Jeg har kun Andreas, som nu er 22 år og flyttet hjemmefra. Hver ENESTE gang jeg ser ham, kysser og krammer jeg ham ekstra meget. I starten synes han det var røv belastende kunne jeg mærke, men nu affinder han sig med det, og jeg er sikker på at han ved, at det er mit oprigtige savn efter ham og min dybe mor kærlighed til ham – vi var jo trods alt “sammen” i 21 år og 5 måneder = inden han til Valby med sin kæreste. ♡

Jeg tror aldrig angsten forsvinder = frygten for at miste dit kæreste eje, men du lære at leve med den… Det er du nødt til ellers bliver dit liv styret af angsten og så går du glip af dine børn og livet ♡

Jeg er stadig den mor der siger, vil du ikke godt cykle med cykelhjelm, husk at være ekstra opmærksom på lastbilerne når du cykler inde i byen, ring hvis jeg skal hente dig osv… Det stopper aldrig – det er en mor ting, det er ubetinget kærlighed og den er kommet for at blive ♡

Kærlig hilsen
Bettina