Kære kvinde drag nu ud på eventyr

Det kan umiddelbart lyde skræmmende, men det er det nødvendigvis ikke. Det jeg taler om, er det at rejse alene, helt alene.

Afsæt børnene, hunden eller kanariefuglen og drag afsted. Verden byder på magi det handler sku bare om at gribe fat!

Det at tage til en destination, hvor ingen sjæle kender dig. Hvor du er herre over din egen tid, hvor du sætter dig selv i første række og ingen andre, det er noget som man bør gøre mindst en gang i livet.

Måden hele mit solo eventyr startede på, var via en weekendtur til Rom med min søster. Jeg mødte en charmerende italiener, og drog tilbage for at se ham en måned senere. Han viste sig ikke at være noget for mig, men det var det hele værd og jeg fortryder intet. Jeg mødte alverdens dejligste mennesker, som jeg stadig har kontakten med og fik mig et ordentlig boost på selvtillids kontoen. Man står jo der i et fremmede land, og kan hverken tale sproget eller læne sig op af bekendte for tryghed, hvem ville ikke få et selvtillids boost af det. Siden da, har jeg så vidt muligt forsøgt at rejse alene til steder jeg nu gerne vil hen (Ikke så mange endnu).

Snart rejser jeg med familien 2 uger til Filippinerne og derefter tager jeg lige 2 dages alene tid i Hong Kong inden jeg vender snuden mod Malaysia, for at hente min søn. Han skal nemlig derned og besøge sin far.

Med dette indlæg opfordrer jeg dig kære læser, til at rykke din grænse ved at drage alene ud, hvis du ikke allerede har gjort det. Nær dig selv og udvid horisonten. Smid gerne en kommentar hvis du har prøvet at rejse alene eller overvejer det og dine bedste oplevelser dertil.

Hvis du vil følge min på min kommende rejse d. 1 juli kan du tilføje min snapchat, der vil jeg med min hudløse ærlige skingrende stemme højst sandsynligt uploade små stemnings klip hver dag.

Her kommer der lige nogle stemnings billeder som måske kan inspirere lidt.

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Dette indlæg har 4 kommentarer

  1. Du er så sej Mary!
    Jeg brugte backpackr app’en da jeg skulle til Riga.. Mødte op med 2 fremmede der også rejste og vi fik en super sjov dag sammen!
    Tiden alene og at kunne gøre alt selv er fantastisk! Men at opleve et nyt land med andre fremmede er også en oplevelse for mig.

  2. Fedt fedt fedt Mary! Glæder mig til at følge med!:)

    1. Tak 😀 hvor hyggeligt at du vil følge med herinde.

  3. Hvor fedt, jeg vidste ikke engang at der fandtes en backpacker app. Ja det giver bare noget helt andet at kunne koordinere, og gøre som man har lyst til, og netop det at møde andre fremmede 🙂

Skriv et svar

Luk Menuen