De små ting herhjemme..

Disse dage går med at være hjemme. Dels fordi at jeg selv blev ramt af den vildeste forkølelse, men også fordi at min søn ligger med feber, forkølelse og hoste..

Og så lige op til at vi skal holde juleaften imorgen.. Øv..

Det er ikke meget jeg får nået herhjemme pt. Faktisk ligner det lidt at her er sprunget en bombe. Bl.a. af snot-papir. Her roder og imellem al rodet prøver jeg at finde plads til lidt hygge. Lidt lys osv.


I min lejlighed har man lavet et lille spøjst rum -nærmest en lille mellemgang, ud til toilettet. 
Det her lille rum har jeg indrettet som et lille mini walk in.. Eller det var tiltænkt sådan.
Men for det meste af tiden – bliver det opbevaringsrum for alt det jeg ikke ved hvor jeg skal gøre af. Egentlig skide irriterende – jeg kunne klart godt bruge et større skur.

Men her til aften fandt jeg så lidt energi.
Nu skulle det være slut med al rodet derude – så jeg gik igang med at tømme ud, og få på plads. Og jeg eeelsker virkelig når der er pænt og ordentligt – men jeg har ikke nemt ved at holde det, og det er desværre et faktum. Jeg er en af dem, der stiler efter en tilværelse, hvor jeg kan betale mig fra den slags – for jeg synes faktisk ikke oprydning og rengøring er særlig sjovt. 
Men jeg glædes virkelig over, når tingene er ordnet og det står lige som det var tiltænkt. Så slutresultatet er jeg mega fan af.

Skide da være med at badeværelset og den store gang nu ligner død og ødelæggelse – fordi alt skrald osv. blev forvist dertil – for nu er mit rum fiiint!

Og som altid, slutter jeg af med at tænde levende lys og tage billeder.
Uploader til Insta, sidder og skriver her nu – og bare hygger med min Mac på skødet i sofaen.
M&m’s på bordet, film i fjerneren, levende lys – og et barn der nu sover..

Bloggen skal holdes opdateret – visionen er at få nyt på hver dag! 
Heldigvis har vi fået nogle faste bloggere her hos Kvinderudenfilter.dk, som løbende leverer skønne indlæg.. 
Nu vil jeg sætte mig og hygge med et indlæg fra Heidi, Bernerh.

Jeg håber at min dreng har det bedre imorgen, for imorgen skal vi holde juleaften med familien og gud hvor jeg glæder mig til den aften!
Jeg har lige været ind og målt hans temperatur, som den Panodil jeg gav ham da han blev puttet, har slået ned nu. Et kys på panden, og en smil af bar’ lykke over at jeg har ham. <3 
Nu tilbage til compen..

Rigtig glædelig jul til alle, og deres kære. 

Kærligst Rikke

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Rikke Ganer Tolsøe

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Skriv et svar

Luk Menuen