Kommentarer til: Frygter du Døden…. ?

Af: Michael

Michael — Sat, 26 Dec 2020 00:51:34 +0000

Kan huske man lå nogle gange og lukkede øjnene, holdte vejret, holdte for ørene og tænkte at det måtte være det samme som at være død. Men hjertet slog stadig.
Var en meget ung dreng og tænkte over hvad man kunne miste og alt var væk, men hjertet slog stadig.
Begyndte at græde fordi at mor, far og søskende ville være væk. Mor kom løbende og trøstede den unge dreng, fortalte at der var lang tid til døden.
Ja selv som ung frygtede jeg døden, intet er ændret, frygter stadig døden og at man ikke kom til at opleve livet, børn, børnebørn og alt det som livet skulle berige en med.
Selv om man har haft et godt liv, har børnebørn og de sidste børn flyver fra reden om nogle år, frygter jeg stadig døden. Tænker at man stadig er bange for at komme væk, inden man har hjulpet dem gennem hele deres liv.
Jeg tror aldrig at jeg vil slippe den tanke. Selv om alle børn er fløjet fra reden og de selv har dannet familie og har fået et godt liv. Så tænker jeg stadig at der er mere som kan opleves og man mister fremtiden. Hvad vil der ske og hvorfor er man der ikke til at opleve det.
Men igen så vil verden heller ikke kunne leve med at vi levede for evigt. Der er ikke plads til os alle. Måske vi kommer tilbage, men det vil vi ikke kunne huske.
Frygter døden, men så igen, vil man også det om 50 år når man har levet livet og forhåbentligt gjort alt det rigtige, eller er man træt og vil have fred.
Tiden må vise og man kan kun håbe på at man for gjort alt det på listen som skal krydses af inden det er for sent. Jeg ved at min liste er lang endnu og vil gøre alt for at nå det. Ja noget af livet havde man nok ville have gjort bedre. Men igen det er med til at skabe det man har i dag.

Af: Charlotte Frølund

Charlotte Frølund — Tue, 15 Dec 2020 19:10:51 +0000

Som svar til MaryAnn.

Kære Mary,
Tusind tak for at sætte dine ord på <3
Ja, det er nemlig spændende hvor forskelligt vi mennesker ser på døden. Bare se hvor forskellige du og din søster ser på det.
Jeg kan godt forstå, at du ser lidt anderledes på døden efter du har mistet din tidligere kæreste, det må også sætte mange tanker i gang både om livet og døden på samme tid.
At du så også har din søn at passe på og være der for, så kan frygten for at dø, godt være stor.
Men jeg forstå også godt dine tanker om ikke at frygte døden på samme måde, hvis du ikke havde ham at passe på og tage dig af <3
Jeg elsker at du fortæller om din glæde ved at skulle dø, men samtidig holder så uendeligt meget af livet, at du lever det fuldt ud og sætter stor pris på det <3
Tak for dele med mig og de andre læsere <3
Knus Charlotte

Af: MaryAnn

MaryAnn — Tue, 15 Dec 2020 19:04:03 +0000

Utroligt spændende, hvor forskellige mennesker har det med døden, og kan godt forstå delvist hvordan du må have haft det, da jeg tænker at det er en naturlig ting af den menneskelige natur at “frygte” døden. Min søster har det meget på den måde du beskriver.

Jeg er stik modsat, fra jeg var ganske ung altid været fascineret af livet efter døden og glædet mig til at dø. Jeg “glæder” mig på en vis stadig, men efter den tidligere kærestes død har jeg virkelig lært at omfavne livet og nyde det mens jeg kan, og glædes over at jeg faktisk lever og er sund og rask. Efter jeg er blevet mor har jeg dog frygtet at dø, fordi jeg gerne vil være der for ham så vidt muligt og længe, og ikke kan bære tanken om den smerte det ville medfører. Men havde jeg ikke ham, tror jeg ikke at frygten ville være der på samme måde. 🙂