En historie om utroskab

Nu det snart et år siden det hele startede, og jeg er stadig ikke kommet over det, men vi kæmper..

Min kæreste og jeg havde været sammen i lidt over 1 år. Vi boede sammen, men måtte flytte fra hinanden i nogle måneder fordi vi skulle have noget nyt at bo i. Han flyttede til sin mor, og jeg flyttede til mine forældre med min søn. (Min kæreste er ikke far til min søn)Efter vi var flyttet fra hinanden, begyndte min kæreste at ændre sig. Vi sås ik særlig meget og tingene var bare anderledes.Vi flyttede 1 april, og i maj måned var vi til bryllup hos en af mine veninder….


Dette blev nok den værste dag i mit liv.

Dagen startede egentlig ret godt, og vi hyggede os fint til det her bryllup. Vi havde fået et fint hotel værelse hvor vi skulle overnatte. (Næsten alle gæster skulle overnatte)Aftenen skred langsomt frem, og folk begyndte at danse og hygge sig.

Her var der så en kvinde som var min venindes veninde. Jeg har kendt hende her kvinden i omkring 6-7 år, så vi var gode bekendte. (Jeg vælger at kalde hende S her i opslaget)Min kæreste begyndte at danse med S, hvilket der jo ik var noget galt i. Men, der tog jeg fejl!

De fortsatte deres dans i laaang tid, og lige pludselig var jeg rent ud sagt luft for min kæreste.

Han anså mig slet ik, og havde mere travlt med at rende rundt sammen med hende.

Jeg konfronterede ham flere gange, men han sagde at der ik var noget, og at jeg overreageret.

Jeg prøvede lidt at lukke øjnene for det, fordi jeg ik ville spolere brylluppet.

På et tidspunkt var de begge to så væk, og jeg kunne mærke panikken kom op i mig. Jeg gik ud på gangen for at lede efter dem, og der kom de gående imod mig SAMMEN! Jeg spurgte dem begge hvad pokker der foregik. S gik bare, og der stod jeg så og diskuteret lidt med min kæreste i et par minutter, hvor han så valgte at gå ind til festen igen.

Jeg blev ude i gangen og brød nu helt sammen. For jeg var sikker på der foregik et eller andet imellem dem.

Så småt begyndte folk at henvende sig til mig for at spørge hvad der var galt. Hver eneste jeg fortalte det til, sagde at jeg bare var paranoid, og at der ik foregik noget imellem dem!

Da festen sluttede ved 3 tiden om natten, var jeg egentlig parat til bare at gå ned i seng. Men da jeg sagde godnat til min veninde og hendes mand, stod min kæreste og S lige bag mig helt op ad hinanden og små hviskede. Der fik jeg nok! Jeg skubbede S hårdt væk fra ham, og kylede et glas vin i hovedet på min kæreste! Derefter gik jeg grædende derfra og ned på vores værelse…Min kæreste fulgte selvfølgelig IK efter mig, men blev hos S og de andre.Lidt efter kunne jeg slet ikke overskue, ik at vide hvad der foregik nu hvor jeg var gået. Så jeg gik tilbage og fandt nogle af de andre inkl. S og min kæreste, sidde oppe i en lille lounge. Der sidder S og min kæreste helt oppe ad hinanden i en sofa!

Jeg går helt amok og råber til min kæreste at han godt kan lette røven nu og komme med mig.

Han kommer så med, og vi ender med at diskutere helt vildt! Så meget at nogle af de andre kommer til, og blander sig.S siger ik en skid, men vælger at stå i baggrunden.

Dette skænderi får jeg intet ud af. Han bliver ved med at sige at der ik foregår noget osv.

Jeg ender med at gå ned på vores værelse, og han ender så med at sove på værelse med S!!

Dette finder jeg først ud af næste morgen når han kommer ind på vores værelse.

Han siger stadig at de ingenting har lavet og at han sov på gulvet! Som om. Allerede der vidste jeg at han løj….Jeg valgte at køre hjem, for derefter alligevel at køre tilbage for at samle ham op! Jeg følte ik at jeg var afklaret med alt det her. Og det hele var så uforståeligt.

Min kæreste bliver ved med at sige at der ingenting skete imellem dem.

Jeg tager kontakt til S, som påstår hun intet kan huske!

Men jeg er sgu ik dum… Jeg vidste der var foregået noget. Jeg kunne bare ikke få det ud af dem.

Et par dage går hvor jeg ikke ser min kæreste.

Så finder jeg ud af at de faktisk har stået og kysset uden på gangen til brylluppet. Dette er der en anden fra brylluppet der fortæller mig.

Jeg skriver så en SMS til min kæreste om at jeg ved alt, og han ligeså godt bare kan indrømme det.

Et par timer går, og han svare i en SMS at han var så ked af det hele osv. Jeg ringer ham op, og spørg hvad præcist han er ked af, hvor så indrømmer at de havde kysset på den gang, og at de havde haft sex da han sov på hendes værelse!!

Der brød min verden fuldstændig sammen… Inderst inde vidste jeg det jo godt, men bare det at få det bekræftet gjorde så ondt.

Efter det her skete var jeg egentlig overbevist om at jeg ik ville være sammen med ham. Men mit hjerte sagde bare noget andet. Jeg både elskede og hadet ham på samme tid.

Jeg valgte stadig at fortsætte med ham. Men det var ik uden en masse bump på vejen…. For desværre stoppede han ik!

Jeg fandt ud af at han snappede via Snapchat, med en masse random tøser og begyndte at skrive sammen med nogle fra fortiden. Lige pludseligt opsøgte han bare vildt mange piger, og det hele eskaleret bare!!

Jeg opdagede det hver eneste gang, da jeg ret god til at lege spion, og til at tricke sandheden ud af ham.Efter nogle helvedes måneder, stoppede han. Eller det troede jeg han gjorde!

Vi begyndte at få det godt igen, og jeg kunne simpelthen ikke gå fra ham. For ligeså meget som jeg hadet ham, elskede jeg ham også.


Vi prøvede at løse det hele og flyttede sammen igen 1 juli.

Lige som jeg troede det hele ville løse sig og at vi med tiden ville få et godt og solidt forhold igen, dummede han sig endnu engangDenne gang var det en prostitueret han tog til sammen med en kammerat, efter de havde drukket nogle øl.

Han kom hjem og jeg vidste der var noget galt.

For det første har han på sin iPhone installeret Find My iPhone, så jeg altid kan se hvor han er. Dette havde han så slået fra den her mandag hvor han var sammen med sin kammerat. Og derefter slukket sin mobil. Så vidste jeg jo godt at han lavede noget som han ik skulle.

Da han kom hjem prøvede han at bilde mig ind at det var fordi hans mobil løb tør for strøm. Han glemte bare lige at via find my iPhone kan jeg se hvor meget strøm der var på hans fon. Lidt efter sagde han at jeg bare kunne skrive til hans kammerat, fra hans mobil. Det gjorde jeg så. Jeg skrev som om det var min kæreste der skrev, og her fik jeg så lokket ud af hans kammerat at de havde været til prostitueret!

Jeg konfronteret ham, og smed ham ud!

Nu var jeg overbevist om at det var slut, og jeg kunne ik klare mere.

Der gik et par dage, og så kom han hjem igen. Jeg lod ham komme hjem…Vi havde en lang snak, og jeg valgte at blive hos ham.Den dag idag er vi stadig sammen… Vi kæmper, især mig. Men det er mega hårdt! Han gør alt for at vise mig tillid så jeg kan stole på ham igen.

Efter det sidste “stunt” han lavede, har der ingenting været. Jeg kan se hvor han altid er og kan tjekke alt det jeg vil. Og der er virkelig intet at komme efter.

Mange af jer vil nok tænke at jeg er komplet idiot stadig at være sammen med ham. Men ja, kærlighed gør blind. Jeg elsker ham stadig overalt på jorden, og jeg ved det er gengældt.

Jeg har længe haft behov for at komme ud med det hele, og dele vores historie.Godt nok har jeg snakket med veninder og familie, men det som om det ik helt er nok…Nu det snart et år siden det hele startede, og jeg er stadig ik kommet over det.

Jeg tænker på det hver eneste dag, og tænker også tit på om jeg kan leve med det her resten af mit liv, og sammen med ham.

Han kender til mine bekymringer, og ved når jeg er i dårligt humør. Han støtter mig hele vejen igennem, og trøster mig. Han fortryder inderligt det han har gjort.

Frygten for at han gør det igen, vil altid sidde i mig.

Dette blev et ret langt indlæg, men jeg følte bare at jeg måtte have det hele med.

I er velkommen til at stille spørgsmål osv. Jeg er også klar på at give nok råd videre, og evt. gå mere i dybden med hvordan jeg/vi kæmper med det næsten hver dag.

 

Like & Share

Du kan kommentarer længere nede.

Indlægget er indsendt af

Anonym Kvinde

Andre indlæg i denne kategori

Skriv et svar