Skal jeg være alene mor?

Livet byder på svære valg – et tilvalg er også ensbetydende med et fravalg.
Jeg ønsker mig brændende at blive mor. Med mand, fælles bolig og ALT hvad der følger med…
Selv med den bedste kikkert, er den mulighed ikke til at få øje på.

For Jer der har læst med, eller som følger mig på Instagram ved, at jeg ønsker mig en lille familie. I ved hvor meget mine nevøer, min niece og min barndomsvenindes lille søn betyder for mig. 

Generelt er jeg glad for børn – det har jeg altid været. Men at finde en mand, der har børn fra tidligere forhold, står ikke øverst på listen. Faktisk bliver mændene valgt fra hvis jeg ved de har børn – og ja, jeg smider helt sikkert guld på gaden, på den konto… Ikke desto mindre, er det dét der sker.. I hvert fald på de der dating apps.
Jeg har en eller anden drøm om, at det er en fælles første-gangs-oplevelse. Noget helt særligt som ham og jeg skal have sammen.

Møder jeg manden ude i det fri, og får en oplevelse af ham som menneske, så er det sket at jeg slækker lidt på mit “regel-sæt”…

Nå, men til sagen.. ikke mere udenomssnak.

Jeg ønsker mig at blive mor!
For nogle år siden, forsøgte jeg at bilde min familie og bekendte ind, at jeg ikke ønskede mig børn. Blot for at undgå alle de der klassiske spørgsmål og hentydninger:
– Skal du ikke snart have børn?
– Det ender med at dine brødre får børn for dig (hvilket rent faktisk er tilfældet nu. To ud af tre, af mine brødre er nu fædre – til de skønneste børn jeg forguder!)
– Vi er begyndt at tro vi aldrig blive bedsteforældre osv.
– Du bliver ikke yngre

Alt sammen noget der har fået min mave til st snøre sig sammen. For hvem er det jeg prøvede at narre?
Men hey, hvad rager det dem? Og hvad giver folk ret til at prikke sådan til noget, der virkelig kan være et omtåleligt punkt?
Jeg har kørt som vikar, og er i den forbindelse kommet ud på mange arbejdspladser og mødt en masse mennesker. Mennesker jeg ikke umiddelbart skal tilbringe tid sammen med, foruden den enkelte vagt eller et par stykker ude i fremtiden. Alle stiller de disse sprøgsmål, i nogenlunde denne rækkefølge:

1: Hvor gammel er du?
2: Har du børn?
3: Er du gift?
4: Har du en kæreste?
5: Hvorfor har du ikke det?
6: Hvorfor har du ikke børn?
7: Vil du ikke have børn?

De skulle bare vide, hvor smertefyldt det er, evig og altid at skulle forsvare sig, blot fordi man ikke har børn, når man faktisk ikke ønsker sig andet.

Frygten for ikke at kunne få børn, har fyldt meget de seneste år. For halvandet år siden, fik jeg en henvisning af min læge, til at få lavet et fertilitetstjek. Jeg turde bare ikke. Jeg ville på daværende tidspunkt heller gå i uvished, end at få meddelsen om at jeg ikke kunne få børn. Det var sådan cirka den mulighed jeg havde bildt mig selv ind der var.
Nu er jeg blevet klogere.
Min veninde, Trine, skubbede lidt til mig. Hvilket gjorde jeg fik en ny henvisning og rent faktisk også bookede tid ved en af landets bedste gynækologer, Thue Bryndorf.

I fredags, var jeg inde for at få foretaget undersøgelsen. Ud fra mine tidligere blodprøver, og anamnese, er han dog ikke bekymret. Heller ikke for min æggereserve, som så fin ud. Der skal dog nye blodprøver til, som skal tages mellem 2.-4. cyklusdag.
Han spurgte til om min kæreste skulle testet, hvor jeg (igen) måtte fortælle at sådan en ikke er aktuel. Det udløste spørgsmålet om insemination. Et emne jeg har tænkt meget over – og stadig gør. Da han spurgte om det var noget jeg havde i tankerne, tænkte jeg slet ikke over det, og svaret kom prompte: JA, det overvejer jeg meget kraftigt.

Han vil behandle mig som om, jeg har svært ved at få børn, for at sikre jeg får de bedst mulige vilkår. For at bruge hans ord: “han kører mig i stilling til insemination”, og jeg kan når som helst i processen sige stop.

I december skal jeg ind og have foretaget en passageundersøgelse af mine æggeledere – med andre ord, skal mine æggeledere skylles. Det skulle være en smertefuld omgang, men hey, hvad gør man ikke?

Hvad fanden gør jeg?
Skal jeg vente lidt endnu, inden jeg kaster mig ud i projekt-alene-mor, og håbe at møde den rette mand. Egentlig havde jeg jo besluttet for mig at gøre det, når jeg fyldte 35 år, hvis ikke der var antræk til drømmescenieret.

Hvis jeg vælger at gøre det – hvilket jeg meget kraftigt overvejer, hvordan gør jeg så, sådan helt praktisk?
På den måde er jeg jo helt alene i København.
Jo jo, så har jeg mine veninder, kammerater og lidt familie her, men den nærmeste familie er i Jylland.
100 % jeg får brug for hjælp og støtte fra mine forældre i starten og senere hen ved sygdom osv, når hverdagen og arbejdet efter barsel starter igen.
Skal jeg så vinke farvel til min københavnske tilværelse og mine jobs?
Skal jeg holde min barsel i Jylland, og komme tilbage til hverdagen efterfølgende?

Jeg ønsker mine forældre og brødre, skal være en del af mit ikke-eksistende barns liv – så meget som muligt! Komme på udflugter med min mor, og på camping med min far og Jonna. Danne tætte og gode relationer med mine brødre og deres børn.

Kort sagt, jeg overvejer meget kraftigt at få et barn, ja med mig selv.. og lidt donorsæd.
Jeg er sikker på, at jeg bliver en fandens god mor. Jeg kan nemlig hvad jeg vil, og hvad jeg sætter mig for, lige på den konto, er jeg ikke tvivl. 

Hvad er dine erfaringer og tanker omkring det at få barn med sig selv?

Cille Ditte

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Dette indlæg har 13 kommentarer

  1. Hvis du føler det er det du vil – så syntes jeg du skal gøre det.
    Pyt med hvad andre tænker og siger – det er din beslutning og dit liv <3

    1. Hej Julie,

      tak for din kommentar – jeg elsker tilbagemeldinger 🙂
      Det ender nok også med at jeg gør det – på et eller andet tidspunkt.

      Jeg lover der kommer indlæg når jeg påbegynder projekt-baby

  2. Cille jeg står i samme situation. Bare med viden om, at min fertilitet er rigtig dårlig. Jeg hepper helt sikkert på du skal få et barn. Kærligheden kan komme efterfølgende. Forstår sagtens dine overvejelser omkring netværk og relationer. Der må du mærke efter. Jeg satser på at gøre det selv og komme ind i andre solomødrenetværk og lign. Tiden er en fandens en at bokse med og lige sådan de der datingapps. Det at skulle være med uvished er bare ufedt selvom det er hvad livet er.

    1. Årh sødeste Christel – vi burde sparre med hinanden, over lidt vin evt (vi er jo ikke gravide endnu 😂)

      Jeg tænker helt sikkert også at kærligheden kan komme senere, og hvis ikke, er jeg sikker på barnet både rummer og giver masser af kærlighed.

      Jeg er blevet anbefalet at læse “selvvalgt alenemor med donorbarn” – måske det også var en ide for dig. Der skulle står alt muligt om økonomi, praktiske ting, etiske dilemmaer. Den findes vist kun som e-bog… Jeg er i fuld gang med at læse.

      Lad mig endelig vide hvordan det går ♥️

  3. Hej min pige. Du er en fantastisk datter, kvinde, søster, faster og du vil blive en fantastisk MOR. ❤️💕 Jeg vil elske at få dig tættere på, hvis du vælger det. Uanset hvad du beslutter dig for, vil jeg hjælpe og støtte dig i dine beslutninger. Følg dit hjerte❤️ og lad ikke andres ubetænksomme kommentarer påvirke dig. Jeg ønsker du er glad og lykkelig. ❤️ Elsker dig. ❤️ Knus Mor

    1. Taaak Mor ♥️
      Det betyder så meget.
      Du bliver en lige så fantastisk mormor som du er farmor – det tvivler jeg slet ikke på :😍

      Nu må tiden vise, hvad jeg træffer af beslutninger – intet er sat på nuværende tidspunkt.

      Tak for din evige støtte. Jeg elsker dig

  4. Jeg siger go for it! Så får vi to fanme donorbabyer sammen i 2019 smukke 😘❤️

    1. Det kunne være så hyggeligt og sjovt at følges ad 🙂
      Tror du Rikke vil være med til en baby mere?

  5. Hvis det er det du føler for, så skal du gøre det. Og det er ikke sikker at manden er lige rundt om hjørnet. Og det jeg kender til dig, er jeg sikker på , at du bliver en god mor. Og jeg kan godt forstå at du vil have din familie skal være en del af den lille nyes liv, men jeg ville ikke holde min barsel i Jylland, men ville nok tage 1-2 uger om mdr. derover, men også for at få en rytme der hjemme. også ville jeg nok finde en barnepige som du kan trække på. Da vores børn var små, satte vi en flyeres op på pædagog saminaret så er du sikker på at det er en som kan lide børn. Gør det du føler for, og lad dig ikke påvirke af andres negative holdninger. Er sikker på at du kan klarer det, både med job og lille ny,

  6. Maven har ALTID ret – lyt til den! Hovedet forvirrer kun. Du skal selvfølgelig være mama, så Go for it! Der er ingen som siger Kærligheden ikke vil banke på senere. En sød, klog og smuk pige som dig vil få alle sine ønsker opfyldt.

    1. Årh Maria, du ved altid hvad du skal sige ♥️

      Hvis du er ved at være træt af al min babysnak, så forvent ikke at det bliver mindre fra nu af 🙂
      Jeg forsøger at lokke Nuno til at lave pandekage/julekage-dag d. 20/12 – er du på arbejde der?

  7. Kære Cille
    Jeg ventede så længe, at det endte med at blive for sent. Også i håbet om, at mit barn skulle vokse op som et produkt af en stor kærlighed og med 2 forældre. Og hver gang jeg nærmede mig at tage beslutningen, tænkte jeg: ” Jeg giver den lige et par måneder mere”. Tænk nu hvis drømmemanden var lige rundt om hjørnet.
    Jeg ville ønske, jeg havde fået rådet om at få taget æg ud og få dem frosset ned.
    Til sidst…Jeg har aldrig mødt nogen, som har fortrudt et barn ❤
    Pøj pøj med det

  8. Kære Cille ❤️
    Smukke menneske – fra en single mor til en potentiel ny!

    At få et barn alene med donorsæd er det ultimative ønskebarn.
    Ja, man går meget igennem, med undersøgelser, spørgsmål mm. Men tro mig – det er det hele værd.

    Med den rette opbakning og netværk, gør det vejen nemmere. Og når du står med dit ønskebarn i armene, kan det ikke beskrives med ord, hvilket særligt bånd der er i mellem jer.

    Jeg er her hvis du får brug for at spørge om noget eller støtte til hvad der end måtte være.

    ❤️❤️❤️ DC

Skriv et svar

Luk Menuen