Er Du Taknemmelig?

Jeg har det sidste halve år ikke rigtig haft lyst til at skrive… Faktisk har jeg ikke haft lyst til noget som helst! Og i hvert fald slet ikke at se indad! Føj! Men heldigvis, så varer intet ved. Heller ikke min lyst til at stoppe verden og dø af selvmedlidenhed! 

For at vende selvmedlidenhed og ynk, så var jeg nød til at tage noget så frygteligt som ansvar! 

Det kom ikke bare lige fra den ene dag til den anden… Vorherrebevares! Man skal arbejde for den slags… Dobbelt-op-på-føj! Men som tiden gik og jeg fik mere lyst til andet end, at se mit sure fjæs i spejlet, så kom lysten til at “gøre noget” også. 

Jeg har deltaget i et online-kursus hos Pernille Melsted, som er rasende dygtig til at give et ordentlig kærligt hak på selvindsigten. Det kan virkelig anbefales at tage et kig på hendes hjemmeside og hendes forklaring til at arbejde med sin egen skygge. Det skriver jeg helt sikkert også et blog-indlæg om, når jeg er klar til at flashe mit indre 4-årige barn lidt mere 😉 

Nåmen… Det her indlæg skal handle om taknemmelig, fordi jeg oplevede at det virker at finde ud af hvad jeg er taknemmelig for, og som man ofte glemmer, når hamsterhjulet bare kører, men hamsteren ikke er død (endnu!) 

Med inspiration fra min søde veninde Jeanette, som på hendes blog (Jeasblanketanker) skriver en del om hvordan hun er god til at sætte pris på at være i live. 

Så gik jeg igang med at lave min egen lille taknemmelighedsdagbog <3 

Faktisk er denne lille søde notesbog en gave fra Jeanette, fordi vi har talt og taler rigtig meget om, hvordan man lærer at elske sig selv! <3 

I denne her bog skriver jeg hver dag et par linjer om hvad jeg har været mest taknemmelig for idag. Det tager max 5 min. Men det gør, at jeg lige får vendt dagen og samtidig at jeg ser, at dagene ikke er ens. 

Når jeg kigger tilbage over de sidste par uger kan jeg se, at jeg elsker, at… 

Jeg har lavet og spist god mad 

Jeg har haft tid sammen med min far 

Jeg ordnede de ting jeg havde planlagt istedet for at spille spil på min ipad

Jeg fik tidligt fri

Sove i nyvasket sengetøj 

Jeg havde en god telefonsamtale med min veninde, Bettina

Jeg fik lavet en ugeplan

Og pludselig sad jeg med to ugers dejlige tanker om hvad jeg elsker i mit liv og er taknemmelig for, men som jeg ofte glemmer, når dagene bliver lidt for grå og de utaknemmelig tanker fylder lidt for meget. 

Pernille Melsted bruger en sætning som hedder: 

Nobody is coming!

Det betyder, at ansvaret for et godt liv er dit eget. Der kommer ikke nogen og redder dig. Jeg er taknemmelig for at jeg igen har fået min energi og lyst til at skrive tilbage. 

Har du husket at minde dig selv om alt det, du har at være taknemmelig for? 

 Kærligst Heidi

 

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Heidi Hansen

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Skriv et svar

Luk Menuen