Held i uheld med de mænd

Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Jeg sad og græd snot den anden dag. Ærligt det gjorde jeg …. Jeg stod igen med en fyr, som vendte 180 grader..

Eller det vil sige – at han lå på den anden side af ruden, nøgen med en anden pige… Så jeg stod der… og kiggede, rystede – våd af regnen.

Alt havde lige været helt okay! Ligesom at alt har været helt okay nogle gange efterhånden… Men det er som om, at så snart det lander dér, lige dér hvor alt er helt okay – så bliver det for meget for dem og de vender. De bliver måske skræmte, af egne følelser? Eller var det bare løgn, når de sagde, at der var følelser?  Måske..

Er jeg måske for sød har jeg tænkt?
Er jeg for gennemsigtig?
Er jeg for ærlig?
Er jeg for ‘opnåelig’ når først båndet er skabt?

Jeg ved det ikke. Men jeg er, som jeg føler at jeg skal være. Jeg har ikke lyst til at pakke mig selv ind, jeg har ikke lyst til at holde paraderne oppe hele tiden (bl.a. fordi at man bliver så sørens træt i armene) – jeg vil bare gerne være til stede, være mig, og være åben.

Jeg græd snot. Jeg hulkede måske endda nogle gange den dag. Vi havde lige sagt, at vi ikke så andre, ugen forinden.. Og Selvom at det gik stille og roligt, så var jeg bare tryg i det. Indtil at jeg én gang mere, skulle erfare – at jeg ikke kunne finde tryghed i en anden…

Men jeg har rejst mig op fra værre ting. Det bliver man nød til. Jeg har et ansvar for alverdens ting lige nu – min virksomhed, dem jeg skal ud og synge for, min søn – men vigtigst af alt, så har jeg et ansvar for Mig!

Jeg tog mig sammen den her gang! Som i virkelig! Han havde åbenbart også vendt så meget på den tallerken – at han slet ikke var ked af det, ærgerlig eller andet. Og han vidste ikke engang hvorfor, at han pludselig havde vendt. Hvad det var som han var i tvivl om..

Det er en underlig følelse at stå med, når man lige har puttet sig ind til ens bryst igennem lidt tid. For mig, der betyder den slags noget, for Jeg finder ikke tryghed hvor som helst..

Og hertil kommer titlen, held i uheld med de mænd. Jeg formåede nemlig midt i min “sorg” her, at finde taknemmeligheden frem.
Taknemmelighed for, at det da trods alt er lykkes mig at finde nogle mænd, som Jeg så noget i. Som Jeg mærkede tryghed i.. Hvor Jeg kunne give mig hen og være mig. Rikke minus parader, åben for kærlighed og livet foran.

Det lykkedes ikke nej, heller ikke denne gang – og måske at jeg skal igennem mange endnu (uden at det skal lyde forkert) – men, der er da mange mennesker som “søger” forgæves, uden at finde den, der kan røre noget i dem…

Så! Hjertet er åbent og hjertet ved hvad det vil og for det er jeg taknemmelig.

Det er min tro følgesvend, maven – som husker lige at mærke efter – og som mærker når noget ikke er som det skal være. Og heldigvis – kom vi ikke længere end vi gjorde.
Hjertet kommer som altid haltende lidt efter – men det kommer frem. I mål og på plads igen. Gudskelov for mavens følelse. Og gudskelov for hjertets rummelighed.

Sjovt som de to lige byttede rolle, ikke?


Det var en hård tur, som jeg uden tvivl godt kunne have været foruden. Især følelsen af, at jeg Igen så forkert. 
Jeg missede hvem han var og jeg endte op såret igen.. Jeg synes ellers at jeg havde kigget så godt efter!

Forfra….

Kærligst Rikke

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Rikke Ganer Tolsøe

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Kærligst Rikke

Følg mig meget gerne på

Dette indlæg har 5 kommentarer

  1. Iris

    Du er så smuk en sjæl skat ..ham der virkelig kan se dig og være din mand og klippe skal nok komme ❤️

  2. Pernille

    Man skal kysse nogle frøer og mange af dem er i sidste ende ikke værdig til at få det man gerne vil give.
    Du elsker dig selv og det er ægte kærlighed og lige pludselig kommer den snigende…den ægte kærlighed til en anden og hvor der bare føles så rigtigt og man stadig kan være sig selv 🙂
    Har selv været lige der hvor du er nu, og heldigvis formået at tænke…han fortjener ikke det jeg ønsker at give, han er ikke ægte nok.
    Men nu 4 mdr inde i noget der bare føles helt rigtigt, ved jeg at der var en mening med at e andre frøer ikke blev til prinser.
    Og jeg aner ikke om det her holder, men det føles helt vildt skønt og ægte….og livet er for kort til at spekulere i hvad nu hvisser 🙂
    Sender masser af kram og ønsker om skønne ægte mænd din vej <3

  3. Charlotte Falmer

    Kære søde Rikke. Det er en underlig og forunderlig verden vi lever i. Jeg ved ikke, hvad der gør det, men jeg synes faktisk, at jeg kender rigtig mange søde, sjove, kønne, skønne kvinder, der stadig ikke har fundet den “rigtige”. Altså, ham, der rent faktisk gerne vil ha dem. Ham, der er der, og siger, “det skal være os to” og mener det.
    Jeg sidder og ser på Gift ved første blik, og forundres over, at de mennesker, der er så åbne, glade, anderledes, sjove – ja, de er mange forskellige ord, for det er vi jo som mennesker, at de her mennesker IKKE har formået at finde en kærlighed, der holdt. For de er skønne. Og jeg ved ikke, om det er fordi, vi i den grad iscenesætter vores liv, at vi er usikre på, om det her nu er det rigtige, om det her nu er godt nok – eller om vi nu lige skal undersøge markedet én gang til, bare for at være sikker?!?!?? Det er mærkeligt.
    Og selvfølgelig tror jeg på, at han er derude. Ham, der fejer benene væk under dig, og som ikke lader dig gå igen, fordi han elsker dig. Ham som vil være din soulmate og din Kæreste, for alvor og på fuld tid. Det ror jeg på, fordi jeg er sådan en håbløs og romantisk sjæl. Men han lader åbenbart vente på sig…..måske fordi du netop lige har så travlt med så meget;-) Knus fra mig.

  4. Sussan

    Ja den der mavefornemmelse skal man huske – det er fronandet hårdt at åbne op for følelserne og turde tage springet ..
    har været der et par gange og er ikke endt ud med prinsen endnu – men håber da og tror han er derude et sted . Så mon ikke han snart kigger forbi ❣️ Håber jeg – når jeg læser din blok ser jeg et fantastisk menneske .

  5. Mia-Maria Lie Adelina

    Du skal aldrig forandre dig på nogen måder. aldrig gå på kompromis over en fyr. du skal lede efter en der vil dele dig med dig. for du er værdig med alt du har at tilbyde. <3 kærlighed har det med at komme år man mindst venter det. og har fundet sig til rette med at være katte dame resten af ens liv .-9

Skriv et svar

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.
Rikke Ganer-Tolsøe

Rikke Ganer-Tolsøe

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg