Mit D/S navn

I kender godt det med, ej gad vide hvad andre tænker??

Det var jeg ellers holdt op med, sådan at gå rundt og tænke på. Det er jeg blevet for gammel til!

Jeg har egentlig altid været god til at lytte til mig selv og mine behov – når jeg ellers ikke havde travlt med at opfylde andres behov.

Men jeg kan godt mærke nu, at når Master A og jeg åbner op og fortæller om vores liv sammen, at der er ting som alligevel sætter lidt gang i mig – ”Hvad tænker de ikke om os/mig”.

Min dejlige mand hedder Master A og jeg har ligeså et kaldenavn ”ludertøs”, uha det er lige så det giver et sæt i mig, bare det at skrive ordet, endnu værre at sige det højt for andre, meget værre!! Man er jo så velopdraget hjemmefra, at ludertøs bestemt ikke er noget, man skal rode sig ud i. Men jo, det er hvad jeg bliver kaldt, når der ikke er små børne-ører til stede.

Der ligger mange ting i det navn/ord. Jeg er hans slave, hans underdanige, det er faktisk et kick for Master A at ”låne mig ud” – så navnet siger sig selv.

Men det handler også om at ydmyge mig, det tænder han meget på. Det er ikke ensbetydende med, at jeg forstår det og ham eller mig selv for den sags skyld. Men det tænder Master A og det tænder mig, at gøre Master A glad og tilfreds. Men hvor har jeg brugt mange timer på at prøve at forstå det HELE – og hvordan det er skruet sammen det hele – og hvordan vi er skruet sammen som mennesker.

Men i det store hele ”Er det så alt vi behøver at forstå”??? Efter min mening er svaret nej. Så længe man kan mærke i sig selv, at det her er det rigtige for mig, så er det ’godt nok’ i min verden.

Det er sådan med mig, at jeg er ret god til at se sammenhængen med tiden. Specielt hvis jeg giver slip, så falder det hele som regel på plads af sig selv. Selvudvikling er en fed ting, og det er jeg ret god til. Sagen er tillige at det hele er en stor forløsning og sætter en masse i gang hos os og ikke mindst imellem os.

Jeg begår mig rundt omkring på nogle sites, i det sorte univers – der har jeg et profilnavn. Der har jeg forsøgt at finde et navn, som jeg kunne forlige mig med, som betød det samme som ludertøs. Det er ikke nemt, vil jeg lige sige, men jeg er god til at finde løsninger til det meste. Så jeg begyndte at researche på nettet og kom frem til det latinske. Det er et flot sprog, og selvfølgelig var der et ord der dækkede luder = scortum. Det kunne jeg godt lide, så det blev mit nye navn inde i det sorte univers. Det er et navn, jeg kan hvile i og føle mig tilpas i – i det pulserende liv. Men Master A foretrækker ludertøs – måske bliver det en vane – men jeg har virkelig svært ved at omtale mig selv som ludertøs, samt høre det – når Master A siger det ude blandt andre.

Men sådan er livet jo nu en gang, der er både fede ting og ret så ufede ting en gang imellem.

Når vi er heldige at ha’ ferie sammen, er tiltalen jo altid Master og Ludertøs. Både midt i ferien og lige efter er jeg i hvert fald så afslappet med navnet Ludertøs, at jeg er nødt til at tænke mig om inden jeg taler, hvis der er andre tilstede. Det er jo ikke så heldigt at kalde sig selv ludertøs i børnenes nærvær, det kunne jo godt være, at de lige ville spærre øjnene op en enkelt gang. De er ikke gamle nok endnu til, at vi deler med dem, hvordan vi har valgt at leve vores liv sammen.

Men den dag skal nok komme og så behøver jeg heller ikke længere at være anonym…