Af: Aura Haurholm

Aura Haurholm — Tue, 29 May 2018 22:31:04 +0000

Som svar til Charlotte Frølund. Der bliver lagt et kæmpe pres på os jo - et der er utrolig usundt og fører os ind i en fabrikslignende måde at leve vores liv på, hvis ikke vi stopper op og reagerer ud fra det vi mærker Nogle mennesker trives så også i den trygge hverdag uden for meget variation, og det skal de have lov til. Men ja, man kan hurtigt komme til at føle sig begrænset (hvis man lader sig blive det) og det er så synd. Alle bør leve sit liv præcis som de har lyst til - i nuet, som du siger. Livet kan jo tage nogle uventede drejninger alligevel, som du også selv har oplevet DEJLIGT at du ser mig for den jeg er! Det er så skønt at kunne snakke med folk, uden at de prøver at få mig til at passe ind i den kasse, de helst ser mig i Og tusind tak for din støtte, smil og kommentar, søde Charlotte

Af: Charlotte Frølund

Charlotte Frølund — Tue, 22 May 2018 18:40:01 +0000

Sidder og har læst dit indlæg med et lille smil på læben, for nu har jeg jo været så heldig at møde dig irl – og ja min første tanke var også – Gud hvor er hun ung (og meget smuk) – og jeg sad der og følte mig super gammel – men da vi havde vores skønne snak i toget hjem fra Rikke, så slog det mig at så ung var du heller ikke, for jo du har et meget voksent sind <3　 Og du har mange tanker, og planer med hvad du vil med dit liv – og Gudskelov for det 　 Jeg er så ked af at "man" skal have planlagt sit liv inden man bliver 25 år og helst også have nået et eller fem mål inden da – og så forresten skal man også helst være igang med en uddannelse og meget mere. Men hvorfor ?? Hvorfor som du skriver kan man ikke bare nyde livet, og have en masse tanker om hvilken vej det skal bringe en hen ?
Da jeg var i din alder og yngre, der drømte jeg om Hus, Mand og Børn.
Da jeg var 26 år havde jeg stor lejlighed, mand og et barn, et godt job, mit ynglingsbijob som danseinstruktør (som jeg forresten drømte om at blive selvstændig med – men stadig ikke har turde tage springet ved). Tre år senere – sad jeg forladt, med et barn og gæld… Og alle mine ungdomsdrømme var pist væk – og jeg som ellers havde kørt mit liv efter alle mine drømme – målrettet og på en tidslinie… Og da jeg først havde slikket mine sår – og rejst mig igen, så har jeg ikke levet så målrettet længere – men taget tingene lidt som de kom – dog stadig med livrem og seler – men det er fordi det er den jeg er – men jeg har aldrig oplevet så meget, hvis jeg stadig havde gået efter min tidslinie, som jeg havde "lavet" i en alder af 18 år 　
Så skønne Aura <3　 Nyd friheden (og din skønne kæreste som tror på dig og støtter dig) og grib dagen som den kommer og brug din kreativit og alle dine tanker – jeg er sikker på at du rammer lige der hvor du skal være når tiden er til det – måske inden du bliver 30 år – måske efter.. Men det er da også ligemeget 　 Bare du husker at nyde og leve i nuet 　

Kommentarer til: Panik

Af: Aura Haurholm

Af: Charlotte Frølund