Jeg rydder op – fysisk og mentalt.

Charlotte Falmer

Charlotte Falmer

 

 

Jeg rydder op i mit hus. Og i min have. Jeg rydder op i min garage og i min kælder. Jeg rydder op i mine tanker. Jeg rydder op, så jeg kan få luft – kender du det?

Jeg rydder op her i min sommerferie, fordi jeg er ved at blive vanvittig af, at jeg har så meget, der fylder, at jeg ikke har plads til dét, jeg gerne vil have plads til;-)

Så, lige nu rydder jeg op. Både fysisk og mentalt – for jeg kan ikke rydde op i så meget og i så mange minder, uden at jeg også er nødt til at rydde op mentalt.

Jeg begyndte i min kælder. I kælderen har jeg to rum; mine børns gamle værelse, som ligner et gammeldags pulterkammer, hvor man hverken kan komme frem eller tilbage, og så et rum der hedder fyrrummet, fordi der engang for ti millioner år siden stod et fyr der inde…tror jeg nok…..ellers giver det jo ingen mening??? Det er mit”officielle” pulterrum/opbevaringsrum.

I alle de år jeg har været gift med Peter, tror jeg, at jeg hver sommer på et tidspunkt, har rendt rundt i kælderen for at prøve at skabe plads.

Finde julekasserne frem og få dem sorteret for derefter at sætte dem samlet, så jeg kan finde dem igen. Få stoppet de sidste påskeæg, der lå løst rundt omkring, (fordi de blev kastet ind, da de blev fundet i maj måned) ned i kasserne, flyttet rundt på ungernes ting og i det hele taget bare få så meget gulvplads, at man ikke skal bruge klatresele plus én til at stå og sikre og holde øje med, at der ikke sker en ulykke, fordi man skal ind og finde et eller andet, man aldrig bruger, men som man skal bruge lige nu.

Vores kælder har altid været fyldt med alt. Fra ski, der var fremstillet i træ og lignede noget der havde været med i en film hvor Hans Kurt havde hovedrollen, til mærkelige dimser som man aldrig kan vide, om man får brug for. Det forholder sig nemlig sådan, at Peters og mit fantastiske ægteskab havde én ”kæmpefejl” – hvis man nu kan kalde det dét: Vi var to samlere! Og ikke alene var vi to samlere, nej vi var to giga samlere, vi var, ”jeg samler på alt”, samlere.

En lille illustrationshistorie:             

For mange år siden ringede det på døren en aften, og udenfor stod en af min datters kammerater. Knægten spurgte gravalvorligt, om jeg havde et gammelt fuglebur, for det skulle han bruge. Mit svar var; Jeg har tre i kælderen, kom lige med og se hvad du vil ha! Han stirrede vantro på mig og svarede;” Det var dét min mor sagde. Gå hen til Charlotte og Peter, de kan garanteret hjælpe dig”. Til historien hører lige, at vi havde haft en fugl der var død og den havde på et tidspunkt haft et mindre bur inden, den fik sit bur, som den anden fugl osv……så, derfor havde vi et fuglebur i kælderen, knægten var lykkelig da han gik, men blev ved at sige: Tænk at du bare lige havde et fuglebur…….

Og når man ”bare lige har det”, så ender man med en kælder som vores, hvis man har plads til det. For tingene hober sig. Kryber ind bagved noget andet og putter sig langt væk. Til sidst får man svip! Og jeg tror bestemt ikke, vi var hverken mærkelige eller aparte, jeg tror faktisk rigtig mange mennesker har det sådan. Ellers ville der ved den søde grød, ikke være så mage loppemarkeder, som der er gennem sommeren. Vi knytter os til døde ting, for at holde fast i vores minder; En bamse, et askebæger, en souvenir fra en bestemt ferie – og det elsker jeg!

Men for nogle år siden, blev vi enige om, at der skulle ryddes ud og smides væk, sådan, at den dag vi ikke var her mere, skulle ungerne ikke stå med dén opgave. Det var vi enige om, ikke var fair. Der var for meget. Desuden havde de truet med, at de bare ville kyle det hele ud, og så var det jo bedre, vi skabte de rigtige minder og selv smed ud, men……vi kom ikke så langt. Da Peter blev syg af kræft og vi fik at vide at han skulle dø, var det lidt lige meget med kælderen. Den løb jo ingen steder. Derfor roder den stadig. Og nu rydder jeg op.

Jeg rydder op, så jeg kan føle mig klar til at gå efteråret i møde, med styr på sagerne i mit hus. For jeg har så meget nyt i mit liv, og jeg har så meget jeg gerne vil og jeg har så mange planer om at være sammen med en masse skønne mennesker i alle mulige sammenhæng, så for at få luft og plads og tid til det hele, er jeg nødt til at rydde fysisk op. Så det gør jeg.

 

 

Like & Share

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Du kan kommentere længere nede.

Kærligst Charlotte

Del gerne denne artikel
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Du kan kommentere længere nede.

Skriv et svar

Charlotte Falmer

Charlotte Falmer

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg