Min egen søn sov stort set hver nat i min seng, fra han var 0 – til han var 12-13 år. Der valgte han selv – at nu var det vist fint nok at sove i sin egen seng.
Han blev altid lagt ind i sin seng for at sove om natten, men omkring kl. halv to -to, så vågnede han og stod der ved min side af sengen og ville gerne op og putte.
Hans far var bestemt ikke af samme mening som mig, men sådan blev det. Og da hans far flyttede ud, så havde min søn behov for endnu mere tryghed og mærke at jeg var der og ikke gik fra ham, og så blev samsovning endnu mere vigtig for os begge <3

Tak for at bryde tabuet og tak for et ærligt og varmt indlæg.

Kærligst Charlotte