”Mig selv” sagde jeg… dårlig samvittighed og autopilot er ikke en mulighed!

Jeg nægter at køre på autopilot og lade mit liv bestemme over mig! Jeg vil bestemme over mit liv! Og dårlig samvittighed gør bare ikke noget godt for mig, i virkeligheden gør det vel ikke noget godt for nogen tænker jeg…!?

Mine seneste 6 uger har været mega vilde på arbejdet! På den gode måde! Masser af interne møder, beslutninger der skal tages, opgaver der skal løses og mange kilometer på de danske motor- og landeveje til eksterne møder! Ikke noget 8-16 job i øjeblikket, nærmere 12 timer om dagen! Men også på hjemmefronten med masser af aftaler – i virkeligheden nok alt for mange…, opgaver, praktiske ting og sager, en begravelse, og alt det har selvfølgelig en pris!

Alt det jeg ikke når…

Jeg får ikke trænet, er bagud på ”ting og sager” på hjemmefronten, får kun lige gjort det nødvendige, men ville fx helt vildt gerne ha haft slået græs og gjort lidt ved haven nu det endelig har været vejr til det og ordnet mit ekstra værelse, som seriøst ligner noget der har været udsat for en bombesprængning .

Men jeg tog, tidligere på måneden, en snak med mig selv…

”Mig selv…” sagde jeg… …og hurtigt blev ”mig selv” og jeg enige om, at jeg skulle gøre præcis det jeg havde lyst til, med hvem jeg havde lyst til og hvornår jeg havde lyst!

Og jeg er vild med den beslutning! Magter ikke at ha dårlig samvittighed over ikke at nå træning og alle de andre ting jeg ikke har prioriteret at nå! De løber jo ingen vegne, for sjovt nok, er der ikke nogen der kommer og gør det for mig. Så kommer tid, så kommer træning og “ting og sager” også 😊

Alt det jeg NÅR!

Jeg har fået lade batterierne de sidste 4 uger ved at tage i Tivoli og se Rytteriet med mine dejlige veninder Anette, Susanne, deres mænd og forældre. Været til frisør! Fotoshoot og bloggerhygge med de skønne mennesker fra KvinderUdenFilter.dk. Set min seje søn Andreas spille håndboldkamp – og nej…, man bliver aldrig for gammel til at have mor med på sidelinjen 😊 Været i byen til kl. 5 om morgenen med min skøre veninde Mette. I Frederiksberg svømmehal Kurbad, frokost og shopping med min søde veninde Lotte og i Cirkus og på McDonalds med mine 2 skønne niecer Ida og Sofie og min seje far!

Denne weekend har stået på frokost, shopping og bytur med skøre Mette som blev og sov, hvilket så endte med at vi plejede vores træthed, semi tømmermænd med morgenmad, vand, tøsesnak og først kom ud af høkassen ved 14-tiden!!! Crazy spontant og mega afslappende!!!

Lørdag aften, bad, nyt sæt tøj og make up og middag med min skønne veninde Lenette, inden vi landede i Forum hvor vi skulle til koncert med Jacob Dinesen! Den vildeste oplevelse, for fanden han var god! Vi var fuldstændig høje da vi gik derfra, han sparkede så meget røv! Begejstringen ville ingen ende tage, selv om gennemsnitsalderen var på et niveau der gjorde Lenette og mig til ”den yngre” generation! Jacob er 22 år, har den vildeste stemme og mest fantastiske personlighed!

Og så blev det søndag! Sovet længe og var på VIP Lundgren i Bagerstrædet med min humørbombe veninde Pia, til tapas, bobler, rosé, chokoladekage, kaffe latté og live jazz musik! En bedre afslutning på en skøn weekend og april måned, kan jeg ikke ønske mig 😊

Kom glad maj – jeg er klar 🙂

Jeg er SÅ klar til at indtage endnu en vild arbejdsuge som indeholder 3 dage i det jyske og 2 dage fyldt med møder og fede opgaver sammen med mine fantastiske kolleger!

Og jeg er SÅ klar til at byde maj måned velkommen, den skyder jeg nemlig i gang med en times skøn massage hos snart massør uddannet Christina (ja tak til elev behandlings pris lidt endnu 😉). Harlem Globetrotter i Ballerup Super Arena med Andreas. Hygge med min inspirerende og seje veninde Charlotte. Fest med Tune Idrætsforening hvor temaet er Grease. Banko med Pia og Lenette, Kranio Sakral behandling hos min guru livline Charlotte. Konfirmation hos Cecilie, som tilhører min livslange veninde Sisse og jeg satser faktisk også på tid og vejr til at besøge Roskilde Kræmmermarked, så græs og ordne ting og sager på hjemmefronten… alt sammen inden jeg smutter 10 dage til Spanien for at slappe af, og lade batterierne op med sol, sommer og sangria 🙂

Travlhed er ikke altid lige fantastisk, men lige nu med forår i luften, skønne mennesker, spændende opgaver og fede oplevelser, så vil jeg gerne ha travlt!

Jeg elsker også min ”alene tid”, jeg har ikke så meget af den lige nu, men det er okay. Jeg ved jo den kommer igen når jeg har behov for den, for det er mig der styrer mit liv… – ikke mit liv der styrer mig 😊

Jeg håber ikke du har tabt pusten undervejs! Det er jo ikke alle 365 dage om året mit liv ser sådan ud! Men når det gør, så er det bare vigtigt at forventnings afstemme med sig selv og sine omgivelser, for ellers kan travlhed desværre invadere din krop og dit sind, og så hedder det pludselig negativ stress! …og det er et helt andet indlæg, så følg med her på bloggen!

Hvordan lader du dine batterier op? Laver du aftaler med dig selv og dine omgivelser? Hvordan husker du dig selv, i en travl hverdag?

Ha det skønt og husk at nyd livet!

Længe Leve Livet!

Kærlig hilsen

Bettina

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Bettina Biel

Andre indlæg i denne kategori

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Det lyder da helt super altsammen – og sikke mange skønne veninder😄!
    Jeg lader personligt op ved at lave noget lignende – eller absolut ingenting😉

    1. Hej Hanne,
      Tusind tak for din kommentar 😊
      Ja jeg har mange skønne veninder ❤ De er nogle af mine vigtigste energikilder 😊
      Alene-heden lader mig også op, men nogle gange bliver jeg sgu bare mere træt i en hektisk periode, hvis jeg er for meget sammen med min sofa og tv 😃 …men opladning ved bare at være mig selv og lave ingenting iført morgenhår og joggingtøj hele dage eller med bits and pieces for mig selv er også noget jeg værdsætter bigtime ❤
      Længe Leve Livet og gode veninder ❤
      Kh Bettina

Skriv et svar

Luk Menuen