Kvinderne som skriver til os siger...

Vi har spurgt kvinderne som skriver ind til os, hvordan det kan være, at de valgte at dele deres historie på Kvinderudenfilter.dk og hvad de fik ud af det. Her er de svar vi modtog.

Jeg havde behov for at sætte ord på nogle følelser, dilemmaer og frustrationer

“Jeg havde behov for at sætte ord på nogle følelser, dilemmaer og frustrationer, som var så dybe og svære, og ufærdige, at de ikke kunne udtrykkes til de mennesker jeg havde nærmest. Måske både for at skåne mig selv om mine kære. Tanker der skulle deles og udtrykkes før jeg blev klar over hvor meget de betød, og hvor meget jeg burde bruge kræfter på at handle på disse følelser og gøre op med frustrationerne.Jeg fik gode kommentarer, og selvom dette ikke var baggrunden for et svært valg, så gav det alligevel en styrke til at tænke nærmere over fremtidige beslutninger. Jeg stod overfor et svært valg i mit forhold, og der var så mange tanker bag, og så meget der gjorde ondt og som jeg vidste ville fortsætte. En længsel som jeg ikke kunne få opfyldt hvor jeg var, og derfor endte med at handle på. Jeg er ikke i tvivl om at mit valg var rigtigt! Hvad fremtiden så bringer er ikke lysende klart, men jeg har mod på det, og føler mig lettere om hjertet. Det er det jeg bruger kvinderudenfilter til – tak for det!” / Løvinden

Seneste indlæg fra bloggen

Luk Menuen