, ikke at være det rigtige…
Alt imens jeg sad og kiggede på noget Så rigtigt….


Fokus lige nu er mig og mit (min søn er selvsagt). Det er Kvinderudenfilter.dk og Rikke Musik. Jeg har nogle skønne ting igang – og det må jeg aldrig lade noget skygge for igen.


Kærligst Rikke

Nu, single igen…

Så var det ellers hjem.
Vi skulle ned og samle blade ind, som er hyggeligt i sig selv. Vi gik og talte om hvilken slags blade vi synes var flottest – og brugte lidt tid på at udvælge de rigtige. Desuden på denne årstid, er der jo et vælg af farver, hvilket er ret smukt! Oliver fandt også pinde, som skulle være ben. Det var ret vigtigt for ham at troldene fik ben og fødder.

Næste skridt var så at lime bladene på flamingokuglen. Jeg startede med at dække den med de største blade. Jeg lagde en lille klat lim i hver ende af bladet. Og så fyldte jeg ellers på med mindre blade oven på – med kun én klat lim i toppen af bladet, så den – som Oliver sagde, fik det her lidt pjuskede look. Det kunne vi ret godt lide.

Så limede vi øjnene på, hvor vi synes at det gav et lille mere fjollet look at øjnene var hver sin størrelse. Pindene stak vi op i kuglen nede fra – og satte dem ned i de to klumper ler som vi havde formet. Dernæst beklædte vi fødderne med lidt blade også.

En virkelig hyggelig og sjov aktivitet for børnene.. Okay, også lidt for moren. Synes sgu at vores trold (trolde – for vi lavede lige et par stykker mere) – er blevet super fin!

Kærligst Rikke

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Rikke Ganer Tolsøe

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Kærligst Rikke

Følg mig meget gerne på

Dette indlæg har 1 kommentar

  1. Karina

    Nogle gang kan et kram gøre meget mere end en masse ord, så er kom et viretuelt kram. Hyg om dig selv og nyd din skønne søn <3 . En skønne dag står MR. Right foran dig og er klar på både medgang og modgang 😉

Skriv et svar

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.
Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg