Hvem siger man skal være far, mor og børn for at være en rigtig familie ?

Lidt lørdags tanker ..

Er du også alene mor? Eller alene far? Måske en regnbuefamilie eller noget helt tredje? En familie uden den klassiske ‘far, mor og børn’ er vel også en rigtig familie .. eller hvad?

Vi er her hjemme gået fra at  være den klassiske familie, til nu “bare” at være mine to børn og mig. Jeg har ofte haft tanken om, hvordan vi som familie, kunne blive defineret? Eller om vi overhovedet kunne blive defineret som en rigtig familie, uden en far? Men selvfølgelig kan vi det!

Familie handler om kærlighed! Bånd! Gensidig respekt og tryghed! Det er ligegyldigt hvordan familien er sat sammen – om det er to mødre og to børn, to fædre og to børn, regnbuefamilie, far, mor og børn eller ‘single mom’ / ‘single dad’ så længe der er kærlighed!

Jeg, personligt bliver lidt ramt af de der søndage – i mit barndomshjem var søndage lige med hygge. 
Enten hjemlig hygge i nattøj hele dagen, bagning eller havearbejde. Især det sidste synes jeg var enormt hyggeligt, især når det blev gjort i fællesskab.
Så! Vores søndag her, trækker lidt til den “triste” side. Forstå mig ret. Jeg bliver i hvert fald mindet om det og når man så hører naboen er ude og ordne have og latteren fra deres familie, eller genboens unger som spiller bold i haven, mens mor hænger vasketøj op og far kører på lossepladsen, så ‘river’ det også lidt, eller når man støder på billeder på Instagram, som fylder ens side med kærlighedsfyldte søndags firkanter med bagning, familie spil osv, så ville man også ønske, at det var en selv.
MEN! Jeg har altid selv gjort lidt ekstra ud af søndage. Bagning, ture i skoven, spil, nattøj hele dagen og det gør vi stadig – også selv om det “kun” er os 3! For det er godt nok, ja faktisk .. så er det helt perfekt 💛 Her er ubetinget kærlighed og intet andet betyder mere end det og så længe børnene har mig og jeg har dem, så er det, det aller vigtigste!

Det er svært når man skal dele sig op. Når man helst gerne vil være to steder på en gang og give lige så meget af sig selv, til begge/alle sine børn. Det er svært at acceptere, at man bare ikke kan gøre alting, som man gjorde en gang – hvor der var et ekstra sæt hænder, og hvor far lige kunne tage over, imens der var ekstra hygge med den ene fx.
Men jeg prøver, og jeg gør mit bedste! Jeg håber inderligt, at mine børn husker deres barndom, som jeg husker min! Tryg!
Og at jeg gjorde det bedste jeg kunne, trods jeg stod alene med det hele. Hus, arbejde, fritidsaktiviter, forældremøder – you name it.
Man gør det bedste man kan, med de midler man har og det skal man huske på, er godt nok. Det vigtigste for ens børn er trods alt, glade forældre – og helst hver for sig, end ulykkelige sammen.
Det må man virkelig aldrig glemme!

Tak fordi du læste med 💛


De kærligere hilsner,
Mette 

Like & Share

Share on facebook
Share on google
Share on twitter
Share on linkedin
Share on email

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Skriv et svar

Luk Menuen