Nogle gange, bliver det AMO kage

Vi har fejret Oliver idag for hele familien – og det har været en skøn dag!

Jeg har været en anelse presset, da min nakke satte sig fast igår – og det gør simpelthen så ondt. Det niver som jeg ved ikke hvad!

Heldigvis kom min mor og hendes mand i GOD tid, så de kunne hjælpe mig med lige at få hytten fødselsdags-klar.

Meeen, som indlægget hedder; Nogle gange, bliver det bare AMO kage.

Jeg plejer at bage. Jeg har lavet mange flotte kager gennem min tid. Og hvor havde det været fedt, og total overskuds-mor-agtigt, lige at vise jer en sindssyg flot kage – som jeg midt i al min travlhed med nyt website og jeg ved ikke hvad – lige havde bikset sammen..

Men idag tog jeg en rask beslutning og tog Amo’s chokoladekage. Den smager ganske udemærket – men vigtigst af alt var den NEM!

Oliver var glad! Og spiste en 2-3 stykker, det er det vigtigste.

Han fik nogle sindssyg gode gaver og blev rigtig forkælet.

Nogle – som dette store lækre badekar – blev taget i brug allerede her til aften. Han har talt om et badekar Så længe! Og jeg kan virkelig godt sætte mig ind i hvordan, at et bad for et barn bliver meget hyggeligere på den måde. Han nød det i hvert fald super meget.

Jeg kan garantere Jer for, at jeg kommer til at sidde i det også – meget snart, når Olli er hos hans far – med et glas vin ved min side og en ipad der spiller en eller anden meningsløs serie eller film. Jeg har testet det – jeg kan godt være der!

 

Han fik bl.a. også denne sindssyg seje cykel – og den glæder jeg mig helt enormt til at se ham ræse afsted på! Han skal bare liiige gøres tryg ved situationen først – men så er jeg sikker på at vi nok skal få en ‘fartbølle’ ud af ham.

Desuden har jeg testet mit splinternye kamera idag – da jeg skød disse billeder – og jeg er allerede fan!! Det kommer jeg til at skrive lidt om på et tidspunkt. jeg skal først lige blive rigtig sej til det 😉

Alt i alt en dejlig dag – som vi sluttede med tegnefilmen ‘Kaptajn underhylder’ i mors seng. Nu ligger han dér, trygt og sover.
Jeg har siddet og arbejdet i nogle timer – nu tror jeg, at jeg vil putte mig hen til ham. 

Nat nat..

Kærligst Rikke

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Rikke Ganer Tolsøe

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Skriv et svar

Luk Menuen