LEGOLAND set med en autismefamilie’s øjne

(Dette indlæg indeholder reklame da vi var inviteret af LEGOLAND.)

Alle oplevelser og beskrivelser er 100% mine egne ord og mit syn på vores tur i LEGOLAND og jeg er ikke blevet betalt for at skrive det jeg skriver.

Vi har haft en mega hyggelig, sjov og vildt skøn tur i LEGOLAND og det er absolut ikke sidste gang vi skal afsted. Vi havde Magne på 5 år og Fenja på 12 år med og trods aldersforskellen har begge børn haft en mega god tur.

Vi har været i LEGOLAND flere gange før men denne gang skule vi prøve at overnatte i en af de top seje Ninjago hytter.

Vi havde hjemmefra sørget for at forberede Magne. Vist ham billeder af hytten og LEGOLAND, snakket om at vi skulle i LEGOLAND og prøve forlystelser og se alle de seje LEGO ting der er bygget + vi skulle sove i den seje Ninjago hytte og han glædede sig helt vildt og det samme gjorde Fenja.

Da vi ankommer til LEGOLAND Holiday Village melder jeg vores ankomst i informationen og her bliver jeg mødt af smilende, søde og virkelig rare medarbejdere. 

De var vildt gode til at forklare fra a-z og for mig betyder sådan en modtagelse virkelig meget. Jeg følte mig i den grad velkommen. (det skal lige siges at de vidste ikke vi var inviteret så deres ekspertise var 100% reel og ægte.)

Vi får udleveret nøglen til vores hytte og det er så mega smart at man må parkere lige ved siden af ens hytte. Vildt fedt!

Vi ankommer til en totalt rengjort hytte, alt var virkelig pænt og vedligeholdt. Det var tydeligt at rengøringen er noget der blir gjort ordentligt for selv toilettet og badet var mega flot rengjort og vedligeholdt. (Syntes ofte toiletter og bad kan være lidt klamme på feriesteder men det var de absolut ikke her)

Hytten indeholdte toilet med bad, et lille køkken, spisebord m. stole, sofa, tv og to værelser. I det ene var der en køjeseng og i det andet en dobbeltseng. Super fine senge, eneste minus for os var at dobbeltsengen “kun” var en 140x200cm da vi samsover, så lad mig sige det sådan at vi lå meget tæt haha, men det gik og sådan er det når man samsover og skal overnatte udenbys, så kan man ikke forvente kæmpe senge. Hytten har en perfekt størrelse til en familie på 4.

Den første dag tog vi i LEGOLAND men valgte at vi ikke skulle prøve nogen forlystelser så vi gik rundt og fik set en masse af de imponerende flotte lego byggerier som LEGOLAND er fyldt med.

Der er noget for alle og uanset om man er til lego city, lego friends eller andet lego så er alt det der er bygget i lego sindsygt flot og virkelig imponerende, syntes jeg.

En ting jeg elsker ved LEGOLAND som autismemor, er deres vis hensyn ordning. Når man har autisme og har det som Magne, er det meget svært for ham at være tæt på fremmede mennesker og også det at skulle være blandt mange mennesker. Med vis hensyn ordningen fik Magne et blåt armbånd på og jeg fik et rødt armbånd på og med dem kunne vi stå i kø med os selv samt “springe køen over” så han ikke skulle vente alt for længe på en forlystelse.

Nogen vil måske tænke det er snyd eller unfair men husk på autisme er ikke selvvalgt. Det er et handicap og hvis vi skulle stå i en lang kø med en masse fremmede mennesker ville Magne kunne prøve én ting og så ville han være totalt opbrugt hvor han med vis hensyn ordningen kan prøve flere ting og rumme at være i LEGOLAND i meget længere tid. 

Vi havde, som vi altid har på ture, vores egen trækvogn med så Magne kan sidde i den og samle sig og få lidt ro på så han kan holde lidt længere.

Både Fenja og Magne elskede at prøve forlystelserne men de var lige så vilde med at gå rundt og kigge på det hele.

Vi spiste aftensmad den første dag på Polar Pizza og Pasta. Her var der buffet med en masse forskellige pizza’er, pasta, salat og softice til dessert. Dagen efter spiste vi frokost på Knight’s restaurant, hvor vi valgte deres store buffet som var fyldt med en masse forskelligt lækkert mad og så havde de LEGO pommesfrites, det syntes Magne var ret sejt. Fælles for begge steder er at vi blev mødt af et venligt og smilende personale der havde fuld forståelse for vores ønske om et bord væk fra alle andre så vi kunne sidde lidt for os selv som er det der fungere bedst for os.

Morgenmaden spiste vi på Pirates’ Inn Restaurant som ligger i Holiday Village og der fik vi en kæmpe lækker ta´ selv brunch med alt hvad vi kunne ønske os. Virkelig lækkert og igen perfekt betjening/service.

LEGOLAND skal virkelig have den største ros for deres ansatte. Vi mødte kun smilende og yderst hjælpsomme medarbejdere. De havde forståelse for vores behov som autisme familie og de gjorde alt for at imødekomme vores ønsker uanset hvad det så var og de var i den gad med til at gøre at vores oplevelse i LEGOLAND var perfekt.

Jeg kan ærligt kun anbefale alle med børn der elsker LEGO at ta’ en tur i LEGOLAND og overvejer i at snuppe en overnatning med kan jeg kun sige; DO IT! Det var så fedt at prøve. 

Hvis i har nogen spørgsmål om vores tur til LEGOLAND så skriv endelig til mig.

XOXO Linda

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Linda Eskehøj

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Skriv et svar