Kære Gitte <3

Tusind tak for dine ord til mit indlæg <3 Tak for roserne til mig om at gøre ting alene. Jeg må indrømme, at jeg også har "øvet" mig i at tage tilløb til det længe – og hvis man ikke rykker sig, så sker der jo ikke noget, så derfor så har jeg for nogle år besluttet mig for at det skulle forhindre mig i at opleve ting, bare fordi jeg var/er alene <3
Jeg er sikker på at du nok også skal finde gode og sjove ting at gøre alene <3
Kram Zilotte

Kære Mette,
Tak <3
Jeg er udemærket klar over at jeg på ingen måde er alene om at føle mig alene, og at også folk i parforhold og med børn kan føle sig alene.
Jeg følte mig nok endnu mere alene, dengang jeg var mor 24/7 – alene med min søn, for der kom jeg slet ikke ud og så stort set ingen veninder i de små 15-17 år jeg var fuldtids-alenemor.
Men at føle sig alene og ensom (når man er single) kan slå endnu hårdere, for der er ingen der tager imod en, når man kommer hjem, der er ingen der siger godmorgen når man vågner, og der er ingen at opleve noget med – om det så er bare at ligge på hver sin side af sofaen og se tv.
Men jeg er skam helt klar over at ALLE – uanset hvem man er, hvor man er i livet og om man er ukendt eller kendt, kan føle sig ensom.
Mit indlæg er jo også kun skrevet ud fra mine egne føleser og erfaringer – og jeg kunne have skrevet det dobbelt så langt, for min ensom er en af de følser jeg har haft med mig i min rygsæk siden jeg var en ganske lille pige 🙁

Men du har ganske ret i at jeg er en stærk kvinde og jeg har taget mange kampe i mit liv og vundet dem – og denne kamp vinder jeg også – den er nok bare en af de sværere at vinde bare lige sådan uden en kamp <3

Tak for dig og tak for kram <3

Et stort kram tilbage til dig <3

Zilotte

Tusind tak, Helle <3

Ja det er et emne, der er super svært at dele med andre – men jeg håber, at jeg med mit indlæg, har fået andre til at turde sige det højt, så vi ikke går med knuden i maven alene – og kan sige det højt uden at der er nogen der dømmer.
Jeg tror de fleste mennesker oplever ensomhed på et eller andet tidspunkt i deres liv, og hvis vi tør fortælle det til andre, så tror jeg at vi nemmere kan få hjælp til at komme ud af ensomheden – og ingen skal føle sig uønsket eller mindre værdsat.

Jeg kan fortælle dig at med dette indlæg, har jeg fået så meget positiv respons og folk der stod mig tæt, vidste slet ikke at jeg gik med disse følelser, fordi det normalt er noget jeg holder for mig selv.
Det det også har bidraget med er, at der er rigtig mange i min omgangskreds der har rakt hånden frem og aftalt kaffe-dates, vin-dates, hygge-dates og koncert-dates med mig <3 Fordi de slet ikke var klar over at jeg følte mig så ensom. De troede at jeg var omgivet af rigtig mange venner og ville derfor ikke også spørge om jeg ville ses med dem <3
Men det vil jeg rigtig gerne <3

Så nu bryder vi tabuet og siger de følsomme og sårbare ting højt, skal vi ikke aftale det 🙂 <3

Kram til dig.
Zilotte

Tusind tak, Kære Verden, for dine søde og varmende ord <3

Ja jeg synes også selv, at jeg langtsom kommer derhen af hvor jeg indrømmer overfor mig selv, at der skal ske ændringer, hvis jeg skal komme ud af ensomheden, for den dræner mig og det skal den ikke have lov til at gøre <3
Knus Zilotte