Frihed til at vælge!

Charlotte Falmer

Charlotte Falmer

Jeg sidder her og bliver lidt bekymret. Og det er der, som sådan ikke noget underligt i, for der er rigeligt at være bekymret over; Kast et blik mod den store verdens politiske scene, vores fælles ansvar og andel i klimasituationen over hele kloden, eller krige og katastrofer i lande, der ligger langt herfra eller meget tæt på. Folk sulter, fryser, flygter og dør. Det er ikke så mærkeligt, at jeg sidder og er bekymret – det ville være mere underligt, hvis jeg ikke var bekymret.

Men, det er faktisk slet ikke alle de her ting, der bekymrer mig lige nu – alt det jeg lige har nævnt, ligger latent som en bekymring, og det eneste jeg kan gøre i den forbindelse, er at tage mit menneskelige ansvar, i den udstrækning jeg kan. Gøre noget hvor jeg kan. Så det er ikke en sådan bekymring.

Nej, jeg er bekymret for min fødselsdag. Ja, du læste rigtigt! Den dag jeg fejrer hvert år, fordi jeg var så uendelig heldig, at blive sat her i verden. Det er jeg så taknemmelig for og det fejrer jeg hvert år. Men nu er min fødselsdag i fare.

Jeg oplever nemlig, at der er ved at snige sig en ny tendens ind på de sociale medier og det virker lidt som om, at det er ved at  blive en trend:

Vi holder ikke fødselsdag mere, eller, vi ønsker os i alt fald ikke noget. Til gengæld laver vi en fundraising for en organisation vi støtter. Så beder vi de mennesker, vi er venner med på FB, og det er jo ofte mange, om, at i stedet for at give en gave, så skal de donere nogle penge til organisationen. Der står også, hvor mange penge vi gerne vil have ind, så vi er sikre på, at folk kan få lidt dårlig samvittighed og dermed være med til at donere! Der mangler måske kun 475 kr. før målet er nået! Og samvittigheden buldrer på og skriger; Så giv dog bare lidt! Kom nu!

Nej! Det vil jeg faktisk ikke. 

For jeg har det virkelig dårligt med det. For mig, er de her personlige fundraisings donationer i forbindelse med en fødselsdag meget grænseoverskridende. Det er slet ikke et spørgsmål om hvorvidt jeg vil donere til velgørenhed eller ej, der er i spil her. Det vil jeg lige pointere. 

Det her handler om min frihed og ret til selv at vælge til hvem, hvornår, hvor meget og hvordan jeg vil donere.

Jeg har stor respekt for, at der er mennesker, der brænder for en sag og gerne vil samle ind til dens formål. Jeg bliver glad, når mennesker vil gøre godt for andre, men jeg har det svært med lige præcis de her private fødselsdags fundraising projekter på de sociale medier. Jeg forstår ikke, hvorfor det er alle, man kender på FB der skal involveres i det? Vi inviterer jo heller ikke alle hjem til fødselsdag?

Måske er det fordi vi har brug for at vise, at vi tænker på andre end os selv. Måske er vi nødt til at eksponere os selv, for at dulme vores sorte samvittighed, fordi det er os, velfærdssamfundet, der forbruger så ufatteligt meget. Måske har vi efterhånden så ondt i samvittigheden, at vi er nødt til at genindføre en moderne form for aflad; Vi afstår fra gaverne til fordel for noget vi støtter. Jeg ved det ikke.

Jeg ved, at jeg er så uendeligt taknemmelig for, at mine børn er vokset op uden krig, med tøj på kroppen og at de har en uddannelse. Og sådan tror jeg, de fleste af os har det. Vi er taknemmelige, for vi er sat et godt sted i verden. I et land, hvor vi kan tænke og tro ,det vi vil. Og vi skal være taknemmelige, det er det mindste, vi kan være. Vi har råd til at give – ikke kun af vores overskud – nej, vi har råd til at dele. Som land, har vi råd til at dele.

Hvor meget, hvornår eller hvordan hver enkelt af os donerer rent økonomisk – det er faktisk i mine øjne en privat sag.

Så jeg tænker, at hvis man rigtig gerne vil samle penge ind til en organisation i anledning af sin fødselsdag, så kan man jo holde en privat fest derhjemme hvor man sætter en krukke frem som gæsterne kan lægge penge i.

Men når folk jeg er venner med på FB – og som jeg jo dybest set aldrig ville give en fødselsdagsgave, fordi vi ikke ses privat –  gerne vil have, at jeg donerer penge på deres fødselsdag, så føler jeg, det er grænsoverskridende.  ”Nåååhhh ja, men det er jo ikke dig Charlotte, de mener, sådan skal  du altså ikke tage det….det er bare nemmere på den måde….” Nej, det er det ikke. Men vi kan aftale, at hvis man ikke har lyst til at holde ovennnævnte fest, så kan man i stedet lave en gruppe på FB og så invitere folk til at donere dér.

Vi skal være glade for og stolte over, at der findes så mange organisationer og frivillige i verden, der hjælper til. Det vil jeg rigtig gerne støtte op om, bakke op omkring og donere til. Men lad mig selv få lov at vælge hvordan og hvornår og hvor meget. 

Så jeg  holder min fødselsdag – uden donationer, men meget gerne med gaver, som tak fordi jeg er sat her på jorden. Det er altid værd at fejre, at vi har fået livet.

 

 

 

Like & Share

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Du kan kommentere længere nede.

Kærligst Charlotte

Del gerne denne artikel
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Du kan kommentere længere nede.

Dette indlæg har 1 kommentar

  1. Vibe

    Jeg har tænkt (stort set) præcis de samme tanker ang. de findraisere, og nogle, der minder om dem, ved de store indsamlinger. Så tak for lige at formulere dem for mig 😉

Skriv et svar

Charlotte Falmer

Charlotte Falmer

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg