Sexafhængig

Du er god nok. Du er i kontrol. De sætninger hører jeg igen og igen min psykolog sige, men mit indre skriger du er ik god nok, du er ik noget værd og du er så absolut ikke i kontrol.

Jeg er fyldt med uro. Hver celle i min krop er i alarmberedskab. Jeg skal have sex og det lige meget hvad. Jeg forsøger, at fortrænge følelsen, men den bliver mere og mere intens og til sidst, så kan jeg ikke mere.

Jeg skriver til en fyr og beder ham komme. Helst en ny. En som jeg ved bare vil bruge mig, som var jeg en dukke. En som vil skide på hvordan jeg efterfølgende vil krybe i fosterstilling under dynen og græde over, at blive forladt. En som vil skide på, at jeg har brug for mere. At jeg også vil have kærlighed. En som aldrig vil svare på mine efterfølgende beskeder om at ses igen. En som vil tale om mig til vennerne og prale over, at have haft sex med mig og forladt mig. Det er præcis sådan en fyr jeg vil ringe til.

Ja jeg er sex afhængig og det har overtaget styringen i mit liv.

Det hele startede med at jeg blev svigtet for 6 år siden. Forlod min mand for en anden. Var fuldstændig vanvittig forelsket i ham. Han besad alt hvad jeg drømte om. Efter tre år fandt jeg ud af, at han havde løjet om alt og stadig var gift. Noget gik i stykker i mig. Noget grundlæggende forsvandt. Jeg havde mistet mig selv og mine grænser for normalen var væk. Han havde trukket mig gennem helvede i så mange år, at jeg ikke længere vidste, hvem jeg var. Kunne ikke rejse mig igen. Men så startede jeg på dating og byture og det vilde liv. Døre åbnede sig som tidligere havde været lukkede . Jeg mærkede mig selv i rusen af andres beundring. Jeg havde jo ingen grænser. Der var ingen mig. Man kunne gøre med mig, hvad man ville.

Jeg er 43 år, men ser yngre ud og er mange unge fyres drøm. Det mærkede jeg og det solede jeg mig i, men det tog overhånd. Kunne ikke styre det. Hver gang jeg havde børnefri havde jeg sex med en til tre fyre på en weekend . Derefter blev det til frokost pauser og andre tider hvor børnene havde aftaler. Lige pludselig var det min verden, mit liv. Problemet er bare, at jeg hver eneste gang mister noget dybt inde i mig. Hver eneste gang mærker jeg ensomheden og følelsen af at blive brugt.

Jeg stråler udadtil, men er død inden i. Jeg fikser det med endnu en omgang sex og igen og igen. Det er ofte unge fyre i 20’erne og jeg føler mig klam. Tænk engang at det skulle ende sådan her. Jeg væmmes og jeg forstår det ik. Jeg vil jo bare elskes…

Like & Share

Du kan kommentarer længere nede.

Indlægget er indsendt af

Anonym Kvinde

Andre indlæg i denne kategori

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Du er ikke klam, du er det dejligste menneske ❤️ Du har fået et mega slag i maven, som du ikke har fået pusten fra. Det skal nok komme, når DU er klar til at komme videre❤️

  2. Hej sexafhængige,
    Som du selv skriver, du vil jo bare elskes. Men du har brug for hjælp til at begynde at elske dig selv igen. En sexolog vil nok være det rigtige for dig, for der er nogle ting du har brug for at se på sammen med en terapeut, som forstår hvad du går igennem.
    Sexafhængighed er ligesom andre former for afhængighed en erstatning for at mærke nogle følelser. Det kan behandles.
    Jeg føler med dig og håber det bedste for dig.
    Knus

Skriv et svar

Luk Menuen