Hvad ser du?

Genkender jeg mig selv? ser jeg anderledes ud? Hvorfor synes hun, at hun er grim? Hvorfor synes jeg, at jeg er grim? Hvorfor siger de jeg er smuk? Hvordan ser de det?

Siden jeg var en teenager, har jeg altid undret mig over spejlbilledet.. 

vi står foran et spejl, ser hvordan vi ser ud; men alligevel er vi ikke tilfredse. Og vi får komplimenter, vi faktisk ikke kan forstå. 

Jeg synes det er så spænende, hvordan selvværdet, påvirker vores selvtillid. Og jeg synes det er fuldstændig utroligt hvordan 2 mennesker kan se, 2 så vidt forskellige ting, i et spejl eller på et billede.

Jeg ser altid ALLE mine fejl, små bumser, hudorme, mit ene øje der er langt pænere end det andet øje, mine mørke-mor-render, Mine mor-strækmærker og mine håndtag jeg nærmest aldrig kan slippe af med, på trods af et stort vægttab. Også selvfølgelig min lille barm, og min lille numse.

Når jeg kigger på mig selv, nogle gange tænker jeg FUCK NEJ, det helt skidt det her.. og andre dage, tænker jeg NEJ hvor ser du godt ud! Det er sjovt nok også de dage jeg stråler mest. 

Det jeg vil frem til er, at jeg altid ser anderledes på mig selv, end på andre. 

Jeg har stadig træk fra misundelse, når jeg ser hvordan tøjet sidder på andre, deres make-up, hår og negle. 

Men i bund og grund handler det jo om, at du kan være nok så grim, bare din personlighed skinner igennem. Og jeg tror det er derfor, jeg altid undre mig over hvordan vi kan se så forskellige ud. Hvorfor der altid skal så meget krigsmaling i hovedet – når vi faktisk er smukke indeni.

Men det indeni, er det der ikke kommer til udtryk i spejlet (medmindre du anerkender dig selv hverdag, og siger positive ting fx jeg er smuk) – så vi bruger en facade, og viser  at jeg er ligeså smuk udenpå som indeni – og måske er det der den går galt. For hvis du ikke har det godt med dig selv indeni, vil det aldrig komme til udtryk. Og du har næsten spildt de 2 timer på at ligge en helt fantastisk make-up, som du alligevel ikke er tilfreds med, fordi du ikke er tilfreds med dig selv. 

Det er en kamp for livet, at acceptere sig selv, og sin personlighed – og det udseende man har med sig. hvis du ikke kan elske dig selv, kan du ikke elske andre. ❤️

Kram Kia

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Mette Egelund

    Hej Tanja!
    Jeg tror du har helt ret med at det kommer indefra! Jeg husker tydeligt min venindes kommentar efter jeg blev skilt og efter noget tid havde fundet mig selv. Jeg kunne ikke forstå hvorfor de yngre fyre pludselig kiggede efter mig(det havde jeg ikke oplevet før), og min veninde svarede, at man tydeligt kunne se hvor meget mere jeg strålede og hvor meget mere overskud jeg havde nu. Og at det faktisk fik mig til at se yngre ud🙈

    Skønhed kommer indefra❤️

Skriv et svar