Dragekvinden

Katrine Koefoed

Send en email til Katrine

Hvis du har nogle kommentarer eller spørgsmål til mig, kan du sende mig en email her.

Hvis du har lyst - må du gerne dele min blog:

Jeg hedder Katrine og er 42 år. Jeg bor i et lille hus syd for Aarhus sammen med mine to skønne piger på hhv. 10 og 12 år, som jeg har været alene med i mange år. Pigerne har hver deres far, men heldigvis er der (oftest) ikke de store besværligheder dér. Gudskelov.

Som alenemor prøver jeg (som alle mulige andre) at dosere min tid, så jeg både får plads til arbejde, mine piger, min familie, veninderne, at dyrke sport (som jeg prioriterer højt!), alt det der praktiske og så tid og rum til kærlighed. For den er så vigtig. Og svær. Og skøn. Kærlighed optager mig rigtig meget. Det er benzinen til min motor. Og velvære. Meget mere om det.

Jeg har arbejdet i mange år med strategi og marketing og stiftede for alvor bekendtskab med begrebet Influencer marketing og Bloggere, da jeg i mit job skulle udvælge 3-4 influenter, der matchede vores brand. Vores mediebureau kom med deres forslag, men jeg syntes, det var svært at finde de helt rigtige. Jo mere jeg læste blogs, jo mere gik det op for mig, hvor kommercielt mediet er blevet. Og selvfølgelig er det dét. Jeg havde i mit job jo samme kommercielle hensigter med brugen af influenter som alle mulige andre virksomheder.

Jeg synes, at det er et vanvittigt interessant medie og at balancegangen mellem det kommercielle og at bevare autenciteten i budskaberne kan være svær. Men jo mere professionelt influencer marketing bliver, jo mere kommer til jo til at ligne de mere traditionelle medier ift. at bevare denne balance.

Jeg elsker at skrive og fik pludselig lysten til at starte en ærlig og autentisk blog om alle de ting, der lige rører sig i mit liv i disse 40+ år. For helt ærligt, der rører sig en del, så synes efterhånden, jeg har noget at dele med jer. Så jeg håber, I har lyst til at læse med.

Og forresten, hvorfor så lige Dragekvinden? Fordi Dragen er mit kinesiske stjernetegn og det passer fuldstændig på mig. Og så synes jeg egentlig bare, at Dragen er et fascinerende dyr og at være Dragekvinden lyder da lidt magisk, ikk’?

Katrine

Katrine's indlæg

instagram
Skønhedsidealer som rollemodel for to snart store piger. Ikke altid en nem opgave.🤔❤️Har skrevet lidt om mit eget dilemma her 👉🏼 http://www.kvinderudenfilter.dk/blog/synes-du-jeg-er-smuk-mor/ 😍🙏🏻#kvinderudenfilter #skønhedsidealer #rollemodel #forfængelighed #morspiger
Mine bedste råd til at skabe en skøn relation til sine bonusbørn😍. Jeg har to søde og skøre af slagsen❤️. Læs med her👉🏼 http://www.kvinderudenfilter.dk/blog/bonusboern-boevl-eller-rent-faktisk-bonus/ #kvinderudenfilter #bonusbørn #modernfamily #themorethemerrier
Ligesom en god bolledej - hæver stadig 😰😱😬#manmålideforskønheden #nyeøjne #stillme #aarhusplastikkirurgi
Søstre❤️ #søskendekærlighed #rensdyrtrøjer #jul2018 #sisters
Dejligt at kunne fejre pigerne både mor og far, også selvom vi er eks’er og der både er bonusser, halve og hele ❤️🙏🏻 Læs med her👉🏼 http://www.kvinderudenfilter.dk/dragekvinden/mor-kommer-far-til-min-foedselsdag/ #kvinderudenfilter #fødselsdag #sammenbragtefamilier #ansvarlighed #teenagedatter
Luk Menuen